Hvad er klimaangst?

Billeder af oversvømmede veje og huse. Nyheden om 500 millioner døde dyr i Australien som følge af massive skovbrænde. Mennesker, som bliver dræbt i voldsomme storme og orkaner.

Den seneste tid har coronakrisen løbet med opmærksomheden i medierne. Men igennem længere tid har vi været vant til dagligt at blive bombarderet med billeder af de mange klimaforandringer og skræmmende overskrifter, som kan minde om profetier af dommedag.

Unge Amanda på 17 år blev så påvirket af alle nyhederne om klimaforandringer – og hvor dystre udsigterne så ud – at hun endte med at udvikle klimaangst og en depression. I en grad så hun måtte sygemeldes fra gymnasiet og ikke blev færdig samtidig med klassekammeraterne i 3. g. Da hun havde det allerværst, havde hun tanker om at tage sit eget liv, da alting alligevel virkede meningsløst.

Amanda er et typisk eksempel på en ung med klimaangst. Er vi ved at opfostre en hel generation af unge, som bliver klimaangste? Og hvordan kan vi passe på vores klode, men samtidig også passe godt på os selv og vores mentale sundhed?

Her er samlet viden om klimaangst og fem gode råd, som forhåbentlig kan gøre dig lidt klogere på fænomenet, og hvad man kan gøre.

Angst hos børn og unge

Klimaangst kort fortalt

Klimangst er et forholdsvis nyt fænomen og (endnu) ikke en del af vores diagnosesystem, som beskriver psykiske lidelser. Der bliver dog talt og skrevet en del om det, da det er et fænomen, der både udbreder sig i medierne og i henvendelser til psykologer.

Klimaangst henviser til en angstproblematik, hvor en person bliver så bekymret og bange for klimaforandringer, at det overtager det meste af personens fokus i hverdagen. Som ved andre angstlidelser findes det i forskellige sværhedsgrader, men fælles er, at det bliver omsiggribende i forhold til tanker, opmærksomhed og adfærd.

En person med klimaangst vil bruge mange timer dagligt på at bekymre sig om klimaet. Samtidig vil der blive brugt lang tid på at undersøge og læse om emnet, tale om emnet, og meget af ens adfærd og prioriteringer vil omhandle angsten for klimaforandringer. Samtidig vil personen med klimaangst blive forpint i en grad, så det hæmmer livsudfoldelse og livskvalitet.

Hvem udvikler klimaangst?

På samme måde som ved andre angstlidelser kan der være flere forskellige grunde til at udvikle angst. Nogle har et medfødt alarmberedskab, som hurtigere bliver vakt end andre, og det kan gøre en sårbar for at udvikle en angstlidelse. Andre igen har haft utrygge opvækstvilkår eller står i svære belastende livsomstændigheder – begge kan gøre en mere disponeret for angstproblematikker.

Samtidig spiller den store mediedækning af klimaforandringer også ind på den øgede tendens til klimaangst. Emnet har fået meget stor bevågenhed og opmærksomhed i diverse medier de seneste år. Og meldingerne har været dystre og har vækket bekymring hos de fleste. Hvis man kombinerer det store negative fokus på klimaforandringer med et enten medfødt eller tilegnet forhøjet angstniveau, er betingelserne til stede for at udvikle klimaangst.

Hvis klimaangst først er blevet en del af ens hverdag, hvad gør man så ved det? Her er samlet fem gode råd.

1: Vi voksne må tage ansvar

Hvis vi tænker, at noget er håbløst og ikke kan løses – kan det føre til apati og modløshed. Det nytter jo alligevel ikke noget, så hvorfor prøve? Rammes vi af håbløshed, kan det øge angsten og gøre os handlingslammede, hvilket gør det uoverskueligt tage udfordringerne med klimaforandringer op. Omvendt hvis vi lukker øjnene for de reelle udfordringer, der er og blot ignorerer faresignaler – ja, så vokser problemerne sig blot større.

Vi voksne har et ansvar for at finde på løsninger på klimaforandringer og et ansvar for at få tingene til at ske. Der skal tages beslutninger i vores samfund til gavn for vores klode, og vi må som samfund forpligte os på løsninger, som skuer fremad. Vi skal vise handling og samtidig indgyde håb hos vores unge. Ansvaret for klimaet – og andre udfordringer i verden – skal vi ikke lægge over på de unges skuldre. Vores børn og unge skal selvfølgelig opdrages til at passe godt på kloden, men de skal ikke bære et voksenansvar på deres skuldre. Det skal vi huske at fortælle dem.

2: De gode nyheder skal frem

Prøv engang at søge på positive klimatiltag på nettet. Du vil kunne finde en del brugbar information. Information, som let drukner i nyheder af katastrofer, der ofte bliver prioriteret i vores nyhedsstrøm. Dels fordi vi mennesker qua vores naturlige alarmberedskab vil give skræmmende nyheder mere opmærksomhed end de tilforladelige af slagsen. Det ligger indkodet i vores dna for at sikre vores overlevelse. Men også fordi medier er en branche, som skal skabe eget levebrød – og nyheder om katastrofer giver bare flere ”kliks” og seere.

Det er relevant at dele de gode nyheder om klimatiltag. Medierne har et ansvar for også at fokusere på det positive, men vi som brugere har også et ansvar for at søge og dele de gode nyheder. Alle de klimaforbedringer, der bliver arbejdet på, og de ting, som rent faktisk lykkes, skal frem i lyset. Så debatten bliver mere nuanceret, indgyder håb og dermed kan skabe yderligere drivkraft og initiativer. Ellers risikerer vi, at nyheder om katastrofescenarier blot skaber ligegyldighed eller modløshed og angst – og det vil ikke løse noget for nogen.

Hvad er angst?

3: Bekymringer kan skabe mere bekymring

At bekymre sig er ikke i sig selv problematisk. Det er et ganske almindeligt fænomen, og noget de fleste af os gør jævnligt. Det bliver først et problem, hvis bekymringstiden tager om sig i omfang og intensitet – og det bliver svært at styre. Så kan det udgøre et problem – også selvom der er noget at bekymre sig om.

At bekymre sig er en tankestrategi, hvor man tænker de samme negative tanker igennem igen og igen. Man endevender forskellige negative scenarier, og ofte vil temaet køre i ring. Hvis bekymringer får lov at fylde meget i tid og omfang og bliver endeløse, vil man mentalt og følelsesmæssigt betale en pris i forhold til mindre overskud og højst sandsynligt mere angst.

Når Amanda sidder i sin gymnasieklasse til en matematiktime, tjener det ikke et formål at give bekymringstanker om klimaet opmærksomhed. Det vil blot gøre Amanda mere angst, tynge hendes humør og samtidig gøre, at hun går glip af matematiktimen. Og hun har ikke udledt mindre CO2, fordi hun har bekymret sig.

Det at bekymre sig er et normalt fænomen. Og i mindre omfang er det ganske harmløst for os. Det er også helt normalt at give et problem opmærksomhed for at nå frem til en løsning. Bekymringerne bliver en udfordring for os, hvis det får lov at fylde rigtig meget på daglig basis – i timevis. Så vil man sædvanligvis betale en pris i forhold til ens psykisk velvære.

Desværre kan man have nogle antagelser om, at det er godt at bekymre sig. En sådan antagelse kan fx lyde: ”Hvis bare jeg bekymrer mig tilstrækkeligt, finder jeg nok en løsning”. En sådan antagelse kan resultere i, at man ikke giver sig selv lov til at slippe tankerne om klimaet. Omvendt kan samvittighedskvaler også få bildt én ind, at hvis ikke jeg bekymrer mig, er jeg ligeglad med klimaet. Hvis ikke jeg bekymrer mig, er jeg medskyldig i forværring af klimaet. Igen kan det resultere i, at man aldrig giver slip på bekymringerne, og det vil i høj grad fordre en mulig klimaangst.

4: Lad bekymringer være

Hvis man har tendens til at bekymre sig meget om klimaet, kan det virke meget nemmere sagt end gjort at lade bekymringerne være. Måske føler du, at dine bekymringer er uden for din kontrol? Her er et godt råd ikke at forsøge at kontrollere dine tanker – det er uden for vores kontrol, hvad der dukker op af tanker og hvor ofte. Så det vil du ikke lykkes med. Prøv derimod at tage mere kontrol over din opmærksomhed.

Betragt dine tanker som toge, der kommer kørende ind på en perron. Vi har tusindvis af tanker hver dag, som kommer og går. Når bekymringstoget med klimaangst kommer kørende, behøver du faktisk ikke stige ombord og gå i dialog med alle passagerne. Få øje på toget og blot giv det lov til at være, men vend opmærksomheden tilbage på til nuværende situation, og det du var i gang med.

5: Giv plads til uforudsigelighed

Livet er lidelsesfyldt fra tid til anden. Det er et eksistentielt vilkår for os mennesker. Samtidig er det et fælles menneskeligt vilkår, at vi alle skal dø på et tidspunkt, og vi ved som regel ikke hvornår og hvordan. Til alle tider har der været katastrofer – både på internationalt, nationalt og individuelt plan. Det er ikke for at skabe en pessimistisk stemning, men vi skal huske på, at sådan er livet også.

Men livet er heldigvis også en masse andet. Livet er også fyldt med skønne og smukke ting. Livet er fyldt med gode oplevelser og gode stunder. Og der sker løbende fremskridt – både ude i verden og herhjemme.

I forhold til at passe godt på dig selv og din mentale sundhed, er det godt at tage stilling til, hvordan du vil tackle de ting i livet, som er svære. Skal det have al din opmærksomhed? Skal det blive omdrejningspunkt for det meste i dit liv? Et råd herfra er ikke at give bekymringerne al din opmærksomhed.

Vi kan træne vores evne til at håndtere kriser og stress