Hvad er OCD?

Vi har allesammen prøvet at vende om, fordi vi blev nødt til at tjekke, om vi havde husket at slukke for komfuret. Måske kan vi bedst lide, hvis vores strømper ligger i to lige rækker i venstre side af skuffen. Og vi kender én, der bekymrer sig om bakterier og vasker hænder flere gange, end vi selv ville gøre. Men for nogen er OCD en invaliderende lidelse, hvor OCD-symptomer og “tjekke-adfærden” har taget overhånd, og ens liv er så styret af tvangstanker og særlige ritualer, at det er svært at have en normal hverdag.

OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder, på dansk kaldet obsessiv-kompulsiv tilstand. Lidelsen er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger. De fleste har både tvangstanker og tvangshandlinger, men nogle har kun tvangstanker eller kun tvangshandlinger. OCD kan vise sig på utallige måder, og to personer har sjældent de samme symptomer. Ubehandlet kan OCD udvikle sig til en kronisk lidelse. OCD kan behandles effektivt med kognitiv adfærdsterapi og/eller medicin.  

Symptomer

De fleste af os har hørt om de kendte tvangstanker og -handlinger: Folk, der bekymrer sig om bakterier og vasker hænder eller gør rent hele tiden eller ikke må træde på stregerne mellem fliserne. Andre symptomer er mindre kendte, men stadig helt klassiske OCD-symptomer og meget udbredte. Dette gælder for eksempel aggressive og seksuelle tvangstanker.

De fleste med OCD ved inderst inde godt, at deres tvangstanker og tvangshandlinger er overdrevne og urimelige. Men når de står midt i en OCD-udløsende situation, føles tvangstankerne realistiske og tvangshandlingerne nødvendige. En mindre andel af de OCD-ramte er imidlertid overbeviste om, at deres tvangstanker er realistiske og tvangshandlingerne er nødvendige. De kan ikke rationelt tage afstand fra tankerne.

Mange OCD-ramte er ikke klar over, at de har OCD, men tror, at det er en brist eller at de bare skal ”tage sig sammen”. Samtidig skammer mange OCD-ramte sig over deres symptomer og fortæller nødigt andre om dem. Det betyder, at mange mennesker med OCD ikke får hjælp.

Tvangstanker og tvangshandlinger

Tvangstanker er tilbagevendende, uønskede tanker, forestillinger eller impulser. Indholdet er ofte ubehageligt eller skræmmende og handler typisk om forfærdelige ting, der kan ske. Den OCD-ramte forsøger at slippe af med de væmmelige tanker ved at udføre et særligt ritual eller gøre en bestemt ting.

Læs også: OCD – du er ikke mærkelig

Tvangshandlinger er handlinger eller ritualer, som har til formål at mindske ubehag eller undgå, at noget frygteligt sker. Tvangshandlingerne kan være fysiske, som at tjekke komfuret, vaske hænder eller gentage bestemte handlinger. De kan også være mentale, som at bede en bøn, sige bestemte ord eller lave tælleritualer inde i hovedet. Selv om tvangshandlingerne er styret af viljen, føles det typisk som om, man ikke har andet valg.

Vasker hænder 20 gange om dagen

Tvangstanker og -handlinger kan have andre former end dem, vi nævner her, og inden for hver type findes der utallige måder, symptomerne kan forme sig på. Det afgørende er ikke, om man vasker hænder 20 gange om dagen eller insisterer på orden i klædeskabet. Det afgørende er sværhedsgraden og hvorvidt tvangstankerne eller -adfærden går ud over dagligdagen. Hvis man lider af OCD, er symptomerne belastende og begrænsende og i nogle tilfælde invaliderende. 

Sygdomsbilledet er i hovedtræk det samme for børn og voksne. Der er dog enkelte forskelle. Børn har hyppigere tvangshandlinger uden tvangstanker. De kan således ikke forklare, hvorfor de udfører tvangshandlingerne.

---

De mest almindelige tvangstanker og -handlinger

• Tvangstanker om snavs og smitte

Man oplever en overdreven frygt for at blive snavset eller få bakterier på sig eller for at sprede snavs og bakterier til andre. Man kan også være bange for kemikalier, bestråling, kropsvæsker m.m. Tankerne tvinger den ramte til at vaske hænder, gøre rent, spritte ting af osv.

• Tvangstanker om orden og symmetri

Mange med OCD føler en stærk trang til at arrangere ting efter en bestemt orden, det kan være tøjet i klædeskabet, bøgerne i reolen eller køkkengrejet i skabene. Man kan lige frem mærke et voldsomt ubehag, hvis tingene ikke står rigtigt. Andre har tvangstanker om, at der vil ske dem selv eller deres nærmeste noget slemt, hvis tingene ikke står rigtigt.

• Aggressive tvangstanker

Man er bange for at komme til at skade andre eller sig selv, enten med vilje eller på grund af uforsigtighed. Man tænker måske på at stikke en kniv i en, man holder af, eller om man har ramt en fodgænger med sin bil uden at opdage det. Mange frygter at komme til at handle på tankerne og holder dem hemmelige, fordi man skammer sig.

• Seksuelle tvangstanker

Man har påtrængende og uønskede tanker med seksuelt indhold, der fylder én med ubehag. Tvangstankerne går ofte i den modsatte retning af, hvad man selv finder lystfuldt, og indebærer ofte sex, som man selv anser for forbudt eller perverst. Det kan være pædofile tvangstanker eller tvangstanker om sex med dyr. Mange frygter at komme til at gøre de ting, de tænker på og holder tankerne hemmelige, fordi de skammer sig.

For de aggressive og seksuelle tvangstanker er det vigtigt at understrege, at OCD-ramte plages af stor angst for at handle på tankerne, men at de aldrig kunne finde på at handle aggressivt eller seksuelt krænkende på baggrund af deres tvangstanker.

• Religiøse eller moralske tvangstanker

Man styres af overdrevne, strikse og rigide regler for, hvad der er religiøst og etisk korrekt.  Ofte forsøger man at undgå selv den mindste afvigelse fra reglerne.

• Hamstring eller samlermani

Man samler på bestemte ting i overdreven grad eller har svært ved at smide ting ud.

• Tvangssymptomer om overtro

Man plages af tvangstanker om sorte katte, kirkegårde, bestemte datoer, tal, der bringer held eller uheld og lignende. Man tror, at hvis man ikke undgår disse fænomener eller udfører bestemte tvangshandlinger, når man møder dem, vil der ske noget slemt.

• Somatiske tvangstanker

Man er opslugt af plagsomme tvangstanker om fysisk sygdom og går tit til lægen eller tjekker konstant sin krop for tegn på sygdom – eller man søger i overdreven grad viden på nettet om sygdommen.

• Gentagelsesritualer

Man føler sig nødt til at gentage bestemte handlinger, ofte helt almindelige hverdagshandlinger som at tænde og slukke lyset, åbne og lukke døren eller gå frem og tilbage over dørtrinnet. Man gentager måske handlingen et bestemt antal gange, eller indtil det føles rigtigt. Man føler et stærkt ubehag, hvis man ikke gør det, og mange frygter, at der sker noget slemt med deres nærmeste, hvis de ikke tænder og slukker lyset et bestemt antal gange.

• Tjekkeadfærd

Man tjekker om døren er låst, om elektriske apparater er slukket, om man har tabt eller glemt noget, om tingene står, som de skal, om der er fysiske tegn på, at man er syg osv.

Tjekkeadfærd kan forekomme ved næsten alle former for tvangstanker. En særlig form for tjekkeadfærd er såkaldt bekræftelsessøgning, hvor man spørger sine nærmeste igen og igen, om det man har gjort nu er godt nok, om man har gjort noget forkert, om noget er farligt osv.

• Undgåelsesadfærd

Man undgår ting, steder situationer eller personer, som kan udløse tvangstanker.

Læs også: OCD, en form for tankefobi

Årsager: Hvorfor udvikler man OCD?

Intet tyder på, at der findes en entydig årsag til, at nogle af os udvikler OCD. Flere faktorer har betydning – genetiske, biologiske og neurologiske – og formentlig med forskellig styrke. Samtidig ved vi at sociale og psykologiske faktorer også spiller en rolle i udviklingen af OCD. Ydre stressfaktorer, både positive og negative, kan være med til, at man udvikler OCD, ligesom det kan forværre symptomer, man allerede har. 

Der er en højere risiko for at udvikle OCD, hvis nogen i familien har det – især, hvis lidelsen viser sig tidligt i livet. Det er formentlig et kompleks samspil af forskellige gener, der er involveret i udviklingen af lidelsen.

Vi ved også, at forskellige neurologiske og neuro-biologiske faktorer spiller med. Man har fundet, at funktioner og strukturer i bestemte dele af hjernen er påvirket, og at hjernens signalstoffer spiller en vigtig rolle. Ved virksom behandling kan man se, at denne forstyrrelse normaliseres. I sjældne tilfælde kan OCD skyldes infektioner i hjernen.

Behandling: Det er muligt at blive fri af OCD

Uden behandling kan OCD udvikle sig til en kronisk lidelse, men med den rette specialiserede behandling er det muligt at få reduceret eller helt komme af med symptomerne på tvang. Der findes to former for dokumenteret effektiv behandling til OCD: Psykoterapi i form af kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling.

Hvis man oplever symptomer eller er i tvivl om, om man har OCD, er det er en god ide at blive udredt hos en psykolog eller læge med kendskab til OCD.

Terapi eller medicin?

Kognitiv adfærdsterapi er den behandlingsform, der er bedst dokumentation for, og som anbefales til såvel børn, unge og voksne med OCD. Terapien udfordrer såvel tvangstanker som tvangshandlinger. Det betyder ikke, at kognitiv adfærdsterapi er den eneste og bedste terapi for alle. Mange med OCD bliver hjulpet gennem andre former for psykologisk behandling, fx mere psykodynamisk inspireret terapi. 

Terapi med kognitiv adfærdsterapi er baseret på to centrale metoder: eksponering og responshindring. Ved eksponering udsætter den OCD-ramte sig gradvist, forsigtigt, og i små doser for ting og situationer, der udløser tvangstankerne. Det gøres sammen med responshindring, der betyder, at man undlader at udføre tvangshandlinger. På den måde lærer man, at angsten eller ubehaget daler uden brug af tvangshandlinger, og man erfarer, at katastrofetankerne er overdrevne og urealistiske.

Ved sværere OCD-tilstande, eller hvis kognitiv adfærdsterapi ikke virker tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at kombinere samtaleterapien med medicinsk behandling. Det er hovedsageligt antidepressiv medicin af typen SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor), der anvendes til medicinsk behandling af OCD.

Læs også: OCD med voldelige eller seksuelle tvangstanker