OCD: Du er ikke mærkelig
OCD viser sig på en måde, som gør, at mange OCD-ramte skammer sig og ikke opsøger behandling. Men det har betydning for sværhedsgraden af lidelsen, hvor længe man går med den ubehandlet. Derfor er det vigtigt, at man udfordrer de strategier, der vedligeholder OCD-symptomerne.
Mange med symptomer på OCD venter med at søge behandling, fordi de skammer sig over deres tvangstanker eller gentagne ”mærkelige” ritualer. Ritualer, der hverken giver mening for dem selv eller andre.
Faktisk går mennesker med OCD ofte med symptomer i op til 13 år, før der bliver stillet den korrekte diagnose, og en målrettet behandling bliver sat i gang. Samtidig ved vi, at OCD kan være meget plagsom og gå mærkbart udover livskvaliteten.
Derfor er det vigtigt at understrege over for dig, der har symptomer på OCD eller er diagnosticeret med lidelsen, at det ikke er dig som menneske, der er mærkelig. Eller farlig, skør, pervers. Du har en lidelse, der gør, at du bliver plaget af ubehagelige tanker. I et forsøg på at neutralisere de tanker og dæmpe din angst, agerer du på en måde, der kan fremstå mærkelig.
Selvom dine tanker og adfærd ikke umiddelbart giver mening, er det kendetegnende for al OCD, at det har denne overdrevne tvangsprægede udtryksform. Det fortæller noget om den angsttype, du lider af – og ikke noget om dig som person. Du har intet at skamme dig over.
Kendetegn ved OCD
OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder, på dansk kaldet obsessiv-kompulsiv tilstand. Uanset hvilken form for OCD man lider af, indgår tvangshandlinger og ritualer. Synlige ritualer, som at vaske hænder eller rette på ting, eller mentale tvangshandlinger, som remser eller at korrigere bestemte billeder på nethinden. At undgå bestemte ting eller temaer er også klassisk adfærd ved OCD – og for alle andre angstlidelser.
OCD er altså en angstlidelse, men tvivl gennemsyrer også stort set alle variationer af OCD. Har jeg husket at slukke komfuret? Er jeg pædofil? Hvad nu, hvis jeg ikke gør mit ritual og er skyld i mine forældres død?
Når vi normalt er i tvivl, er følelsen med til at gøre, at vi overvejer forskellige aspekter, og på den måde når frem til et svar. Tvivl tjener altså et formål og kan gøre, at vi handler mere hensigtsmæssigt, fordi vores valg er velovervejet.
Når det gælder OCD, er tvivlen ikke en nyttig følelse, men et fejlsignal. Den OCD-ramte er i tvivl om emner, der reelt ikke udgør et tema i deres liv. Det skyldes et forhøjet angstniveau, som giver en følelse af, at der er fare på færde, selvom der ikke er. Derfor bliver de mange tvivlsspørgsmål taget meget alvorligt.
Undgå at diskutere med din OCD
Men jo flere analyser og diskussioner du tager med tvangstankerne i håb om at nå frem til vished og ro i maven, jo mere tvivl, angst og ubehag vil du opleve.
FAKTA: Overvejende obsessiv tilstand
• Nogle typer af OCD er kendetegnet ved skræmmende og skamfulde tvangstanker, for eksempel voldelige eller seksuelle. Det beskrives som overvejende obsessiv tilstand.• Klassiske eksempler på den type tvangstanker er eksempelvis ”hvad nu, hvis jeg er pædofil og kunne finde på at forgribe mig på mine børn?” eller ”hvad nu, hvis jeg mister besindelsen og skader min partner med en kniv?”
• Man kan nemt blive meget optaget af sine tanker og gruble længe over indholdet, da de skræmmer en. Og truslen føles ægte på grund af det forhøjede angstniveau.
• Her er det vigtigt at vide, at selvom du har tvangstanker, der omhandler pædofili, betyder det ikke, at du er pædofil. Dine tanker er ikke båret af lyst og velbehag, men er karakteriseret ved angst, ubehag og tvivl. De seksuelle og voldelige tvangstanker, du vender og drejer i dit hoved, ligger fjernt fra dig som menneske. Netop derfor gør de dig så bange.
Lad tankerne være
Det er derfor vigtigt at få styr på dine tankestrategier, så du undgår at diskutere med dig selv på tankeplan. Det er nærliggende at tro, at tankerne skal helt væk eller have ændret indhold, men tanker lader sig ikke styre på den måde. Ofte vil det faktisk have den modsatte effekt at prøve at undertrykke en tanke. Hvis du for eksempel siger til dig selv ”jeg må ikke tænke på en rød cykel” – hvad sker der så?
Hvis du tænker, at når først dit hoved er fri af ubehagelige tvangstanker, og følelsen af angst er væk, først der kan du for alvor leve livet – har du et forkert mål for øje. Og det fokus vil forværre din OCD.
Du skal i højere grad øve dig i at lade dine tanker være. Det er dog nemmere sagt end gjort. Især når tankerne føles skræmmende og ægte. Her vil du sandsynligvis blive ramt af en tyngende ansvarsfølelse. ”Hvad nu, hvis ikke jeg tager denne følelse alvorligt og er skyld i, at andre kommer galt afsted? Så er jeg jo et dårligt menneske.”
Men eftersom angsten og tvivlen er fejlsignaler, er du hverken skyld i død, ulykke, sygdom eller overgreb. Til gengæld er du ansvarlig for at passe godt på dig selv. Derfor skal du lære strategier til at give OCD’en mindre plads i dit liv ved at lade tankerne være. Det kan godt lykkes. Lad mig uddybe hvordan.
Tanker får for stor værdi
Vi har tusinder af tanker hver dag, og de fleste af dem lader vi være. Hvis du tænker på vejret, gør du ikke så meget mere, og tanken forsvinder stille og roligt, som du bliver optaget af noget andet.
Men når du tænker på, om du har husket at slukke for komfuret, forholder du dig anderledes. Du analyserer tanken og prøver at genkalde dig komfuret, fra da du forlod lejligheden i morges. Det gør du igen og igen. Du tænker måske samtlige katastrofescenarier igennem. Måske tjekker du også billedet på din mobil, som du tog af komfuret for at sikre dig, at det er slukket.
Dine tanker om komfuret adskiller sig ikke fra dine tanker om vejret. Tanker er stadig bare tanker. Men fordi tankerne gør dig bange, tillægger du dem stor værdi og giver dem alt for meget opmærksomhed. Ofte timevis om dagen.
Fokuser på den ydre verden
Lad i stedet de uønskede tanker passe sig selv. Prøv for eksempel at forestille dig, at dine tvangstanker er et tog, du ser køre ind på perronen. Det er okay, at toget kommer. Men du stiger ikke ombord. Du vender opmærksomheden tilbage på den situation, du befandt dig i. Var du i gang med at se tv-avisen, vender du fokus tilbage på det. Var du i gang med at tale med dine børn, vender du opmærksomheden tilbage til dem. Læg mærke til, hvad der sker uden for dig selv og ret fokus mod det.
Hvis angstniveauet er højt, og det er svært at lade toget køre, kan du til en start øve dig i at udskyde tidspunktet for, hvornår du stiger ombord. Du kan for eksempel udskyde dialogen med OCD’en til klokken 20 i aften, hvor du sætter 10 minutter af. På den måde får du minimeret mængden af tid, du bruger i dialog med dine tvangstanker – og det har betydning for sværhedsgraden af din OCD.
Giv slip på ritualerne
Ofte har OCD-ramte en antagelse om, at angsten og ubehaget aldrig går væk, hvis ikke man laver sit ritual. Men det er ikke tilfældet. Vores tanker og følelser kan regulere sig selv og klinger af over tid, hvis vi giver dem lov.
Hvis du stille og roligt øver dig i at give slip på ritualerne en efter en – og gør det kontinuerligt over tid – vil du opleve, at angst og ubehag ikke er kronisk. Jo mindre opmærksomhed du giver dine symptomer, og jo færre tvangshandlinger du laver, jo mindre dominerende bliver OCD’en. Sværhedsgraden af din angstlidelse vil dale, og du vil få det bedre. Det er hårdt arbejde, men indsatsen værd, så husk at rose dig selv for din indsats.
Opsøg professionel hjælp
Det kan være svært at ændre på uhensigtsmæssige strategier alene, så opsøg gerne hjælp. Du kan få hjælp i psykiatrien, hvor der findes terapi i grupper for OCD-ramte. Ofte i de lidt større byer. Din egen læge kan hjælpe dig med en henvisning.
Ellers kan du opsøge terapi hos en privatpraktiserende psykolog, som har specialiseret sig i OCD-behandling. På klinikker for målrettet OCD-behandling bliver der som regel taget udgangspunkt i metoden kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi. Begge har dokumenteret effekt på OCD-behandling.
Læs også
