I Danmark lider 75.000 mennesker af spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og overspisning. Især piger og unge kvinder i alderen 12 – 24 år bliver diagnosticeret med en spiseforstyrrelse.
Spiseforstyrrelser kan komme til udtryk på mange måder. Fælles for anoreksi, bulimi og tvangsspisning er, at man bruger ekstremt meget psykisk energi på at bekymre sig om mad, måltider, vægt og krop. Samtidig belaster man kroppen, så i stedet for at blive sund, bliver man måske alvorligt syg.
Det er vigtigt at komme i behandling. Mange med en spiseforstyrrelse får tilbud om kropsterapi, gruppeterapi og individuelle samtaler med en psykiater eller psykolog.
Spiseforstyrrelser kan i mange tilfælde behandles eller bedres. At få hjælp til at opnå normal vægt skal være et centralt mål i behandlingen, og det at indhente vægt er afgørende for både den psykiske og fysiske bedring samt for den syges livskvalitet. Men der er ofte også et terapeutisk arbejde at gøre med de psykologiske og sociale forhold.
Emne: Forskning, Spiseforstyrrelser
Når man har et barn, der lider af en spiseforstyrrelse, kræver det rigtig meget af forældrene. Udover, at man skal være en støttende forælder, så er man også en stor del af behandlingen. Derfor er det vigtigt at opsøge hjælp og støtte - også som forældre.
Emne: Pårørende, Spiseforstyrrelser, Unge
Ingen vælger bevidst at få en spiseforstyrrelse. Det begynder som regel med en slankekur, der løber løbsk og andres positive kommentarer om, at man har tabt sig. Andre gange handler det om behov for kontrol - og at man har kontrol med noget, som andre har svært ved at kontrollere.
Emne: Spiseforstyrrelser