Hvad er psykose?
Der er forskel på, hvor sårbare vi er for at få en psykose. Men vi kan alle blive psykotiske, hvis vi bliver udsat for tilstrækkelig belastning i forhold til, hvad vi kan håndtere psykisk.
At være psykotisk betyder, at man har svært ved at skille virkelighed og fantasi. Psykose kan opstå på baggrund af fysisk sygdom, psykiske lidelser eller alvorlig stress og belastning.
Psykose som psykisk tilstand
Der er individuelle forskelle på, hvor sårbare vi er for psykose, men vi kan alle blive psykotiske, hvis vi udsættes for tilstrækkelig belastning i forhold til, hvad vi kan håndtere psykisk. For eksempel ved vi, at isolation over længere tid og manglende søvn gør folk psykotiske.
Man kan også blive midlertidig psykotisk, hvis man indtager psykoaktive stoffer såsom LSD, cannabis/hash eller svampe. Og man kan blive psykotisk, hvis man oplever så meget stress og belastning eller står i en så svær følelsesmæssig situation, at ens normale mestringsstrategier ikke rækker.
En psykisk lidelse rammer hele familien
Psykose som del af en psykisk lidelse
Nogle mennesker oplever tilbagevendende psykoser, hvoraf en af de mest alvorlige lidelser er skizofreni. Det er vigtigt at sige, at mennesker med skizofreni ikke er psykotiske hele tiden, men kan have perioder med forstyrret realitetssans. Nogle har kun haft en eller få episoder med decideret psykose.
Mange med skizofreni kan være fuldstændig velfungerende og have en normal hverdag ind i mellem episoderne, mens andre kæmper med forskellige symptomer. Det kan være såkaldte negative symptomer, som initiativløshed, manglende fremdrift og motivation og følelsesaffladning. Det kan være kognitive vanskeligheder eller ængstelighed, der besværliggør en normal fungerende hverdag.
Andre igen kæmper med langvarige eller hyppige psykotiske episoder. Symptomerne varierer fra person til person, men ofte er det de samme symptomer, der viser sig hos den samme person, hver gang de får et tilbagefald. Har man haft en psykose en gang, er der større sandsynlighed for, at man kan opleve det igen.
Man kan også blive psykotisk, hvis man i forvejen lider af bipolar lidelse eller depression. Her matcher den forstyrrede virkelighedsopfattelse stemningen eller symptomerne. For eksempel kan en psykotisk depression komme til udtryk ved, at man tror, at man er et dårligt menneske, at man er skyld i noget forfærdeligt, at der er noget alvorligt fysisk galt med en, at ens krop er i forfald, eller at man ligefrem er død.
Ved en manisk (bipolar) psykose, kan man modsat være overbevist om, at man er uovervindelig og kan klare alt, eller at man er rig, kreativ og meget klogere end alle andre.
Man kan inddele psykoselidelserne i følgende:
• Akut kortvarende psykose: hvor man oplever pludselig opstået psykisk lidelse med hallucinationer og vrangforestillinger, der ofte er udløst af psykiske eller sociale belastninger eller traumatiske oplevelser. Det kan for eksempel være livstruende begivenheder, pludselig og uventet tab af en nærtstående eller en stor konflikt på ens arbejde eller i ens tætte relationer.• Paranoid psykose: hvor der oftest ses en langsom udvikling med afgrænsede vrangforestillinger. Man kan opleve sig forfulgt eller generet af personer, institutioner eller organisationer. Det kan også være vrangforestillinger om, at man fejler noget somatisk, at ens kæreste er utro, eller at en berømt person er forelsket i en.
• Skizofreni: hvor psykotiske symptomer kan være de første kliniske tegn. Skizofreni bliver i større og større grad vurderet af eksperter som en samlebetegnelse for en række forskellige lidelser, der kan udarte sig på forskellige måder. Man kan derfor sjældent sige noget om, hvordan forløbet kommer til at gå i starten. Man ved, at mange mennesker kommer sig helt, og at de fleste kommer sig delvist og kan få et godt liv, men at der desværre er en del, der kæmper med tilbagevendende symptomer og psykotiske episoder.
• Bipolar lidelse (mani og depression): hvor man i manisk tilstand har stor trang til at foretage sig ting, mindre behov for søvn, større lyst til socialt samvær og større selvfølelse og tro på egne evner. Modsat kan man også have en mere depressiv psykose, hvor man for eksempel er overbevidst om, at andre ikke kan lide en, at man har gjort noget forfærdeligt og utilgiveligt, at man fejler noget dødeligt, eller at andre ville have det bedre, hvis man ikke var i live.
• Organisk psykose: hvor en række fysiske sygdomme eller tilstande såsom epilepsi, hovedtraumer, hjernetumor, blodpropper, delirium, demens eller dehydrering kan forårsage psykose. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning ved psykotiske symptomer.
• Stofudløst psykose: hvor indtagelse af psykoaktive stoffer kan igangsætte en psykose, ofte på baggrund af en sårbarhed og/eller i sammenhæng med andre stressfaktorer.
Symptomer på psykose
De mest almindelige symptomer på psykose er hallucinationer og vrangforestillinger, men der kan være en række andre symptomer og udfordringer, herunder tankeforstyrrelser, forstyrret selvbevidsthed og humørændringer.
Hallucinationer
Hallucinationer er sanseoplevelser uden ydre påvirkning og kan opstå på alle sanser. Man kan høre, se, lugte, føle og smage ting, som ikke er der i virkeligheden.
Hørehallucinationer:
Ses ofte ved psykotiske lidelser, især skizofreni, og kan opleves som lyde eller stemmer. Stemmerne kan sige neutrale, positive eller negative ting, og de kan skifte mellem disse udtryk.
Oftest er de negative, når man er psykotisk, og de siger devaluerende og kritiske ting. Det kan være en eller flere stemmer, der taler om en: “Se hvor grim han er, og hvor dårligt et menneske han er.” Eller direkte til en: “Stop det der, du skal ikke, tro du er noget.” Man kan opleve, at stemmerne kommer udefra eller inde fra hovedet.
Det er ikke kun mennesker med skizofreni, der hører stemmer. Det forekommer også ved andre lidelser, især i perioder, hvor man er under stor belastning. Undersøgelser viser, at en stor del af befolkningen kan høre lyde og stemmer, men ellers er velfungerende. Det vil man ikke karakterisere som problematisk.
I behandlingen trækker man blandt andet på den forskning, der har sammenlignet håndtering af stemmer hos dem, der lider under det og har svært ved at fungere i dagligdagen, og dem, der hører stemmer, men ellers klarer sig godt.
Når man arbejder med stemmehøring, hjælper man blandt andet personen til at få en anden relation til stemmerne. En relation præget af større accept, medfølelse og kontrol, mindre angst og en større forståelse for, at stemmerne ofte repræsenterer sider af en selv. Det er ikke ualmindeligt, at stemmerne repræsenterer traumatiske oplevelser fra fortiden.
Synshallucinationer:
Ses ofte i forbindelse med stofudløst psykose ved indtagelse af for eksempel LSD eller psilocybin/svampe. Synshallucinationer kan komme enten i påvirket tilstand eller i forbindelse med abstinenser. Det sidste kan også gælde alkoholabstinenser.
Synshallucinationer ses også i forbindelse med hjerneskade eller hjernetumor, og der anbefales derfor som regel at få lavet en hjernescanning, når synshallucinationer præger det psykotiske billede. Ved nogle former for epilepsi kan man også opleve synsoplevelser, nogle gange nærmest som filmsekvenser.
Kortvarige synshallucinationer er ikke ualmindelige i befolkningen og dermed ikke nødvendigvis forbundet med alvorlig psykisk lidelse. Mange beskriver for eksempel oplevelser med at se livagtige billeder, når man falder i søvn eller vågner. Andre beskriver kortvarige glimt af personer, der for nyligt er døde, og som de savner.
Hallucinationer på følesansen:
Der kan være tale om brændende, prikkende eller stikkende fornemmelser på huden eller fornemmelsen af dyr, der kravler under huden, hvilket oftest ses ved stofudløste psykoser.
Der kan også være oplevelser af ændringer i kroppen eller smerter, eller at organer og kropsdele er ændrede eller sidder forkert.
Lugt- eller smagshallucinationer:
Ses sjældnere, men er ikke ualmindeligt ved skizofreniske psykoser. Man kan opleve, at maden smager anderledes, eller at der lugter surt, råddent eller brændt. Det er oftest lugtindtryk af uønsket eller skræmmende karakter. Smagshallucinationer kan nogle gange være ledsaget af vrangforestillinger af at blive forgiftet.
Forskning: Når mennesker med skizofreni fortæller deres livshistorie
Vrangforestillinger
Vrangforestillinger er opfattelser, der ikke stemmer overens med virkeligheden, eller som ikke deles af den kultur, man er en del af. Når man har en vrangforestilling, er man ikke modtagelig for rationelle modargumenter, og man er ofte meget opslugt af forestillingen og har svært ved ikke at tale om den.
Vrangforestillinger kan komme i form af mere eller mindre komplekse eller systematiserede forestillinger. For nogle kan hele ens hverdag handle om det, mens der for andre kan være tale om et enkelt emne, som man i nogle sammenhænge kan lade ligge.
Man kan have mange forskellige typer af vrangforestillinger. Følgende er de mest almindelige:
- Paranoide forestillinger: hvor man oplever, at nogen overvåger eller forfølger en, eller at nogen er ude på at genere eller skade en fysisk eller psykisk.
- Bizarre vrangforestillinger: hvor forestillingerne er utænkelige, som for eksempel at have implanteret en chip i kroppen, der bliver styret af væsener fra en anden planet. De vrangforestillinger ses oftest hos personer med skizofreni.
- Depressive vrangforestillinger: hvor man for eksempel føler sig som et ringe menneske eller har tanker om, at man er skyldig og burde straffes. Man kan også være overbevist om, at man fejler noget alvorligt.
- Megalomane vrangforestillinger: hvor man har forestillinger om egen storhed, fortræffelighed eller magt.
- Selvhenførende forestillinger: hvor man oplever, at nogen holder øje med eller overvåger en, eller at tilfældige ting omkring en handler om en selv. For eksempel at folk taler om en i bussen, eller at noget i radioen er skjulte meddelelser til en selv.
- Tankepåvirkning: hvor man kan opleve, at andre kan læse ens tanker (tankelæsning), at ens tanker bliver sendt ud til andre (tankespredning), at ens tanker ikke er ens egne, at ens tanker bliver fjernet (tankefradrag) eller modsat plantet i ens hoved (tankepåføring), eller at ens tanker høres med ekko i hovedet (tankeekko)
- Styringsoplevelser: hvor man oplever, at ens krop, tanker eller følelser bliver kontrolleret fra nogen eller noget udefra, som man ikke selv er herre over.
- Jalousi: hvor man ikke kan slippe tanken om, at ens partner er utro. Forskellen i forhold til almindelig jalousi er graden af overbevisning og opslugthed: Personen med psykotisk jalousi skifter ikke mening ved beviser for det modsatte og har svært ved ikke konstant at tale om og beskæftige sig med emnet. I tillæg er det ofte meget påfaldende og ulogiske ting, der tages som bevis på, at partneren er utro.
Øvrige symptomer
I tillæg til hallucinationer og vrangforestillinger, ser man ofte tankeforstyrrelser, humørændringer og forstyrret selvbevidsthed, især ved skizofreni.
Tankeforstyrrelser drejer sig om forstyrrelser i den måde, ens tanker og sprog flyder, og observeres først og fremmest af omgivelserne. Eksempler kan være, at man bliver så vag, at det er svært at forstå, hvad man mener og taler om, eller at man associerer lidt for frit og ryger ud af nogle sidespor, som er svære for at andre at følge.
Talen kan være usammenhængende, og man kan i svære tilfælde ligefrem lave nye ord eller sammensætte ord på nye måder. Man kan også tale ”sort” dvs. tale på en måde, som ikke er forståeligt for andre eller tale så stærkt, at andre har svært ved at følge med.
Humørændringer kan komme til udtryk som en vekslen mellem at være trist og mangle energi og være overglad og have overskud af energi, som ved bipolar lidelse. Eller en tomhed og fravær af alle følelser, som for eksempel ved skizofreni. Man kan godt have humørændringer som del af en bipolar lidelse, uden at man er psykotisk, så længe ens opfattelse af virkeligheden ikke er forvrænget.
Endelig kan man tale om forstyrret selvbevidsthed, hvor ens grundlæggende oplevelse af sig selv er forstyrret. Det ses oftest ved skizofreni og kommer for eksempel til udryk ved oplevelsen af ikke at være sig selv eller at være fremmedgjort.
Det kan også være oplevelsen af, at man er en del af et skuespil som for eksempel i filmen The Truman show, hvor hovedpersonen pludselig opdager, at alle folk omkring ham er skuespillere, at ting omkring ham er kulisser, og at hele hans liv egentlig blot er orkestreret underholdning for et skjult publikum.
En forstyrret selvbevidsthed kan også komme til udtryk ved, at man fysisk kan mærke sine tanker i hovedet, eller at man har svært ved at forstå, hvordan andre begår sig i sociale interaktioner, og hvorfor de gør, som de gør. De oplevelser er ikke psykotiske, men kan udvikle sig til psykotiske oplevelser under stress og belastning.
Behandling
Psykose er en episodisk tilstand, som kan behandles ved at håndtere de belastende omstændigheder, der udløste den. Som regel har man brug for professionel støtte og behandling, og det er svært at håndtere på egen hånd.
Men behandlingen afhænger af, hvilken af de ovennævnte psykoser man har. Ofte har man brug for kortvarig medicinsk behandling, nogle gange mere langvarigt, samt støttende og terapeutiske samtaler.
Derudover kan man i den akutte fase have brug for at være indlagt. Moderne og evidensbaseret behandling ved mere langvarige psykotiske tilstande peger på kombination af terapeutiske samtaler, inddragelse af netværk og familie, støtte til social aktivitet og meningsfuld beskæftigelse samt medicinsk behandling ved behov.
Det er også vigtigt at reducere kendte risikofaktorer for udviklingen af psykose, herunder stof- og alkoholmisbrug, isolation og stressende omgivelser.
