Hvornår er man personlighedsforstyrret?
Til januar 2022 træder det nye diagnosesystem ICD-11 i kraft, der bl.a. ændrer diagnosen for personlighedsforstyrrelser. Lidelsen bliver både navngivet og vurderet på en ny måde.
suneMan regner med, at mere end hver tiende person i den vestlige verden har en personlighedsforstyrrelse. Vi vil derfor næppe kunne undgå at møde mennesker med personlighedsforstyrrelser på vores arbejde, i vores lokalsamfund, i løbet af vores uddannelse, blandt kollegaer, hos vores nærmeste eller hos os selv.
Når man lider af en personlighedsforstyrrelse, kan det volde problemer. Man kan være plaget af mindreværd og identitetsproblemer eller ødelægge relationer, for eksempel ved at have mistillid til andre eller let komme i konflikter.
Vores nuværende diagnosesystem fra World Health Organisation (WHO) ICD-10, der har været anvendt i næsten 30 år, beskriver bestemte typer af personlighedsforstyrrelser, såsom paranoid, skizoid, dyssocial, borderline, histrionisk, tvangspræget, ængstelig og dependent.
Fra januar 2022 træder WHO’s nye diagnosesystem ICD-11 i kraft med betydelige ændringer i måden at beskrive og diagnosticere personlighedsforstyrrelse på. Her er der ikke kun fokus på, om man har eller ikke har en personlighedsforstyrrelse, men også i hvilken grad man har lidelsen. Personlighedsforstyrrelsens sværhedsgrad bliver vurderet som let, moderat eller svær og kan suppleres med en beskrivelse af individuelle personlighedstræk.
I denne artikel kan du læse mere om, hvordan man med det nye diagnosesystem ICD-11 forstår det at være personlighedsforstyrret.
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
For at forstå hvad det vil sige at være personlighedsforstyrret, må man først forstå, hvad personlighed er for noget. Begrebet personlighed dækker over den typiske måde at være menneske på, opleve livet på og opfatte sig selv, andre og situationer på.
Når der er tale om en personlighedsforstyrrelse, har man store udfordringer med for eksempel at opfatte sig selv nuanceret og problemer med at fungere i relation til andre mennesker. Det er næsten altid forbundet med betydelige personlige og sociale omkostninger, som afbrudte relationer, tab af job og mislykkede uddannelser.
Personlighedsforstyrrelse handler med andre ord om, at noget ikke fungerer, som det almindeligvis gør eller burde gøre i personens forhold til sig selv og andre.
Når vi taler om et sundt selv, drejer det sig om følgende:
1) At have en tilpas afgrænset selvoplevelse og identitetsmæssig rød tråd i sit liv, der hverken er for usammenhængende eller for fastlåst. Nogle personer kan for eksempel have svært ved at finde ud af, hvem de egentlig er, mens andre er alt for fastlåste i en bestemt rolle eller negativ opfattelse af sig selv.
2) At have en realistisk vurdering af egen værdi og egne evner, som hverken er under- eller overvurderet. Nogle personer synes, at de er bedre end og formår mere end de fleste, mens andre synes, de er mindre værd end stort set alle og ikke har nogen evner.
3) At kunne fastsætte, forfølge og opnå realistiske mål i sit liv uden hverken at være ligeglad, hæmmet eller overambitiøs. Nogle personer er overdrevent målrettede på en perfektionistisk måde, mens andre er mere hæmmede og tilbageholdende i forhold til at turde lægge planer og udføre dem.
Personlighedsforstyrrelser hos unge
Når vi taler om forholdet til andre, drejer det sig om følgende:
1) At kunne udvikle og fastholde nære og gensidigt tilfredsstillende relationer, inklusive venskaber og fungere i et parforhold. Nogle personer giver for eksempel meget af sig selv i nære relationer uden at få noget igen, mens andre i højere grad tager til sig uden at give noget igen. Det kan ofte ende i mønstre, som gang på gang fører til brudte relationer eller belastning.
2) At kunne forstå andres perspektiver, selvom man nødvendigvis ikke deler dem. Nogle personer er tilbøjelige til at være ligeglade med andres tanker, følelser og perspektiver, mens andre læser alt for meget ind i, hvad andre mennesker mon tænker om dem.
3) At kunne håndtere konflikter i relationer på en hensigtsmæssig måde. Nogle personer er meget føjelige og selvudslettende i nære relationer, mens andre er mere dominerende, aggressive og kontrollerende.
Når ovennævnte funktioner ikke fungerer på en tilstrækkelig måde, vil der som regel forekomme problemer med tænkning – for eksempel sort-hvid tænkning, følelser – for eksempel besvær med at håndtere og udtrykke følelser og handlinger – for eksempel handle overilet og måske gøre skade på sig selv eller andre.
Hvordan stiller man diagnosen?
Når man ud fra ovennævnte beskrivelse vurderer, at personlighedsfunktionen er påvirket, og der er tale om en personlighedsforstyrrelse, vil næste skridt være at beskrive sværhedsgraden af disse problemer.
Langt de fleste mennesker oplever at komme til kort eller være sårbare inden for et eller flere områder, der kan spænde ben for trivslen i hverdagen. Der skal dog mere til end blot almindelig sårbarhed eller ringe selvdisciplin for at få stillet en diagnose. Det nye diagnosesystem giver mulighed for at beskrive betydelige personlighedsvanskeligheder uden, at det diagnosticeres som en egentlig personlighedsforstyrrelse.
For endelig at kunne afgøre, om der er tale om en forstyrrelse, skal det tages med i betragtning, om problemerne er forbundet med egentlig lidelse, som for eksempel hyppige psykiske nedture med angst og selvhad, eller en betydelig funktionsnedsættelse, hvad angår familie, sociale roller, uddannelse, beskæftigelse eller andre væsentlige områder.
Personlighedsproblemer kan hos mange mennesker føre til stress i arbejdslivet eller skuffelser på uddannelsen, mens det hos andre kan medføre så meget lidelse, at de slet ikke kan varetage et arbejde eller en uddannelse.
Som det gælder for alle psykiske lidelser, er der heller ikke for personlighedsforstyrrelser en sikker metode til at afgøre, om lidelsen er til stede, som ved en scanning eller blodprøve, der helt entydigt kan identificere en tumor eller virus i kroppen. I sidste ende er det en vurdering med mange nuancer, hvor psykologen eller lægen vurderer, om tilbagevendende problemer, lidelsespres og nedsat social funktion kan tilskrives, at noget i personligheden ikke fungerer tilstrækkelig godt.
Til at finde ud af sværhedsgraden af personlighedsforstyrrelsen findes der i ICD-11 i alt tre diagnoser:
- Let personlighedsforstyrrelse
- Moderat personlighedsforstyrrelse
- Svær personlighedsforstyrrelse
Her følger nogle eksempler på, hvordan man i hovedtræk kan skelne mellem de tre sværhedsgrader. I det følgende fremgår tre cases, som alle er opdigtede, men grundlæggende inspirerede af virkelige cases. Eventuelle sammenfald med virkelige personer vil være tilfældigt.
Let, moderat eller svær personlighedsforstyrrelse?
Let personlighedsforstyrrelse
En let personlighedsforstyrrelse er ofte kendetegnet ved, at det kan være svært at håndtere selv mindre modgang i livet. Det kan være svært at komme sig oven på en situation, der har givet hak i selvværdet, for eksempel hvis man bliver irettesat eller får kritik, mens andre ser på.
På dette lettere niveau vil den oplevede identitet i nogen grad ofte stå i modsætning til, hvordan andre oplever en. Derfor vil der også ofte forekomme menneskelige spændinger af den ene eller anden slags. Hvis man for eksempel er overmedgørlig eller dominerende, går det som regel ud over ens livskvalitet, men rammer sjældent evnen til at bevare et job eller opretholde relationer til andre.
Man kan have vanskeligheder med at mentalisere inden for afgrænsede områder eller i bestemte relationer. At mentalisere er evnen til at forstå sig selv og andre ud fra det mentale; tanker, følelser, ønsker. Der kan også være en nedsat evne til at mærke ens egen vrede, der kan være forbundet med underdanighed og konfliktskyhed, som kan spænde ben for et tilfredsstillende liv, hvor man får opfyldt sine behov.
Endelig kan der i følelsesmæssigt pressede situationer ske forvrængninger i selvopfattelsen af og synet på andre, men uden at det på nogen måde får psykoselignende eller paranoid karakter. En let personlighedsforstyrrelse er typisk ikke forbundet med væsentlig selvskade eller aggression mod andre.
Joanna: Let personlighedsforstyrrelse
Joanna er en 23-årig studerende, som altid har klaret sig godt i skolen. Siden 9. klasse har hun søgt at få de højeste karakterer i klassen og har altid forsøgt at undgå gruppearbejde, så andre ikke sænkede hendes niveau og påvirkede hendes arbejdsproces. Når hun i gymnasiet og på universitetet var tvunget til at lave gruppeprojekter, endte hun som regel med at skrive det meste på vegne af hele gruppen for at sikre, at alt var perfekt.Joanna har et par nære veninder og har haft to længerevarende forhold, men hendes tilværelse handler mest om at være flittig med studierne og optjene penge gennem fritidsjobs uden at spilde tiden på sjov og afslapning. Det har slidt på både venskaber og parforhold, som ikke altid er blevet prioriteret så højt.
Joannas perfektionisme og udtalte målrettethed har indimellem også ført til småkonflikter med studerende og kollegaer i sådan en grad, at nogle medstuderende har valgt at forlade gruppearbejdet. Joanna synes for det meste selv, hun er fair, og hvis andre ikke kan følge hendes arbejdsmoral og -tempo, er de ikke kvalificerede til at være med i gruppen.
Moderat personlighedsforstyrrelse
En moderat personlighedsforstyrrelse kan være kendetegnet ved betydelige problemer med at bevare et positivt selvværd. Der kan også være tale om et urealistisk positivt syn på sig selv, for eksempel hvilken status man har, og hvad man formår, som ikke forandres ved beviser på det modsatte. Nogle gange kan det endda pendulere mellem mindreværd og selvovervurdering.
Ved modgang kan personen være dårlig til at håndtere sine følelser i sådan en grad, at vedkommende ofte bliver oprevet eller hurtigt giver op. I andre situationer kan personen på en fastlåst måde forfølge ganske urealistiske mål, hvor der ikke findes nogen chance for succes.
På dette moderate niveau kan den oplevede identitet blive usammenhængende, navnlig under kriser. Der er ofte problemer med at fastholde beskæftigelse pga. mere uforsonlige konflikter eller manglende evne til at fastholde mål og interesse.
Ved en moderat personlighedsforstyrrelse ses mere alvorlige begrænsninger i evnen til at mentalisere og forstå misforståelser. Det skaber problemer i udviklingen af nære og gensidigt tilfredsstillende relationer – samtidig med at der ses vedvarende problemer i de relationer, der allerede findes.
Der kan være hyppige og eksplosive konflikter, eller der kan være en temmelig ensidig magtfordeling, for eksempel stærkt dominerende eller meget underkastende. Endelig kan der i følelsesmæssigt pressede situationer forekomme betydelige forvrængninger i personens oplevelse af situationer og relationer svarende til lettere paranoide ideer eller psykoselignende tolkninger. En moderat personlighedsforstyrrelse er nogle gange forbundet med selvskade eller aggression mod andre.
Jannick: Moderat personlighedsforstyrrelse
Jannick er en 34-årig stille og eftertænksom mand, der er droppet ud fra en videregående uddannelse på grund af tilbagevendende angst og depression. Jannick er vokset op med en far, der var en deprimeret alkoholiker, en dominerende mor og ældre søskende, der flyttede hjemmefra, så snart de fik muligheden.Siden folkeskolen har Jannick været usikker, haft lavt selvværd, været ensom og har en tendens til at lade andre træde på ham eller udnytte ham. Det mønster har fulgt ham ind i voksenlivet i form af nervøsitet, undgåelse og social tilbagetrækning for ikke at blive gjort til skamme, kritiseret eller afvist. Jannick oplever som regel, at andre tænker negativt om ham, hvorfor han er meget hæmmet og utryg sammen med andre og ikke rigtigt har kunnet udvikle venskaber.
Jannick havde engang en kæreste, som viste sig at være stofmisbruger og som dominerede, udnyttede og kontrollerede ham. Selvom Jannick aktuelt er sygemeldt og har undgået jobs og situationer med mange mennesker, holder han fast i sin hobby som bandguitarist og underviser børn i at spille guitar et par timer om ugen.
Svær personlighedsforstyrrelse
En svær personlighedsforstyrrelse kan være kendetegnet ved alvorlige problemer med at regulere selvværd, følelser og adfærd. Det kan eksempelvis indbefatte selvhad, følelsesmæssigt kaos, selvskadende impulser og vold mod andre. Der ses stort set ingen evne til at fastsætte og forfølge realistiske mål, såsom at gennemføre en uddannelse eller holde på et job.
På dette sværeste niveau kan personens oplevede identitet være meget urealistisk og typisk meget ustabil og/eller fuld af modsætninger. I de tilfælde, hvor det er muligt at bevare nogle relationer, ses der ofte en ekstrem mangel på gensidighed, dybde og stabilitet. Ofte har personen ikke relationer udover den nærmeste familie. Udtalte konflikter med andre mennesker og upassende adfærd gør det nærmest umuligt at fastholde et job, fordi man for eksempel er ulydig over for regler og love eller har temperamentsudbrud.
På dette sværeste niveau vil der ofte være store vanskeligheder med at mærke, identificere og mentalt regulere følelser hos sig selv og andre, som for eksempel oplevelser af vrede eller frygt. Måske identificerer eller mærker personen ikke frygten i øjnene på sit offer for derved at blive i stand til at regulere sin adfærd herefter.
I følelsesmæssigt pressede situationer er der ekstreme forvrængninger i personens opfattelse af situationer og relationer svarende til hyppige paranoide eller psykoselignende tolkninger. En svær personlighedsforstyrrelse er ofte forbundet med selvskade og/eller aggression mod andre.
Judith: Svær personlighedsforstyrrelse
Judith er en 26-årig kvinde, der gennem de seneste år har haft hyppige indlæggelser pga. selvmordsforsøg og livstruende selvskade. Man har forgæves forsøgt med psykoterapi og medicin. Udover voldsomme følelsesmæssige svingninger bestående af angst, vrede, selvhad, tomhed og nedtrykthed er hendes problemer også kompliceret af spiseforstyrrelse og misbrug af cannabis og kokain.På grund af udtalt mistillid, impulsiv adfærd og voldelige raserianfald har Judith stort set mistet alle sine tætte relationer. I sin desperation efter kontakt har hun også været forførende og manipulerende i sin væremåde. Når hun oplever mindre nederlag eller afvisning, reagerer Judith med selvhad, selvskade og nogle gange voldeligt raseri.
Judith har ingen idé om, hvad hun vil med sit liv, eller hvad hun kan tilbyde og er droppet ud af en række uddannelser, fordi hun enten mistede interessen, forsøgte selvmord eller kom i konflikt med andre studerende. I følelsesmæssigt pressede situationer og ved påmindelser om traumer fra opvæksten oplever Judith typisk ekstrem mistillid og nogle gange ”black out”, hvor hun efterfølgende ikke husker, hvad hun har gjort og sagt.
Individuelle personlighedstræk
På tværs af de tre sværhedsgrader kan der både ses indadvendte problemer, som selvhad, selvskade og underkastelse og mere udadvendte problemer, som selv-overvurdering, aggression mod andre og dominans. Og ofte en kombination af både ind- og udadvendte problemer.
To personer med diagnosen moderat personlighedsforstyrrelse kan derfor være fundamentalt forskellige i deres personlighedsstil, selvom sværhedsgraden er den samme. Derfor er der i det nye diagnosesystem mulighed for at angive op til fem fremtrædende personlighedstræk, som bidrager til at forstå og beskrive personlighedsforstyrrelsens individuelle udtryk.
De fem personlighedstræk i ICD-11
Negativ affektivitetOrdet affektivitet henviser til følelser, inklusiv regulering og udtryk af følelser. Negativ affektivitet handler altså om tendensen til at opleve angst, vrede, bekymring, frygt, sårbarhed, fjendtlighed, depression, pessimisme, skyld, skam, mindreværd og mistillid. For eksempel kan det være svært at falde ned igen, når først man er oprevet eller ked af det, og man bliver nødt til at forlade situationen for at falde til ro.
Tilbagetrækning
Tendens til at være socialt og følelsesmæssigt tilbagetrukket såsom at være reserveret, distanceret, undgå intimitet og nogle gange ligeglad. For eksempel vil sådanne personer typisk opsøge beskæftigelse, der ikke involverer så meget kontakt med andre.
Dyssocialitet
Tendens til at være hensynsløs over for andre menneskers følelser og rettigheder. Det kan gøre, at personen er bedragerisk, manipulerende, udnyttende, opmærksomhedsøgende, selvovervurderende, brutal og nogle gange sadistisk. For eksempel kan personer med dette træk reagere vredt eller nedladende over for andre, hvis de ikke får den beundring, de forventer.
Mangelfuld hæmning
Tendens til at handle øjeblikkeligt og overilet på indskydelser, fornemmelser, tanker og følelser. Det kan vise sig som, at man er impulsiv, nem at distrahere, uansvarlig, skødesløs og ikke kan planlægge. En person med dette træk kan eksempelvis være tilbøjelig til hasarderet bilkørsel, stofmisbrug, gambling og uplanlagt seksuel aktivitet.
Tvangspræg
Tendens til høje standarder for perfektion og strenge normer for, hvad der er rigtigt og forkert. Det kan komme til udtryk som overdreven ordentlighed, pænhed, planlægning og organisering. Personer med dette træk kan eksempelvis stædigt finde på at starte forfra med andres arbejde, hvis det ikke lever op til deres hårde normer.
Det er vigtigt at nævne, at alle mennesker kan beskrives ud fra disse personlighedstræk, fordi de er nært beslægtede med normale personlighedstræk. Og at disse personlighedstræk ikke udgør diagnoser, men udelukkende bruges som en supplerende måde til at beskrive, hvordan personlighedsforstyrrelsen kommer til udtryk hos den enkelte.
I det nye diagnosesystem ICD-11 kan der desuden angives så mange personlighedstræk, som det er nødvendigt for at beskrive en personlighedsforstyrrelse. De fem personlighedstræk kan kombineres på kryds og tværs og på den måde fremhæve unikke problemkonstellationer. To personer kan have samme fremtrædende personlighedstræk, mens deres unikke kombination af personlighedstræk kan pege på betydelige forskelle i adfærd og behandlingsfokus.
