Jeg hedder Emily de Miranda og er uddannet psykolog ved Aarhus Universitet. Jeg er autoriseret ved psykolognævnet. Jeg har siden endt uddannelse primært beskæftiget mig inden for traume- og belastningsområdet, som jeg har en særlig faglig interesse for. Jeg har også erfaring indenfor det terapeutiske arbejde med blandt andet selvkritiske tankemønstre, angst og tristhed, svære familierelationer og stress.
Min tilgang til terapi er integrativ, og baserer sig først og fremmest altid på en vurdering og en fælles forståelse af, hvad du har brug for i lige netop din situation - min erfaring er, at det er meget forskelligt, hvad der virker bedst for det enkelte menneske, og derfor vil du opleve, at vi i begyndelsen af forløbet vil bruge tid på i fællesskab at spore os ind på, hvordan vi sammen kan skabe det bedst mulige afsæt for terapien.
Jeg er efteruddannet indenfor EMDR-behandling, som er en effektiv, kropsorienteret terapiform hvor man arbejder med bearbejdning af ubehagelige oplevelser i fortiden, som er forstyrrende for os i nutiden. Herudover er jeg særligt inspireret af compassionfokuseret terapi, som jeg er i gang med en 2-årig specialistuddannelse i, samt det psykodynamiske og kropsorienterede.
Det vigtigste for mig er, at du oplever at blive mødt med anerkendelse, nærvær og respekt i det terapeutiske rum, og du kan forvente at jeg altid vil gøre mit bedste for at skabe betingelser for, at du kan føle dig tryg - det mener jeg er grundstenen i alt terapeutisk arbejde.
Cand. psych.
Ja
Nej
Engelsk
Kvinde
32
Fuld tid
ADHD, Angst, Autisme, Belastningsreaktioner, Depressioner, Familierelationer, Overgreb/mishandling, Psykisk vold, PTSD, Røveri- vold- og voldtægtsofre, Selvskade, Spiseforstyrrelser, Trafik- og ulykkesofre, Traumer
Psykolog Emily de Miranda
Nej
Unge, Voksne
Ikke angivet
Inden for 1 måned
Ja
Adgang for kørestolsbrugere
Nej
Ja
Emily de Miranda
Morten Børups Gade 10, 2.
8000 Aarhus C
Mobil 93907735