Jeg har mere end tyve års erfaringer med behandling og coaching af børn og unge. Erfaringerne har jeg - udover min private praksis - fra seks år som skolepsykolog og tolv år i børne- og ungdomspsykiatrien.
Det er ikke alle psykiske lidelser hos børn og unge, jeg behandler. Jeg har specialiseret mig i behandlingen af angst, OCD, stress, depression, perfektionisme, udtrapning af psykofarmaka og unge, der er voldsomt utilfredse med deres udseende. Jeg har omfattende viden om hvert felt og skrevet både bøger og hæfter om lidelserne.
Kan man være ekspert i så mange lidelser, der på overfladen virker meget forskellige, spørger du måske. Selvom lidelserne er forskellige, har de også mange fællestræk. Et centralt og afgørende træk ved alle lidelserne er for eksempel uendelige strømme af ukontrollerbare bekymringer. Det er bekymringerne, der presser børnene og de unge i armene på angst, OCD, stress, depression og så videre. At håndtere bekymringerne på en nyttig måde er derfor en væsentlig del af behandlingen. På min hjemmeside kan du læse meget mere om de typer behandlinger, jeg benytter mig af, når de unge mennesker skal lære at tøjle deres bekymringer, så de ikke udvikler sig til psykisk lidelse - det er især metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi. Så kig endelig forbi.
Udover at beskrive behandlingsmetoderne, finder du også mere end et halvt hundrede relevante blogindlæg, beskrivelser af mine bøger og gratis hæfter til unge om OCD, angst, depression og BDD. BDD står for Body Dysmorphic Disorder og er unge, der er ekstremt utilfredse med deres udseende. På min profil kan du desuden læse, hvad jeg selv har været igennem af psykiske udfordringer - udfordringer, der har givet mig et særligt og unikt indblik i børnene og de unges kamp med stress, angst og depression. Så jeg ved med andre ord, hvor skræmmende det opleves, når psykiske lidelser slår til og fejer benene væk under et ellers trygt og glædesfyldt liv.
De bedste hilsner
Jens Henrik Thomsen, autoriseret børn og ungepsykolog
Cand. psych.
Ja
Nej
Mand
57
Fuld tid
Depressioner, Angst, Stress, Coaching, Kognitiv adfærdsterapi, Metakognitiv terapi, OCD, Selvskade, Stresshåndtering, Supervision, Trivsel
Børne og Ungdomspsykologisk Praksis
Nej
Børn, Unge
Ikke angivet
Ikke angivet
Adgang for kørestolsbrugere
Ja
Ja
Jens Henrik Thomsen
Brunvang 17
2700 Brønshøj
Mobil 22424192