Kortvarig stress eller det at have meget travlt i en periode er ikke usundt. Længerevarende stress kan derimod blive både psykisk og fysisk belastende.
Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, man har – eller oplever, at man har. Når man står overfor noget, der virker belastende, udløser kroppen stresshormoner, blandt andet kortisol og adrenalin. Man får hjertebanken og blodet cirkulerer hurtigere rundt i kroppen. Det kan være brugbart, hvis man fx præstere noget ekstra i en kortere periode.
Problemet opstår, hvis man er belastet over længere tid. Det er nemlig usundt for kroppen at befinde sig i konstant alarmberedskab. Når man er overbelastet reagerer man med stress – og hvis belastningen har været stor og stået på i lang tid, siger kroppen fra og man kan “brænde ud”.
Stress kan stadig påvirke hjernen over et år efter den mest akutte stressperiode, viser forskning. Vi kan få problemer med at huske og løse opgaver, der kræver højt tempo. Det er muligt at træne vores kognitive funktioner op igen, men det tager tid.
Emne: Forskning, Mental sundhed, Stress
Er du tæt på en person, der er ramt af stress? Så kan du måske nikke genkendende til, at det ikke bare er den stressramte, der går igennem en svær periode – det gør du også. Når man står på sidelinjen, er det nemt at blive frustreret eller usikker på, hvordan man bedst hjælper og samtidig passer på sig selv.
Emne: Arbejdsliv, Pårørende, Stress
Når et menneske vi elsker og holder af har det psykisk svært, vil vi gøre alt for at hjælpe. Men som pårørende til psykisk lidelse er det er svært at vide, hvordan vi bedst hjælper. Samtidig forandrer lidelsen typisk vores forhold til vores nærmeste, og vi oplever måske både sorg, afmagt og frustration. Som pårørende er vi i risiko for at blive overbelastede, og det er derfor vigtigt at søge viden og hjælp - og ikke mindst huske selv at tanke op.
Emne: ADHD, Angst, Depression, Pårørende, Skizofreni, Stress
At være ”mentalt robust” er efterhånden blevet en meget eftertragtet kompetence, især på arbejdsmarkedet – på godt og ondt. Mental robusthed er også noget, man kan træne op, nøjagtig som man kan lære at spille violin eller håndbold, men det er vigtigt at huske på, at man ikke kan træne sig robust i et dårligt arbejdsmiljø.
Emne: Arbejdsliv, Stress
Naturen kan bruges som en del af behandlingen, når et menneske lider af stress, angst, depression og traumer. Forskning viser nemlig, at lige så snart vi træder ud i det grønne, så gavner det både vores fysiske og psykiske helbred. I dag bruges natur-terapi bl.a. til at behandle mennesker, der lider af stress
Emne: Angst, Depression, Forskning, Stress
For mange er arbejdslivet ikke længere afgrænset fra kl. 8 til 16, men flyder hen over døgnet, fordi det er blevet nemt at arbejde hele tiden. Men det kræver stor selvdisciplin at have et fleksibelt arbejdsliv, og det kan gå ud over både helbred, søvn og forhold til familie og venner, hvis du ikke tager et aktivt valg om at holde fri, når du har fri.
Emne: Arbejdsliv, Stress
Hvad gør man som forælder, når man har det psykisk svært eller bliver syg og er i tvivl om, hvor meget man skal fortælle sit barn om situationen – og ikke mindst, hvordan man hjælper sit barn? Få guide til, hvordan man som forælder kan forberede sig på svære samtaler.
Emne: Angst, Børn og familie, Depression, Pårørende, Stress
Stress kan betragtes som en konkret og målbar tilstand i kroppen uanset årsagen. Alvorlig stress kan derfor heller ikke tænkes væk, men kræver en periode med genoptræning af fysiske og mentale ressourcer.
Emne: Arbejdsliv, Stress
Vi er alle sammen forskellige - også når det gælder behandling og forebyggelse af stress. Nogen har gavn af afspænding. For andre hjælper det at få mere struktur på hverdagen. Læs her, og få inspiration til en metode, der passer til dig.
Emne: Stress
Det er en myte, at stress altid kommer af at have for travlt. Man kan godt have travlt uden at være stresset. Og man kan godt være ledig og ramt af stress.
Emne: Stress