Folk med psykiske lidelser er sårbare under coronakrisen
Coronakrisen er svær for alle, og særligt folk med psykiske lidelser er sårbare. Hvad kan man gøre som pårørende for at hjælpe bedst muligt?
Medierne bombarderer os med statistikker om coronakrisen fra hele verden, og vi bliver konstant mindet om, at vores helbred og økonomiske sikkerhed er i fare. Smittekæderne skal stoppes ved fysisk afstand, hvilket er krævende for os.
For mange, der kæmper med psykiske lidelser, kan langvarig isolation og det globale trusselbillede medføre forhøjet stress og tilbagefald. Hvordan kan man gribe det an som pårørende og hjælpe bedst muligt? Det giver denne artikel et bud på.
Stress forværrer psykiske lidelser
400.000 danskere kæmper med angstlidelser såsom OCD, generaliseret angst eller helbredsangst. 800.000 danskere kæmper med en psykiske lidelse generelt. Den aktuelle coronakrise og det konstante kriseberedskab risikerer at forstærke den eksisterende angst eller medføre tilbagefald. Vi ved, at stress kan forværre psykiske lidelser, især når det står på over længere tid. Hvad der er stressende er individuelt, og den nuværende krise kan skubbe til folk på forskellige måder.
For nogle er det fravær af meningsfuld aktivitet i hverdagen, tab af vigtige relationer og ensomhed. Nogle kan blive bekymrede for, om de allerede sårbare relationer kan holde til lange pauser. De fleste væresteder og ambulante behandlingssteder for folk med ikke-akutte psykiske lidelser er lukkede. Og bostøtten kommer ikke længere på hjemmebesøg. Det skaber øget isolation og tab af betydningsfuldt samvær.
For andre er situationen omvendt. Coronakrisen gør det vanskeligt at trække sig og få alenetid, og det kan stresse, når man har en psykiske lidelse. Andre igen kæmper med tvangstanker og frygt for bakterier og smitte og kan have svært ved at navigere i det øgede fokus på smittespredning og hygiejne.
Øger coronakrisen risiko for OCD?
Får nogle det bedre under krisen?
Både i private klinikker og i det psykiatriske behandlingssystem er en stor del af behandlingen stillet i bero. Mange får støttende samtaler i stedet for psykoterapi, og der fokuseres på at begrænse samtaler til dem med akutte behov. Meget af støtten foregår over telefonen, og det kan være svært for nogle at modtage hjælp på den måde. Det bliver beskrevet, at der aldrig har været så mange ledige sengepladser i psykiatrien. Det står i kontrast til de historier, man plejer at høre, hvor patienter udskrives før tid, så nye patienter, der har det værre, kan bruge sengene.Et af svarene er nok, at mange patienter kan være bange for at blive smittet og holder sig væk. En anden tolkning kan være, at nogle profiterer af det fælles sammenhold, eller af at pårørende og familierne er mere hjemme. Måske holder de sammen på sig selv i en kortere periode, så vi får en større tilstrømning, efter krisen har lagt sig? Vi kender endnu ikke svaret. Men man kan frygte en større stigning af hjælpesøgende om nogle måneder.
Hvad kan man gøre som pårørende?
Er du pårørende til en person med psykisk lidelse, har du måske svært ved at navigere i, hvordan du skal gribe det an lige nu. Forskning viser, at pårørende til mennesker med psykiske lidelser beskriver en høj grad af belastning, og at psykisk lidelse ofte påvirker hele familien. Ifølge Bedre Psykiatri oplever pårørende også øget stress, angst og belastning på grund af coronakrisen.
Det kan være grundet lukning af specialskoler eller væresteder eller øget angst som følge af selve coronavirussen og mediedækningen. Det er naturligt, hvis du føler dig ekstra presset som pårørende i disse tider. Du bekymrer dig måske både for, hvordan den, du er pårørende til, klarer sig gennem krisen. Og for dig selv og for, om du og andre kan klare de ekstra byrder, der hviler på jer.
Men der er en række ting, pårørende kan gøre for at passe på sine nærmeste og ikke mindst sig selv:
1. Støt op om gode strategier og selvomsorg
Der findes mange gode råd til, hvordan man selv kan håndtere psykisk belastning i forbindelse med coronakrisen:
At få daglig træning og motion, at få tilstrækkelig søvn og en god døgnrytme, at begrænse nyhedsstrømmen, at forsøge at undgå at blive fanget i uendelige bekymringsspiraler og katastrofetanker ved at skabe struktur og planlagte aktiviteter i hverdagen, at undgå isolation og ensomhed ved at holde kontakten og at acceptere situationen og de medfølgende følelser.
Rådene gælder både den pårørende og personen med en psykisk lidelse. Men de kan være svære at gennemføre for mange, der har en psykiske lidelse. Det kan for eksempel være svært at opretholde en struktur i hverdagen, lægge en dagsplan, kontakte venner og familie eller undgå, at de negative tanker får frit spillerum. Hvis man har en psykisk lidelse, er disse ting svære i udgangspunktet, og noget man typisk arbejder med i behandlingen. Og har man en aktuel depression, bliver det ekstra hårdt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan profitere af rådene. Men de har måske brug for ekstra hjælp til at holde fast i dem. Her kan pårørende være en uvurderlig støtte. Man kan hjælpe med at planlægge dagene, motivere til at holde fast i aktiviteter og følge op på og validere forsøgene med at gennemføre dem.
Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen
2. Fasthold kontakten så godt som muligt
Det handler om at finde nye og kreative måder at holde kontakt og sammenhold på. Det kan være svært for nogle pårørende at række ud, fordi de holder sig inde og ikke kan komme på besøg.
For eksempel bliver pårørende til folk, som er indlagte eller som bor på et bosted, bedt om ikke at komme på besøg, med mindre der er særlige behov eller aftaler. Det anbefales også, at man bruger telefon eller sociale medier.
Blandt dem, der ikke er indlagt, føler mange sig isolerede i deres eget hjem. De oplever måske tilbagefald eller forværring af symptomerne eller frygter, at det vil ske over længere tid. Nogle gange kan angst for tilbagefald fylde næsten lige så meget som selve tilbagefaldet.
Mind hinanden om, at der kommer bedre tider og bevar håbet og optimismen. Pårørende har ofte en vigtig rolle som ”vikarierende håb”, når personen selv har svært ved at se den svære situation som midlertidig.
3. Pas på dig selv som pårørende
Vær åben og tal med venner om, hvordan du har det, og hvilke bekymringer du har om din nærtstående. Find gerne nogle, der kender lignende udfordringer. Det giver større forståelse. Det kan også blot være nogen, der er gode til at lytte og sparre.
Du kan også henvende dig til en professionel, for eksempel en psykolog med kendskab til området. Det kan være rart at få sparring om de konkrete udfordringer, du har. For eksempel om, hvordan du skal støtte op om behandlingen eller tale om coronakrisen med din nærtstående.
Hvis du er pårørende til en med OCD, kan det være, at du kan få konkrete råd til, hvordan du støtter op om en fornuftig balance mellem at følge retningslinjerne for hygiejne uden, at det tager overhånd. Eller hvordan du kan bistå, når bekymringerne tager overhånd ved generaliseret angst og overdreven bekymringstendens.
Der kan også være behov for hjælp til, hvordan man motiverer til kontakt og samvær uden, at det føles som et pres. Det kan det være særligt udfordrende, hvis man er pårørende til en med en psykoselidelse. Eller hvordan man finder balancen mellem samvær og pauser for at undgå konflikter, hvis man er pårørende til en, der kæmper med en personlighedsforstyrrelse. Blot for at nævne nogle eksempler.
4. Samtaler med professionelle
Man kan have brug for et rum, hvor man har fokus på sig selv for at holde fast i den nødvendige egenomsorg. Det er nemlig vigtigt for at kunne være der for andre. Det er også vigtigt at kunne sige fra og finde en passende balance for, hvor meget man skal være der for andre.
Det kan være svært at navigere i, og mange kæmper med dårlig samvittighed. Ens nærtstående med psykisk lidelse bliver ikke hjulpet, hvis man selv går ned med stress. Det kan i den forbindelse være en god idé at fordele kontakten mellem flere pårørende. På samme måde som man planlægger ugen, kan man sætte kontakten i system, hvilket både giver pauser og forudsigelighed.
5. Hjælp til at perspektivere
Når angsten fylder uforholdsmæssigt og går ud over humøret og evnen til at fungere, kan man som pårørende støtte op med samtaler om proportionerne i krisen. Man kan for eksempel nævne, at det først og fremmest er risikogrupper, såsom ældre og somatisk syge, der er i fare for at blive alvorligt påvirket af virusinfektionen.
Forhold dig til frygten for manglende fødevarer på en omsorgsfuld måde, da folk allerede bliver latterliggjort og udskammet på nettet. Det handler ofte om angst og utryghed. Når man overvældes af frygt, slår den rationelle hjerne fra. Mange gik især de første dage i panik, når de så tomme hylder og andre mennesker med fulde indkøbskurve. Men at hamstre giver direkte feedback til hjernen om, at situationen er farlig, hvilket forstærker kroppens angstberedskab. Vi kalder det sikkerhedsadfærd i psykologien, når det man gør for at kontrollere angsten paradoksalt forstærker og vedligeholder den.
Lyt til din nærtstående og tal om, hvad bekymringen handler om og diskuter ovenstående argumenter. Hvis personen går i angstbehandling, vil han eller hun genkende tankegangen, og det vil give genklang.
6. Kontakt gratis telefonrådgivere
Hvis man er usikker på, hvordan man bedst kan være en god støtte, kan man også kontakte forskellige tilbud om telefonrådgivning for at få nogle gode råd eller nogen at sparre med. Det kan for eksempel være:
SIND: 70 23 27 50
Bedre Psykiatri: 71 74 34 91
Psykiatrifonden: 39 25 25 25
Læs mere på coronasmitte.dk
