Livet er en rejse - ofte med udfordringer på vores vej, som kan gøre, at vi på et tidspunkt har brug for at række ud efter hjælp. Men med den rigtige hjælp, tror jeg dog på, at vi kan komme stærkere igennem udfordringerne og skabe den positive udvikling, vi ønsker.
Min vigtigste opgave som psykolog er at give dig et trygt og fortroligt rum, hvor du kan opleve styrken til at arbejde med dine udfordringer, og hvor du føler dig forstået – præcis som du er.
Jeg møder dig dér, hvor du er på din rejse, og jeg brænder for, at du i et forløb hos mig kan mærke en reel forskel fra første gang, du kom ind ad døren.
Jeg tilbyder individuel terapi på dansk eller engelsk til unge og voksne. Min erfaring centrerer sig mest om behandling af angstlidelser, OCD, og har særligt erfaring med depression og bipolar lidelse (tidligere kendt som manio-depressivitet).
Samtidig har jeg erfaring med klienter med neurodivergens (ADHD og Autisme), høj begavelse, samt med klienter der har en multikulturel og/eller international baggrund.
Temaer som stress, udbrændthed, trivsel, selvværd, samt præstations- eller eksamensangst, har jeg også ofte arbejdet med.
Derudover har jeg særlig viden om kognitive vanskeligheder, det vil sige: hvordan udfordringer i vores opmærksomhed, hukommelse, samt evne til at planlægge og bevare overblik påvirker vores selvopfattelse i hverdagen og oplevelse af bedring fra psykisk mistrivsel eller lidelse.
Terapeutisk arbejder jeg primært med kognitive metoder, såsom Kognitiv Adfærdsterapi og Metakognitiv Terapi, som overordnet set fokuserer på, hvordan vores følelsesliv og handlinger er forbundet til vores tanker, og hvordan vi forholder os dem. Jeg kan dog også finde på at trække på metoder indenfor mindfulness-baseret terapi, meditation, samt på viden fra tilknytningsteorien om de emotionelle mønstre i vores relationer, som vi har udviklet fra barndommen.
Men først og fremmest er jeg optaget af hvem du er, din historie og hvad der bringer dig til psykolog. Derfor vil du opleve, i et forløb hos mig, at jeg bruger vores første samtale på at lære dig og dine udfordringer at kende. Det giver mig de bedste forudsætninger for at sætte kunne tilpasse terapien til netop dit behov og udgangspunkt.
Du er velkommen hos mig, uanset hvad du søger hjælp til. Uanset din baggrund, køn, seksualitet, etnicitet eller nationalitet. Så tøv ikke med at række ud, selvom det kan føles som et stort skridt – og uoverskueligt – at finde den rigtige psykolog for dig. Jeg lover dig, at du bliver taget godt imod – og hjulpet ordentligt videre, hvis der er behov.
Jeg er en del af praksisfællesskabet Sandau & Nymand, et stenkast fra Kongens Nytorv. Her modtager jeg fast supervision af autoriseret psykolog, Josefine Sandau Nymand, og løbende deltager i kurser som led i min autorisation og for at sikre høj faglig kvalitet af mit arbejde med dig.
Du kan booke en tid hos mig her. Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte mig på telefonnummeret: +45 4113 5991 – eller via e-mail: cvc@sandau-nymand.dk.
Jeg ser frem til at møde dig – og hjælpe dig på din rejse.
Cand. psych., Cand. psych.
Nej
Nej
Engelsk
Kvinde
28
Deltid
Angst, Depressioner, Kognitiv adfærdsterapi, Metakognitiv terapi, Parterapi, ADHD, Sorg og tab, Stresshåndtering, Stress, Trivsel, Belastningsreaktioner, Selvskade
Psykolog Caroline Victoria Christensen
Nej
Par, Unge, Voksne
Ikke angivet
Inden for 1 uge
Ja
Ikke adgang for kørestolsbrugere
Nej
Ja
Caroline Victoria Guldager Christensen
Peder Skrams Gade 17, 4. th.
1054 København K
Telefon 41135991
Torsdag: 9:00-16:00
Fredag: 9:00-16:00