Marie er psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog). Hun er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet (2004), autoriseret under det tidligere Psykolognævn (2007), samt godkendt specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge ved Dansk Psykolog Forening. Marie er også godkendt som specialist i psykoterapi (KAT) af Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), certificeret Cool Kids/Chilled behandler, samt certificeret Level 2 metakognitiv psykolog (MCT Institute™ Registrered Therapist Level 2).
Siden Marie blev færdiguddannet som psykolog, har hun opnået en bred og alsidig erfaring som klinisk psykolog, bl.a. fra Børne – og Ungdomspsykiatrien, hvor hun har været ansat på henholdsvis et ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, et børnepsykiatrisk ambulatorium, samt i en specialenhed, hvor hun varetog specialiserede KAT-behandlingsforløb til børn og unge, såvel som undervisning af behandlingspersonale i selvsamme. I sin rolle som klinisk psykolog varetog hun bl.a. udredning af ADHD, autismespektrumforstyrrelser, angstlidelser, OCD og depression hos børn og unge, såvel hertil knyttet behandling deraf. Marie har en del international erfaring, bl.a. som skolepsykolog på en international skole i Mumbai, Indien, hvor hun varetog skolens børne -og ungepsykologiske afdækninger og indsatser, samt koordinerede skolens specialindsats. Hun har også arbejdet i USA, hvor hun var tilknyttet en privat praksis, hvor hun arbejdede med par og familier, og varetog korte såvel som længerevarende terapiforløb. Marie har tidligere været tilknyttet Center for Angst på Københavns Universitet, hvor hun koordinerede og varetog undersøgelser og behandling af børn med angst. Marie var samtidig med til at uddanne og supervisere psykologkolleger og studerende.
Udover Maries massive kliniske erfaring, har hun en del undervisnings- og formidlingserfaring. Her er Maries primære fokus forældreskabet, samt angstlidelser og OCD hos børn og unge – herunder udredning og behandling af disse. Hendes undervisning tager udgangspunkt i de selvsamme referencerammer som hun benytter i praksis, hvilket er kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, hvor hun bl.a har undervist i Cool-Kids- og Chilled programmerne, samt efterfølgende ydet supervision i forbindelse med behandlingen.
Marie er desuden medforfatter på flere forskningsartikler og bøger, herunder forældrehåndbogen "Når dit barn har OCD", og den seneste bog omhandlende forældreskab og opdragelse "God nok – sænk skuldrene og genopliv opdragelsen i forældreskabet". Udover sin ekspertise inden for børne- og ungeområdet, neuropsykiatriske lidelser og forældreskab, deltager Marie jævnligt i debatter omhandlende trivsel og opdragelse, og benyttes således hyppigt af medier ifm. specialviden, spørgsmål og videreformidling deraf.
Udover specialiserede individuelle behandlingsforløb, gruppeforløb for unge med ADHD/ASF, varetager Marie som certificeret Cool Kids/Chilled behandlinger Cool Kids/Chilled-gruppeforløb, samt som Level 2 certificeret metakognitiv terapeut, metakognitive individuelle- og gruppebehandlingsforløb af børn og unge med angst og OCD.
Cand. psych.
Ja
Specialist i psykoterapi med børn og unge
Supervisor i psykoterapi
Nej
Engelsk
Kvinde
48
Fuld tid
Depressioner, Angst, Supervision, ADHD, Autisme, Trivsel, Pårørende til alvorligt psykisk syge, OCD, Metakognitiv terapi, Kognitiv adfærdsterapi, Helbredsmæssige problemer, Pårørende til person ramt af invaliderende sygdom, Pårørende ved dødsfald, Sorg og tab, Belastningsreaktioner
Psykolog Marie Tolstrup, Børne- og ungepsykologisk praksis
Nej
Børn, Unge, Familier, Grupper
Ikke angivet
Ikke angivet
Ikke adgang for kørestolsbrugere
Ja
Ja
Marie Tolstrup
Bredgade 36C, 1.
1260 København K
Mobil +4527595859
Tirsdag: 8-9