Vi kan træne vores evne til at håndtere kriser og stress

Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser.

Du kender måske fra dig selv, at du oplever, at du bliver stresset, når du skal til eksamen. Eller når du har en svær opgave, der driller på jobbet. Her vil man tale om, at din mentale robusthed er styrende for, hvor godt du klarer dig. Eller om du for eksempel vil føle dig stresset.

Indtil for nogle få år siden var robusthed kun noget, udviklingspsykologer og forskere var optaget af. Nu er det blevet noget, de fleste har en holdning til. Det er blevet et buzzword. Et ord, der bliver brugt i flæng.

I jobannoncer efterlyser arbejdsgivere robuste medarbejdere. Og selvom mange næsten er blevet allergiske over for ordet, så er formlen for robusthed mere aktuel end nogensinde. Flere og flere oplever nemlig, at deres iboende robusthed ikke længere rækker.

Læs også: Stress på jobbet er et fælles ansvar – gode råd til en bedre arbejdskultur

Robusthed som en psykologisk færdighed betyder, at det er noget, vi kan udvikle eller træne. Ligesom vi kan lære at spille violin eller håndbold. Det skyldes hjernens evne til at forandre sig. Forskerne kalder det hjernens plasticitet, og det er noget, man først har fået indsigt i inden for de seneste godt 15 år.

Andre faktorer som vores biologi, genetik, vores opvækst og personlighed spiller naturligvis ind, når vi taler om robusthed. Men som psykologisk færdighed er det først og fremmest noget, man udvikler, når man har mødt modgang og fundet en måde at håndtere udfordringerne på.

Hvad er robusthed?

Man definerer robusthed hos voksne som den psykologiske færdighed, der hjælper os til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser. Men også som evnen til at ‘bounce back’. Det vil sige evnen til at komme sig, efter at man har oplevet noget svært.

Det er meget almindeligt at være robust. For det er en del af menneskets livsbetingelser, at vi ikke kan gå igennem livet uden at opleve udfordringer. Eller måske ligefrem svære hændelser.

Læs også: Hvordan håndterer jeg en livskrise?

Det er individuelt, hvad vi hver især kategoriserer som en svær hændelse. For nogle vil det eksempelvis være at gennemgå en skilsmisse eller at blive afskediget. For andre kan det være at blive ramt af en livstruende sygdom.

Robusthed er primært noget, vi udvikler og opbygger. Robusthed kan også beskrives som resiliens, livsduelighed, modstandskraft.

Robusthed er som en airbag

En af de mest kendte forskere på området, Ann S. Masten, har igennem 40 år forsket i robusthed. Hun kalder fænomenet for ‘ordinary magic’. Altså hverdagens magi.

Ann S. Mastens forskning vedrører børn og unge. Den viser, at robusthed er en proces, hvor barnet eller den unge tilpasser sig de udfordrende livsomstændigheder, som de møder, på konstruktive eller hensigtsmæssige måder, og kommer videre og klarer sig. Det kaldes adaptiv coping eller mestring.

Ann S. Masten peger på, at man ligefrem kan tale om en ‘sneboldeffekt’ i forhold til udfordrende livsbegivenheder. Eller en akkumulering af stressfaktorer i barnets liv.

Læs også: Tag dit barns signaler alvorligt

Et eksempel på sneboldeffekten er, at der ofte er et sammenfald af mange udfordringer i barnets opvækst. For eksempel fattigdom, hyppige skoleskift, misbrug i familien og så videre.

Hvordan et barn mestrer de udfordrende livsomstændigheder har betydning for barnets konstruktive måde at tilpasse sig disse udfordringer på.

Man kan ligefrem tale om, at nogle børn akkumulerer mestringsstrategier, mens andre udvikler psykiske lidelser som følge af et stort antal stressfaktorer. På baggrund af denne mestring udvikler barnet mental robusthed.

Ann S. Masten beskriver ofte robusthed billedligt som en airbag. Man opdager først, om den virker, når man kører galt.

Fakta om robusthed

Alle kan reagere på dårligt arbejdsklima

Som følge af vores viden om hjernens evne til at ændre sig efter forholdene, er robusthed også relevant, når vi taler om voksne.

Forestillingen om, at robusthed er et skjold eller et lag teflon, som gør den enkelte mere eller mindre immun over for eksempelvis at reagere på dårlige arbejdsforhold, er en misforståelse. Det er det også, når man på arbejdspladser ser ledere sende deres medarbejdere på kurser for at blive mere robuste i et dårligt arbejdsklima.

Læs også: Hvad er stress?

Et robust menneske kan nemlig udmærket reagere med mistrivsel og stress. Eksempelvis hvis det udsættes for dårlig ledelse, mangel på kollegial støtte eller en urealistisk forventning til, hvor meget vedkommende kan nå at udrette i sit arbejde.

Hvordan træner man sig mere robust?

Forskningen har identificeret en lang række evidensbaserede øvelser, der – hvis vi bruger dem som mental træning – kan forbedre vores færdigheder. Både tilsammen og hver for sig har de betydning for vores mentale robusthed.  Vi kan træne og indarbejde disse færdigheder i vores liv. Dermed kan vi blive bedre til at mestre modgang på konstruktive måder – uden at gå i stykker.

Man kan udvikle eller træne nedenstående færdigheder, hvis man vil styrke sin robusthed.

• Øv dig i at perspektivere udfordringer

Du kan for eksempel spørge dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? På den måde bliver mange tilsyneladende store udfordringer mere håndterbare og overkommelige. Det er også vigtigt at bevare håb og optimisme i svære situationer – at kunne sige til sig selv, at selv om det er slemt nu, så skal det nok blive bedre.

• Hold fokus på de positive følelser

Det tager længere tid for hjernen at lagre følelser som glæde og taknemmelighed end de negative følelser, der lejres hurtigt og huskes bedre. Det kaldes et negativitets-bias. Man bliver bedre til at modstå udfordringer, hvis man evner at stoppe op og glæde sig – også over de små ting i hverdagen. Og dermed kan vi påvirke vores egen trivsel.

• Gode relationer gør os mere robuste

Hvad enten du har et lille eller et stort netværk, er kunsten at række ud og tale med andre, når du oplever udfordringer eller svære ting i dit liv, fremfor at isolere dig, fordi du tror, det er dig, der er noget galt med. Det er vigtigt, også selvom du måske bor alene, og det vil kræve psykisk energi at tage fat i andre. Man bliver mere sårbar, hvis man isolerer sig.

• Værn om din egen energi og husk at holde pauser

Vi lever i et præstationssamfund og er omgivet af teknologi, der hele tiden kræver vores opmærksomhed. Lær for eksempel at meditere. Forskning har vist, at blot 10 minutters daglig meditation styrker din robusthed.

• Hold fokus på dine styrker

Mange mennesker er selvkritiske og fokuserer på de ting, de ikke er gode til. Øv dig i at lægge mærke til dine styrker, og prøv at bruge dem – både i dit arbejdsliv og privatliv.