Kort om forskning og stress

Stress er ikke en selvstændig diagnose som for eksempel angst og depression. Det er et begreb, der betegner en tilstand af psykisk belastning.

En stressbelastning opstår, når vi oplever, at omgivelsernes – eller egne – krav, udfordringer og forventninger overstiger de ressourcer, vi har til rådighed, og dermed truer vores velbefindende.

Om belastningen får helbredsmæssige konsekvenser afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden.

Læs også: Hvad er stress?

Graden af stress og de eventuelle helbredsmæssige følgevirkninger afhænger af mange ting. Eksempelvis belastningens styrke og varighed Det afhænger også af, hvordan den, der er ramt, oplever og håndterer belastningen. De personlige og miljøbestemte ressourcer har også betydning. Det samme har symptomer og graden af de fysiologiske reaktioner, belastningen medfører. Samt hvor disponeret den enkelte er for sygdom.

Langvarig stress kan medføre sygdom

Længerevarende eller meget stærke belastninger kan medføre stressbetinget sygdom. Det er bedst dokumenteret i relation til depressive tilstande og iskæmisk hjertesygdom. For eksempel hjertekramper og blodprop. Hvis man allerede lider af en sygdom, kan den forværres af en stressbelastning.

Forskningslitteraturen peger på en række psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, som hænger sammen med øget risiko for reduceret mental sundhed. Herunder arbejdsrelateret stress: Kombination af at have høje krav og lav kontrol på sit arbejde (job strain), mobning på arbejdspladsen og ubalance mellem høj anstrengelse og lav belønning og anerkendelse.

Forskningen peger desuden på følgende andre faktorer af betydning for udviklingen af stressbelastning: Dårlig ledelse, rollekonflikter og rolleuklarhed samt lav social kapital. Forskningsresultaterne er dog ikke entydige i forhold til ovenstående risikofaktorer. Flere nye danske undersøgelser er på vej inden for området.

Fokus på den enkelte i behandlingen

Hverken i Danmark eller internationalt er der konsensus om, hvordan stress bør forebygges og behandles. Den evidensbaserede forskning og omfanget af systematiske undersøgelser, der belyser forebyggelsen og behandlingen af stress, er i dag stadigvæk begrænset.

Derfor er der behov for øget forskning i virkningsfulde forebyggelses- og behandlingsmetoder, som retter sig mod både det individuelle og det organisatoriske og samfundsmæssige niveau.

De fleste større indsatser i dag retter sig mod erhvervsaktive personer. Hovedparten af indsatserne fokuserer på det individuelle niveu. Fokus på det organisatoriske og samfundsmæssige niveau er begrænset. 

Læs også: Når man er sygemeldt med stress

Systematiske reviews og metaanalyser, foretaget om forebyggelse af udvikling af mentale helbredsproblemer (primært refereret til i form af stressrelaterede symptomer), viser, at der er stærk evidens for, at såkaldt stress-managementintervention, der er en særlig type stresshåndterings-indsatser på arbejdspladser, kan forbedre det mentale trivsel.

Der er indikation for, at effekten af stress-managementintervention er størst for to grupper af medarbejdere:

• Medarbejdere, der har en høj grad af kontrol i deres eget arbejde
• Medarbejdere, der har et højt stressniveau før interventionen.

Der findes for tiden kun indikation for, at mentale helbredsproblemer kan forebygges gennem intervention til forbedring af arbejdsmiljøet.

Der er indikation for, at de interventioner, der medfører udvidelse af medarbejderes kontrol over eget arbejde og forbedring af den sociale støtte uden samtidig at føre til forøgede arbejdskrav, kan medføre en vis forbedring af det mentale helbred.

Psykoterapi har effekt

Der er forskel på den indsats, der skal til for at forebygge stress og på, hvordan det skal behandles, når man som individ først er alvorligt overbelastet. Forskning tyder på, at forskellige former for psykoterapi er virkningsfulde.

Herunder tilegnelse af mestringsfærdigheder, hvor udvikling og øvelse af problemløsende strategier for stress er i fokus, samt psykologhjælp til stressudløst angst eller depression. Særligt kognitiv adfærdsterapi er undersøgt og dokumenteret, men flere andre terapiformer er virksomme.

Læs også: Stress på jobbet er et fælles ansvar – gode råd til en bedre arbejdskultur

Også stressreducerende bevægelsesformer som eksempelvis  yoga og gåture viser effekt på stress. Grunden til, at man kun anbefaler lavintens fysisk træning, er, at intens motion øger kroppens niveau af stress.

Endelig er der foretaget flere studier af effekten af meditation på stress (med vægt på afspænding samt træning af opmærksomhed og kropsbevidsthed). Disse studier viser gode resultater.