Præstationsangst og studieliv

Benene ryster. Hænderne er svedige. Hjertet pulser afsted. Vi kender det alle sammen, når vi skal være på eller præstere i en situation, hvor andre skal vurdere os. Det kan være i en eksamenssituation, til køreprøven eller på jobbet, hvor man skal holde en præsentation. Det kan være i seksuelle sammenhænge, eller når man deltager på et af de kurser, der altid starter med en præsentationsrunde.

Præstationsnervøsitet er helt normalt. Men hvor går grænsen mellem gængs nervøsitet og decideret præstationsangst? Og hvordan påvirker det de personer, der er ramt af præstationsangst? Det kigger vi nærmere på i denne artikel i forbindelse med studielivet og eksaminer.

Marie og overforberedelse

Jeg har for nylig været i kontakt med Marie, der endelig er færdig med sin videregående uddannelse. Det har været et hårdt slid og kostet enorme kræfter at komme igennem. De mange afleveringer, der skulle gennemarbejdes igen og igen. Alle bekymringerne, der fulgte i tiden efter aflevering og op til, at ”dommen” (altså karakteren) blev givet.

Og så til det værste. De mundtlige eksaminer. Her skulle Marie altid igennem timer og atter timer af forberedelse. Hun kørte meget grundige systemer med at nedskrive manuskripter, der skulle læres udenad. Og så var der nedskrivning af lister af mulige spørgsmål, hun kunne blive stillet og dertilhørende svar, som også skulle gennemtærskes, så hun kunne huske dem i søvne.

 

Overforberedelse: Når løsningen bliver problemet

Maries rationale er, at ”jo mere jeg forbereder mig, des større chance for, at jeg kan mine ting og ikke falder igennem”.

Det lyder fornuftigt nok, når forberedelse sker på et moderat plan. Problemet med Maries strategi er, at den er blevet overdreven og i virkeligheden ikke giver hende den ”præstations-succes”, hun er på jagt efter. Tiden på universitetet var for Marie præget af et konstant forøget stressniveau, bekymringer, perioder med søvnløshed og angst.

Hun var konstant i øget alarmberedskab med tanke på næste prøve og test og med bekymringen om, at hun kunne falde igennem og blive negativt vurderet. Hun trak sig fra fester og hygge med veninderne for hele tiden at forberede sig og læse op. Tiden på studiet var for Marie præget af angstanfald, indre uro og dårlig mave.

Men hvordan virker overforberedelses-strategien på selve præstationen? Marie oplevede ofte, at hun ikke kunne huske al sin forberedelse. Hun sagde: ”Det er som om, jeg ikke er autentisk til stede i mine svar, men at jeg i stedet sidder og husker på noget, jeg skal sige – og så går klappen ned”.

Magnus og undgåelse

Jeg er også stødt på Magnus, hvis præstationsangst kommer til udtryk på en anden måde end Maries, men udspringer samme sted fra – nemlig i angsten for ikke at præstere godt nok.

Magnus er startet på nyt studie for 3. gang. Magnus har en historik med at komme bagud i afleveringer og har også en lang række aflyste eksaminer i rygsækken. Forklaringerne er mange. Én gang var han for sløj til at møde, en anden gang sov han over sig og en tredje gang følte han sig ikke godt nok forberedt.

Magnus’ mønster er at undgå og altså vige udenom situationer, der kan vække angst og ubehag hos ham. Når der er udsigt til, at andre skal vurdere eller bedømme ham, udskyder eller undgår han situationen.

Undgåelse: En strategi, der har konsekvenser

Magnus’ strategi beror på antagelsen om, at angst og ubehag skal undgås. Konsekvenserne ved denne strategi er, at Magnus står stille og aldrig bevæger sig fremad. Magnus udviser tillige depressive symptomer.

Han er trist og modløs over for fremtiden og bebrejder sig selv for alle fortidens fiaskoer. Han har trukket sig socialt, da han gruer for andres spørgsmål om, hvordan det går, og hvad han laver.

Fra nervøsitet til angst

Overgangen mellem nervøsitet og præstationsangst er glidende – og der er tale om et kontinuum – hvor gængs nervøsitet bevæger sig over i angst med stigende sværhedsgrad.

Stort set alle oplever at prøve at blive nervøse, når man skal præstere. Sommerfugle i maven. Hjertebanken. Svedige håndflader. Det er helt normalt og faktisk med til at øge vores fokus og præstere bedre.

Det er først præstationsangst, når nervøsiteten bliver hæmmende for det, vi skal, og når angsten tager over og bliver styrende. Det kan være vanskeligt at vurdere, om det er almindelig nervøsitet eller præstationsangst. Men prøv at overveje følgende:

Fem gode råd, hvis du har angst:

1. Det at bekymre sig er ligesom at køre i ring. Du kommer ingen vegne. Spot de tanker, som vækker bekymring og øv dig i at behandle dem som telefoner, der ringer. Du kan besvare tanken og gå i dialog med den, men du kan også lade være.
2. Eksperimenter med at skrue ned for din overforberedelse. Det giver en falsk og kortvarig ro og følelse af kontrol, når du overforbereder dig. Men på den lange bane bekræfter du truslen om, at præstation er farligt, og at du ikke kan klare det, med mindre du overforbereder.
3. Øv dig i at acceptere den angst, det vækker i dig at skulle vurderes af andre. Angst er ligesom tidevand, der skyller ind over os. Men det driver over igen. Det er ubehageligt, men ufarligt – og skal ikke undgås. Bliv gode venner med de symptomer og mind dig selv om, at din krop er ved at forberede dig til at præstere. Den prøver bare at styrke dig i en krævende situation.
4. Overvej om bortforklaringer, overspringshandlinger og undgåelse reelt har grund i angsten for at falde igennem, begå fejl eller blive negativt vurderet af andre. Den erkendelse er første skridt i retning af at arbejde med at ændre strategi og vane.
5. Hvis problemstillingen bliver ved med at fylde, er det en god ide at tale med andre om det eller søge professionel hjælp.

Navnene på personerne i artiklen er ændret.