Anoreksi, bulimi, tvangsspisning: Hvad er en spiseforstyrrelse?

Spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning kan påvirke ens hverdag og gå ud over ens sociale liv. I denne artikel kan du læse om årsager, symptomer og behandling af de forskellige former for spiseforstyrrelser. Du kan også læse om, hvilke konsekvenser spiseforstyrrelserne kan have for ens sundhed.

Når man lider af en spiseforstyrrelse, har man et forstyrret forhold til mad, krop og vægt. Tanker om mad fylder så meget, at det kan være svært at få hverdagen til at fungere. Afhængigt af, om man lider af anoreksi, bulimi eller overspisning, bruger man meget psykisk energi på at bekymre sig om, hvad man skal spise, hvordan man kan undgå at spise, hvor man kan overspise, eller hvor man kan kaste op.

Især piger og unge kvinder i alderen 12 – 24 år bliver diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, men også drenge kan lide af spiseforstyrrelser.

Der findes ingen mirakelkur mod spiseforstyrrelser. Lidelserne er ofte vanskelige at behandle og kræver en specialiseret indsats og i svære tilfælde hospitalsindlæggelse.

Man skelner mellem tre hovedgrupper af spiseforstyrrelser:

Anoreksi

Når man lider af anoreksi, spiser man så lidt, at man taber sig og bliver undervægtig. Mange spiseforstyrrede overmotionerer, kaster op eller tager slankepiller. Samtidig bliver man ekstremt optaget af mad, vægt og sin krop.

Bulimi

Når man har bulimi, er ens vægt ofte normal. Bulimi er kendetegnet ved, at man spiser store mængder mad på kort tid og får en følelse af at miste kontrollen med sin overspisning. Bagefter forsøger man ofte at forhindre, at man tager på ved at kaste sin mad op og faste. Mange begynder også at overmotionere og tage slankemidler. Som ved anoreksi bliver man ekstremt optaget af mad, vægt og sin krop. 

Overspisning/tvangsspisning (Binge Eating Disorder)

Når man lider af overspisning, også kaldet tvangsspisning (Binge Eating Disorder), ligger man ofte vægtmæssigt i den høje ende af normalområdet, men man kan også være overvægtig (BMI >25). Man har gentagne episoder af overspisninger, men kaster ikke op. Man vil ofte også opleve, at man kan være helt besat af tanken om at spise.  

Hvordan begynder det?

Hvis man lider af bulimi eller anoreksi, starter det hele måske med et ønske om at tabe sig. Man er begyndt at spise mindre, end man tidligere har gjort eller lægger sine kostvaner om og følger en slankekur. Mange oplever, at de måske får nogle positive bemærkninger om, at de ser godt ud, og det øger deres motivation til at tabe sig endnu mere.

Men over tid – og det kan være forskelligt, hvor lang tid det tager – tager spiseforstyrrelsen over. Man bliver typisk god til at kontrollere, hvor lidt man spiser. Eller man er ikke længere i stand til at kontrollere, hvor meget man spiser. Man begynder at overmotionere, kaste op eller tage slankemidler.

Hvis man lider af tvangspisning, har man – måske siden man var barn eller ung – haft svært ved at stoppe med at spise og oplevet episoder, hvor man mister kontrollen og overspiser store mængder mad på kort tid.

Hvordan opleves en spiseforstyrrelse?

Mange, der lider af en spiseforstyrrelse, oplever at være fanget i kravene fra lidelsen og mister efterhånden troen på – eller kan måske ikke længere huske – at livet kan indeholde andet end tanker om mad, vægt og figur.

Psykologisk kan spiseforstyrrelser give en følelse af større selvtilfredshed. For mange bliver det, at kontrollere sin vægt eller kaste op, en strategi, der hjælper med at håndtere svære følelser og situationer. I nogle perioder kan man opleve det som befriende bare at have maden som fokus og glemme alt om andre ting i livet. I andre perioder vil man omvendt opleve, at spiseforstyrrelsen forhindrer en i at leve det liv, man gerne vil.

Anoreksi

Hvis man lider af anoreksi, kan man få et slags kick af at tabe sig. Jo tyndere, man bliver, jo sværere har man ved at se, hvor tynd man er. Det skyldes, at hjernen bliver så påvirket af undervægten, at man ser sig selv på en forvrænget måde. Man oplever måske også, at man er rigtig god til at tabe sig, og at man kan kontrollere sin vægt, i modsætning til mange andre. På den måde kan man opleve et ‘boost’ af sit selvværd.

Bulimi og tvangsspisning

Hvis man lider af bulimi eller tvangsspisning (BED), vil man ofte reagere med at overspise, når man oplever ikke at slå til eller føler sig ensom. Man oplever måske en umiddelbar følelse af lettelse. Men overspisningen får ikke en til at føle sig mere værd eller mindre ensom. Tværtimod kan det fastholde følelsen af mindreværd, fordi man bebrejder sig selv, at man igen har overspist og måske også kastet op. Måske føler man ligefrem afsky og skam over sig selv. 

Tegn på en spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelser kan komme til udtryk på mange måder. Fælles for anoreksi, bulimi og tvangsspisning er, at man bruger ekstremt meget psykisk energi på at bekymre sig om mad, måltider, vægt og krop. Samtidig belaster man kroppen. Så i stedet for at blive sund, bliver man måske alvorligt syg.

Læs også: Forældre er vigtige i behandling af børn og unges spiseforstyrrelse

Man kan have invaderende tanker om, hvor lidt man skal spise for at undgå at tage på. Hvordan man kan undgå at spise sammen med andre. Hvor mange timer, man skal motionere, og hvordan. Man kan udtænke strategier for, hvor man kan overspise uden at andre opdager det, og strategier for, hvor man skal kaste op, når man har spist. Måske har man også tanker om, hvornår man endelig må spise og glæder sig til det. Man vil være meget optaget af at iagttage sin krop og veje sig hele tiden eller undgå at veje sig. Alle tanker vil dreje sig om mad, vægt og udseende.

Ved tvangsspisning spiser og spiser man uden at være rigtig sulten og oplever omvendt aldrig at føle sig rigtig mæt.

Anoreksi – sådan påvirkes dit helbred:

Når man lider af anoreksi, oplever mange, at de udvikler fysiske følgelidelser.

• Mindre muskelmasse og overbelastningsskader
• Mavesmerter og forstyrret tarmfunktion
• Påvirket kredsløb og blåfarvning af hænder og fødder
• Hårtab
• Skade på tænder fra mavesyre ved opkast
• Mindre hormonproduktion
• Menstruationen udebliver
• Vanskeligheder ved at blive gravid

Psykisk vil tanker om krop, mad, motion og vægt gøre det umuligt eller meget svært at fungere socialt og arbejdsmæssigt. Anoreksi har den højeste dødelighed blandt de psykiske lidelser.

Bulimi – sådan påvirkes dit helbred:

Lider man af bulimi, vil man fysisk være påvirket af, at man overspiser og efterfølgende kaster op og overmotionerer.

• Selve opkastningerne påvirker saltbalancen i blodet, og det kan medføre muskelkramper, forstyrrelser af hjerterytmen og hjertestop
• Tandskader, hævede kirtler
• Mavesmerter og forstyrret tarmfunktion
• Væskeophobninger i kroppen
• Forstyrrelser af menstruationen og eventuelt ophør

Læs også: Forskning – sådan behandles spiseforstyrrelser

Psykisk vil man ofte, på samme måde som en anoreksiramt, være ekstremt påvirket af tanker om mad, vægt, krop og motion. Men også af følelser af skyld og skam over ikke at kunne kontrollere, hvor meget man spiser, og at man kaster sin mad op.

Tvangsspisning – sådan påvirkes dit helbred:

Når man lider af tvangsspisning, er der risiko for overvægt og fedme, som igen øger risikoen for medicinske komplikationer som for eksempel:

• Type 2-diabetes
• Forhøjede kolesteroltal og forhøjet blodtryk
• Hjertelidelser og overbelastningsskader af led

Psykisk vil man være overoptaget af tanker om mad. Man vil have svært ved at kontrollere sit madindtag, selv om man måske ikke føler sult. Som ved bulimi vil man ofte også være plaget af skamfølelse over, at man ikke kan styre, hvor meget man spiser.

Årsager

Når man får en spiseforstyrrelse, kan der være mange årsager til, at den opstår  – og til, at den vedligeholdes. Ofte vil der være tale om et samspil mellem biologiske, psykologiske, sociale, arvelige og kulturelle faktorer. Inden for psykologien taler man om, at den enkelte person kan have grundlæggende sårbarheder, som kan gøre personen mere følsom over for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Der en del uenighed om, hvor stor en rolle arvelighed spiller. Flere studier peger på, at man har større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller en anden psykisk lidelse.

Mange, der lider af en spiseforstyrrelse, vil kunne nikke genkendende til, at de har et udtalt behov for at ‘være perfekte’ og har et lavt selvværd. Det betyder ikke, at man udvikler en spiseforstyrrelse, fordi man har et lavt selvværd, men at forskellige former for sårbarheder kan udgøre en risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Nogle er mere sårbare, fordi de for eksempel har haft svære vilkår i deres opvækst og har oplevet mange brud og belastende begivenheder i deres liv. Det kan også have betydning, hvordan man forholder sig til mad og krop i familien og i det sociale miljø, man er en del af. Måske er der meget fokus på sund mad og motion. Eller måske lever man i et miljø, hvor man bruger mad som trøst, hygge eller belønning.

Vores kulturelle værdier kan også spille ind. I vores kultur er der jo netop meget fokus på kroppen og det at opføre sig og se perfekt ud. Det kan betyde noget for udviklingen af en spiseforstyrrelse, at medier og magasiner er fyldt med kostplaner og motionsprogrammer, der skal optimere vores kroppe og livsførelse – og gøre os tyndere end vi fra naturens hånd egentlig er disponeret for.

At komme i behandling

Vejen til at komme i behandling kan være svær, fordi mange, der lider af en spiseforstyrrelse, typisk ikke selv har indsigt i, hvor syge de er.

En anden barrierer er ofte, at man føler skam over, at man ikke kan kontrollere, hvor meget man spiser, og det vil komme frem, når man skal i behandling.

Men det er vigtigt at søge behandling med det samme. Eller hjælpe vedkommende, der er ramt, med at komme i behandling. I nogle tilfælde kan en spiseforstyrrelse nemlig være livstruende.

I psykiatrien kan der være forskel på behandlingen af både børn og voksne. Typisk vil der i behandlingen af både anoreksi og bulimi også indgå samtaler med en klinisk diætist, fællesspisning med andre patienter og inddragelse af den ramtes pårørende på forskellige måder.

Mange får også tilbud om kropsterapi, gruppeterapi, psyko-edukation og individuelle samtaler med en psykiater eller psykolog. I disse forløb vil der være opmærksomhed på at støtte patienter eller forældre i at ændre strategier og vaner.

Det er vigtigt at lære at udholde de frustrationer og svære følelser, der tidligere måske ikke engang nåede bevidstheden, og som blev dulmet af spiseforstyrret adfærd.

Nogle har gavn af et egentligt terapeutisk forløb, hvor der arbejdes med de bagvedliggende og måske fastholdende psykologiske faktorer. Det afhænger af den enkelte persons alder, evne og lyst til at arbejde terapeutisk.

Anoreksi

Lider du af anoreksi, er det vigtigste, at du kommer i gang med at spise regelmæssigt og varieret for at øge og stabilisere vægten.

Bulimi

Lider du af bulimi, vil det vigtigste i din behandling til en start være, at du begynder at spise regelmæssigt. Det reducerer trangen til at overspise og efterfølgende kaste op.

Tvangsspisning (BED)

Tvangsspisning er både udbredt og yderst belastende. Men der er endnu ikke, inden for psykiatrien i Danmark, et behandlingstilbud til de mange, der lider af sygdommen.