Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen

Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen

Coronavirussen fylder meget i vores tanker i denne tid. Det er helt naturligt, for situationen er alvorlig. Bekymringer skal ikke negligeres, men håndteres på en hensigtsmæssig måde.

Alt om psykologi
Illustration: Shutterstock

Det er naturligt, hvis man retter mange tanker og megen opmærksomhed mod coronavirussen i denne tid. Alle snakker om den, og nyhederne opdaterer os hele tiden på udviklingen om situationen. Også på de sociale medier skorter det ikke på billeder og opdateringer om coronavirussen.

Derfor er det også naturligt at føle bekymring – måske endda utryghed og angst for, hvad det hele ender med. Og med rette. For situationen er alvorlig, og ingen kender resultatet.

Bekymringer er naturlige, og vi bekymrer os alle. Nogle vil måske endda argumentere for, at bekymringer hjælper os til at tage situationen alvorligt og handle ansvarligt. Men bekymringer kan også tippe over og fylde så meget, at de ikke længere er hjælpsomme.

Bekymringerne kredser ofte om ting, der kan gå galt, såsom:

Eksempler på bekymringer om coronavirussen:

– Hvad hvis jeg bliver smittet?

– Hvad hvis jeg er smittet uden at vide det?

– Hvad hvis mine børn bliver smittet?

– Min morfar har astma, hvad hvis han bliver smittet?

– Hvad kommer der til at ske med mine børns uddannelse?

– Hvad hvis jeg mister mit job?

– Hvad hvis der alligevel ikke er mad nok?

– Hvad hvis det forsætter?

– Hvad hvis myndighederne alligevel ikke har styr på det?

Du kan sikkert supplere med andre bekymringstanker.

Tankemylder: Hvad kan jeg selv gøre?

Nogle oplever, at bekymringerne kan tage til og blive til tankemylder. Nogle oplever, at bekymringerne holder os vågne og giver søvnproblemer, mens andre bliver utrygge, bange og kede af det. Mange spørger derfor i denne tid: Hvordan passer jeg på mig selv, når bekymringerne løber afsted med mig?

Bekymringer er en del af os. De skal ikke negligeres, men håndteres på hensigtsmæssig vis.

Bekymringer opstår typisk, når vi støder på en potentiel fare eller trussel. De er designet til at passe på os, og det skal vi ikke ændre på.

Men timevis af bekymringer kan gøre os utrygge, bange og kede af det samt give ubehag og søvnproblemer – og det gør os ikke bedre i stand til at forudse eller løse vores problemer. Det kan tværtimod tage modet og handlekraften fra os, samtidig med at vi føler ubehag og endda angst.

Når man mærker disse ting, kan det være godt at få hjælp til at håndtere det. Her kan du læse en række råd til at håndtere bekymringerne, når de opstår, så de ikke tager overhånd og tager modet fra os.

Udskyd

Afsæt et eller flere faste tidspunkter dagligt til at give dine bekymringer opmærksomhed. Udskyd dine bekymringer til det tidspunkt du aftaler med dig selv, flyt din opmærksomhed og engager dig i noget andet ligesom du gør, når du oplever, at tankerne vandrer, når du læser en bog, og du flytter din opmærksomhed tilbage til det, du læser.

Hvis bekymringerne vender tilbage, hvilket bekymringer har en tendens til at gøre, kan du øve dig i at flytte din opmærksomhed tilbage til det, du lavede. Mange oplever på denne måde at kunne gå mere konstruktivt til deres bekymringer, når de genbesøger dem. På denne måde håndterer du dine bekymringer uden at negligere dem.

Begræns

Minimer tiden du bruger på at tale med andre om dine egne og deres bekymringer. Minimer tiden du bruger på nyheder og sociale medier.

Afsæt eventuelt tid til hvornår du vælger at orientere dig i nyhedsstrømmen. Og sørg for at være kildekritisk. Der kan være fejlbehæftede artikler i omløb.

Tal

Vælg hvornår og med hvem du skal tale med om din bekymring. Del dine bekymringer med nogen i din omgangskreds, der ikke forværrer din bekymring. Og tal ellers om alt det andet, der rører sig.

Lyt til børnene. Svar kort og konkret uden for megen ængstelighed på de spørgsmål de måtte have og bevar ellers roen. Hvis børnene oplever, at vi er bekymrede, kan de blive bange.

Sådan taler du med dit barn om coronavirussen

Værn om din søvn

Sørg for at få din søvn. Gå i seng som vanligt. Mange oplever, at der kan blive god plads til at bekymre sig, når de skal sove, og nogen vågner om natten og kan ikke falde i søvn igen.

Udskyd bekymringer og tanker, der besøger dig, når du skal sove, til næste dag. Bekymringerne vokser sig typisk større, når man er træt, og tankerne kan være med til at holde dig vågen. Bliv i sengen og hvil dig hvis du ikke kan sove. Det er det næstbedste, du kan gøre.

Hyg dig

Brug tiden på at lave noget du godt kan lide og noget, der gør dig glad. Få tid til at løbe den tur du har udskudt længe, eller få ryddet op i det skab du længe har haft brug for. Lav retter, der tager hele dagen. Læg hyggelige stunder ind og nyd at der måske kan blive pyntet op til påske. Og husk at bevæge dig og få frisk luft.

Det lyder måske banalt, men alle disse aktiviteter kan hjælpe dig med at flytte din opmærksomhed væk fra bekymringerne, så dit sind får en pause og på den måde bedre kan tackle de eventuelle udfordringer, som coronavirussen kan bære med sig.

Oplever du, at bekymringerne tager til, og at de gode råd ikke rækker, kan det være en god ide at tale med en professionel. De fleste psykologer tilbyder i disse tider samtaler online og på telefon, så man kan få professionel hjælp uden at møde op.

I denne tid er der ekstra brug for tålmodighed og sammenhold. Statsministeren er tydelig – vi skal stå sammen, passe på os selv og på hinanden. Lyt til myndighedernes råd og vejledning og pas på dig selv og dem omkring dig.

Isoleret med familien – hvad gør vi nu?

Læs mere på coronasmitte.dk

Original tekst af: Maria M. Bang , Tina Haren
Sidst opdateret: 28 december 2022

Læs også