Vold i nære relationer og de traumer det ofte medfører, har fyldt meget i mit arbejdsliv. Jeg arbejder med børn i alle aldersgrupper, fra spædbørn til unge. Jeg holder meget af, at lære de børn og unge at kende som kommer i vores klinik, og blive klogere på hvem de er, med de sårbarheder der ligger bag henvendelsen, men også med de store ressourcer og kompetencer de også altid besidder. Jeg oplever det som en daglig gave at få lov til at være vidne til store og små udviklingsprocesser, og være med til at give stemme og forståelser til de alvorlige og komplicerede oplevelser, som mange børn og unge ellers ofte har gået alene med. At være børnepsykolog er ensbetydende med at skulle være kreativ og legende, fordi det er børns sprog og helt essentielt for børns væren i verden. Dertil kan det være afgørende at være legende og kreativ når man skal finde måder at være sammen om noget som kan være meget smertefuldt eller svært at udtrykke via "almindelig" samtale. Jeg har også positiv erfaring med, at lave traumebehandling med voksne der har levet med vold, enten da de selv var børn eller i parforhold i deres voksen liv. At skabe tryghed er en væsentligt del af min hverdag, uanset om det er voksne, eller børn der kommer hos mig. Det kan for mange føles lidt (eller meget) skræmmende og overvældende, at skulle opsøge terapi. Derfor er det min fornemste opgave, at skabe mest muligt tryghed i samtaler om emner, der kan føles meget utrygge og indimellem decideret angstprovokerende. Tryghed og sammenhørighed er afgørende for udvikling og bevægelse, og det er derfor mit store håb, at alle de mennesker jeg møder, har en oplevelse af, at jeg har gjort mig umage med at skabe en behagelig og tryg stemning, som har gjort det muligt at dele svære og nogle gange skamfulde tanker og følelser. Det er vigtigt for mig, at der skal være plads til det allermest smertelige, samtidigt med at alle går ud af døren, og kan føle sig som okay børn, unge, forældre og voksne mennesker.
Jeg arbejder primært mentaliseringsbaseret (MBT). Mentalisering handler om følelser, tanker, håb, drømme og intentioner og vores forståelse af os selv, andre og vores samspil. Vi ved at det er almenmenneskeligt at vores mentalisering af os selv og andre udfordres når vi er pressede og den følelsesmæssige intensitet er høj. Vi ved også at det kan være hjælpsomt at arbejde med mentalisering, fordi det forebygger psykisk mistrivsel og omvendt fremmer trivsel. MBT har sit fundament i tilknytningsteori og udviklingspsykologi og grundholdningen er båret af nysgerrighed og oprigtighed i relationer her og nu, hvor kognitive forståelser kan bearbejdes og processes. Jeg oplever MBT som en meget effektfuld behandling og al den fleksibilitet den indeholder (også i forhold til at integrere andre retninger, når det opleves hjælpsomt) passer rigtig godt til mig som menneske.
Jeg har arbejdet med rådgivning, samtaleterapi, supervision og undervisning inden for følgende områder: Psykologisk Korttidsrådgivning (Nørrebro Psykologiske Korttidsrådgivning) og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (Halsnæs og Albertslund Kommune), Familiebehandling (Poppelgården, Hvidovre Kommune), samt krise- og traumearbejde med voldsramte familier der bor på krisecenter (Center for udsatte voksne og familier, Københavns Kommune) samt gruppeterapi med voldsramte kvinder, mænd og børn (NGO'en Lev uden vold). Jeg er ligeledes medstifter af Institut Mod Vold.
Cand. psych.
Ja
Specialist i psykoterapi med børn og unge, Specialist i Psykoterapi med voksne, Specialist i klinisk børne- og ungepsykologi
Supervisor i psykoterapi
Nej
Engelsk
Kvinde
48
Fuld tid
Familierelationer, Belastningsreaktioner, Børnepsykologiske undersøgelser, Familieterapi, Stress, Supervision, Psykisk vold, Vold i nære relationer
Psykologisk Perspektiv v. Maria Nannestad
Nej
Børn, Voksne, Par, Grupper
Ikke angivet
Ikke angivet
Ikke adgang for kørestolsbrugere
Nej
Nej
Maria Højer Nannestad
Sankt Annæ Plads 12, 2. Sal
1250 København K
Mobil +4523276595