Socialfobi: Angsten for sociale sammenhænge
De fleste har prøvet at få hjertebanken og svedige håndflader i forbindelse med at tale i en større forsamling eller gå til eksamen, men somme tider kan bekymringerne for at indgå i sociale sammenhænge udvikle sig til angst. Læs mere om, hvad socialfobi er, og hvordan du kan få den til at fylde mindre.
Socialfobi eller socialangst er angst i sociale situationer. Alle kan opleve angst eller generthed i forskellige sociale situationer, men for nogle bliver det et problem.
Det, der adskiller socialangst fra andre former for angst, er, at socialangst opleves i situationer, hvor der er mulighed for at blive evalueret eller bedømt af andre mennesker.
Det kan enten være i situationer, hvor man rent faktisk bliver bedømt – eksaminer, jobsamtaler m.m. – eller i situationer, hvor man kan have en idé om, at man bliver bedømt – fester, dates, personalemøder, at spise foran andre, at ringe til nogen, man ikke kender eller alle mulige andre sociale sammenhænge.
For nogle begrænser socialfobien sig til at holde tale eller på anden måde at få opmærksomhed. For andre frygter man mange forskellige sociale situationer. Undersøgelser har vist, at situationerne kan deles op i følgende fire kategorier:
De fire kategorier:
• Formel tale og interaktion, for eksempel at holde tale eller sige noget til et møde.• Uformel tale og interaktion, for eksempel at deltage i en fest eller møde nye mennesker.
• Assertiv interaktion, for eksempel at tale med autoritære personer, udtrykke utilfredshed eller returnere en vare.
• At blive observeret, for eksempel mens man spiser eller arbejder.
Angsten vil ofte forstærke sig selv
Når man oplever angst, føler man sig i fare. Som socialangst kan man føle sig i fare for at blive bedømt. Samtidig føler man en kropslig reaktion (for eksempel hjertebanken, rødmen, sveden, rysten osv.), og man kan føle et behov for at flygte fra den angstprovokerende situation eller helt at undgå lignende situationer fremover.
Ofte kan man opleve endnu mere angst, og man kan bekymre sig endnu mere, inden en bestemt social situation, end man rent faktisk vil gøre under den sociale situation.
Efter situationen kan man tænke meget over, hvordan det gik, og ofte husker man situationen mere negativt i forhold til, hvordan det rent faktisk gik.
Læs også: Angstanfald, hvad gør jeg?
Hvis man har socialangst kan man have en grundantagelse om, at andre mennesker ikke kan lide en. Hvis man begynder at undgå de frygtede situationer, kan det blive en selvforstærkende cirkel.
Hvis man har mindre med andre mennesker at gøre, kan man opleve mere og mere, at man ikke har noget til fælles med dem.
Eller hvis man er meget opmærksom på sin egen angst, hvordan man virker, hvordan man står, og hvordan man siger tingene, kan det være svært at lægge mærke til, hvad der sker i situationen, og det kan blive svært at agere i den.
Socialfobi påvirker tanker, følelser, krop og handling
Alle mennesker har oplevet, hvordan det er at føle sig socialangst i større eller mindre grad. Det kan opleves meget forskelligt fra person til person. Nogle kan opleve meget rødmen, mens andre mere har en slags uvirkelighedsfølelse eller noget helt tredje.
Symptomer kan også være hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken for brystet, kvalme, maveuro, svimmelhed, frygt for at miste selvkontrollen, frygt for at dø, hedeture eller kuldegysninger. Men man behøver altså slet ikke at opleve dem alle sammen.
Læs også: Socialangst hos unge: angsten for at blive til grin
Når man oplever angst, er der altid flere elementer i spil, men det er ikke sikkert, at man selv er opmærksom på alle elementerne.
Man tænker noget, for eksempel: ”De synes, jeg er åndssvag”. Man oplever en kropslig reaktion, for eksempel kan man ryste, få kvalme eller hedeture. Man føler noget, for eksempel kan man føle sig bange, trist eller modløs. Og man gør noget, ofte ved at man prøver at undgå lignende situationer.
Tre primære årsager til, at man får angst
Forskning viser, at der er tre hovedårsager til, at man får angst: Genetik, læring og samspil med andre.
Genetiske årsager
Selvom der ikke er fundet et specifikt gen for angst, mener man, at man kan arve en følelsesmæssig sensitivitet, som blandt andet kan gøre, at man er mere sårbar over for for eksempel angst og depression.
Indlærte årsager
På en eller anden måde har angste mennesker lært, at verden er et farligt sted. Man kan have observeret familie og venner, som bevidst eller ubevidst har vist, at bestemte situationer er farlige.
Man kan også have haft dårlige oplevelser, for eksempel en meget ubehagelig eksamen eller en pinlig situation i børnehaven eller skolen.
Samspil med andre
De personer, der er omkring en angst person, kan have lyst til at hjælpe, fordi den angste har det svært. De kan ønske at hjælpe den angste med at undgå situationer, som den angste er bange for.
Selvom personerne gør det for at hjælpe, er det i virkeligheden en bjørnetjeneste. Når andre hjælper på den måde, lærer man, at det er nødvendigt at blive beskyttet, at situationen er farlig, og at man ikke selv kan klare det.
Socialangst er udbredt og kan behandles
Alle oplever angst i forskellige sociale sammenhænge. Alle kan blive nervøse til en jobsamtale, når man møder nye mennesker, eller når man skal holde et foredrag.
Det bliver et problem, hvis det griber mere om sig, og hvis angsten begrænser ens hverdag og gøremål. Så kan det være en god idé at få hjælp.
Læs også: Forskning om angst
Hvis man får behandling for socialfobi, betyder det altså ikke, at man er anderledes eller skør. Alle kan have gavn af at lære, hvordan man håndterer den angst, som alle oplever.
Der findes forskellige former for behandling og forskellige måder at gøre noget ved socialangst. Ofte går det ud på, at man arbejder med de tanker, man får, og at man eksperimenterer med sin angst ved at prøve forskellige situationer af på en overskuelig måde.
Gode råd til dig, der har angst
Du kan selv arbejde med din socialfobi ved for det første at arbejde med dine tanker.Måske kan du prøve at acceptere, at andre personer kan tænke ting om dig, ligesom du tænker ting om dem, og at det er okay.
Du kan også prøve at tænke over, hvor sikker du er på, at andre tænker de ting om dig, som du frygter. Har du beviser for, at de ikke kan lide dig? Kunne der være tegn på, at de ikke har noget imod dig?
Det er også rigtig virksomt, hvis du sætter dig et mål, og du udsætter dig selv for frygtede situationer i overskuelige trin.
Du kan læse bogen ”At overvinde socialangst og generthed” af Gillian Butler.
Få hjælp til at komme ud af angsten
Angstforeningen tilbyder viden og hjælp til angstramte. De har blandt andet selvhjælpsgrupper for personer med socialfobi.
Man kan få mere omfattende hjælp hos en psykolog, som er specialiseret i angst. Er man mellem 18 og 38 år, kan man få en henvisning fra ens egen læge og dermed få tilskud fra sygesikringen til psykologbehandling. I nogle tilfælde kan man blive henvist til et forløb i psykiatrien.
Pårørende til en, der har angst?
Det kan være svært at vide, hvad man kan gøre for at hjælpe, hvis man er pårørende til en person med socialfobi.
Som pårørende er det vigtigt ikke at overtage processen. Det er godt at være støttende og opmuntrende, men ikke at overtage eller instruere. Man kan opfordre den angstramte til at få hjælp, hvis vedkommende endnu ikke er kommet så langt.
Læs også: Forskning – forældre kan hjælpe deres børn ud af angsten
Hvis den angstramte beder om hjælp, kan man brainstorme på ideer og foreslå mulige løsninger. Man kan motivere ved at anerkende den angstramtes indsats for at håndtere og arbejde med sin angst.
Hvis den angstramte har brug for det og beder om hjælp til det, kan man hjælpe med at planlægge overskuelige situationer, som kan udfordre angsten, og som den angstramte kan øve sig i. Det er dog den angstramtes ansvar at gennemføre de angstprovokerende situationer.
Som pårørende er det godt at have for øje, at den angstramte skal øve sig i uafhængighed og selvtillid.
Alt i alt handler det som pårørende om at være interesseret og opmuntrende, men at lade den angstramte styre processen.
