Gode råd: Hvis din partner har stress
Når en partner går ned med stress, påvirker det hele familien. Og det kan være svært at finde ud af, hvordan man bedst kan støtte.
I denne artikel kan du læse mere om og få gode råd til, hvordan du som pårørende kan hjælpe og støtte i de forskellige processer, som den stressramte ofte gennemgår under en sygemelding med stress. Der er nemlig behov for forskellige former for støtte afhængig af hvor i processen din partner er. De tre faser, man som stressramt går igennem, er:
- At få ro på nervesystemet
- Rolig genoptræning og nye måder at håndtere hverdagen
- Tilbagevenden til en normal hverdag
1. Skab plads
I den første fase har den stressramte behov for at lære at slappe af igen og få en stabil søvn. Det er her du kan hjælpe med at overtage nogle af dagligdagens gøremål eller få dem minimeret. Som pårørende kan du støtte ved at skabe plads til, at din partner har tid og rum til at komme sig.
I den første fase kan det være svært at slappe af for den stressramte. Forestil dig, at kroppen er en bil, der er vant til at køre 180 km i timen, og nu kun skal køre 10 km i timen. Det nytter ikke at bremse hårdt op, men det hjælper at geare ned, så kroppen lærer at køre langsommere igennem afslappende aktiviteter, som for eksempel afspænding, gåture i roligt tempo osv. At lave afslappende aktiviteter kan med fordel bruges resten af livet. Det forebygger nemlig stress på den lange bane.
Det handler i denne fase om, at jo mindre mental belastning hjernen udsættes for, jo bedre.
2. Rolig genoptræning
I den næste fase af et stressforløb kan den person, som er sygemeldt med stress lave lidt flere opgaver. Det kan være gentagelsesopgaver, som man kan gøre i et tempo uden en deadline. Det kan f.eks. være at lægge lidt tøj sammen, vaske op, skrælle kartofler eller gå med hunden. Det er ting, der ikke kræver, at man skal koncentrere sig eller holde overblik i længere tid ad gangen. Og her kan du støtte din partner i, at det er okay at tage eller gøre lidt ad gangen i et roligt tempo.
Tal med hinanden løbende
Selvom den stressramte, kan begynde at lave nogle få, simple opgaver, er det vigtigt, at både familien og den stressramte husker, at man stadig er midt i et stressforløb. I den forbindelse er det vigtigt at tale med hinanden, så både børn og voksne i familien ved, hvad der sker og er realistiske om, hvor meget den stressramte kan. En bedring betyder ikke, at den stressramte kan det samme som før. Når I taler om det i familien, kan I f.eks. bruge batteri-metaforen. Forklar børnene, at den voksne er stressramt og batteriet er helt fladt. Det betyder, at mor eller far skal bruge tid på at lade op, og at batteriet hurtigt bliver afladet igen. Tal om jeres behov og afstem løbende, så I alle sammen har det godt.
Der er ofte i denne del af processen brug for forståelse for, at der kan være behov for lade mere op de næste par måneder. Som familie kan man hjælpe ved at give plads til, at den stressramte forælder får ladet op og bliver sig selv igen.
Inddrag børnene
Hold øje med jeres børn, sørg for, at de er trygge og forstår, at det kun er i en periode. Det er også vigtigt, at børnene ikke føler, at det er deres ansvar. Børn har brug for rammer og for at vide, at det bliver bedre, og at du som den ikke-stressramte forælder har ansvaret og styr på det praktiske. Alderen på børnene har selvfølgelig indflydelse på, hvor meget børn kan bidrage med, men pas på med for mange ekstra gøremål, der kan påvirke deres trivsel. Hellere geare ned i hele familien, så I kommer godt igennem forløbet.Udfordringen kan blive, at du som partner ikke får passet på dig selv. Vær derfor opmærksom på, at du også har brug for ro og søvn. Inddrag jeres omgivelser og få støtte til at få hverdagen til at køre. Sæt gerne barren ned og gå på kompromis med de vanlige standarder, så I alle har det godt undervejs.
Læs også: Forskning – Stress på arbejdet kan give problemer med at huske
Hold pauser
I både den første og anden fase af et stressforløb er det vigtigt at den stressramte og de pårørende får givet sig selv pauser og fastholder de gode vaner med at holde pauser. I den forbindelse kan man med fordel tage udgangspunkt i, hvordan hjernen bedst slapper af. Især de rolige pauser skal prioriteres, hvor pauser med mere mental aktivitet kan anvendes, når den stressramte er mere stabil.
Et vigtigt råd er, at din partner helst skal undgå overbliksopgaver som at handle ind, madplan, madlavning, tjekke Aula og andre former for koordinering, som kræver overblik. Det er fordi hukommelsen belastes af stress. Som stressramt har man svært ved at huske, koncentrere sig og bevare et overblik. Så her kan det være en hjælp at du tager styringen, og ikke involverer din partner mere end højst nødvendigt.
Det er i første og anden fase af et stressforløb, at du som partner er mest på. Det er derfor vigtigt, at du også sørger for, at du ikke bliver for overbelastet. Sæt derfor tid af til, at du selv kan få pauser.
Sæt pauserne i system
For at der kan blive tid til pauserne, kan det være en god ide at systematisere dem sammen med de daglige gøremål. Det kan være at du laver madplan for 14 dage og køber ind en gang om ugen. Det kan også være, at du f.eks. får hjælp fra dine omgivelser med ekstra børnepasning eller bestiller rengøring udefra. Den slags kan give rum til, at du selv kan koble af for en stund, så du igen kan få kræfter. Mind dig selv om, at det kun er i en periode, at din partner har brug for ro på denne måde. Når din partner får det bedre, vil han eller hun kunne bidrage mere i hjemmet igen.
Har din partner andre problematikker, for eksempel angst eller depression eller måske symptomer på PTSD, så vær opmærksom på, at behandlingen tager længere tid, men ovenstående råd kan forsat være hjælpsomme.
Læs mere om: Hvordan kan du hjælpe, når en person tæt på dig er ramt af stress
3. Tilbage til hverdagen
Når stressen letter og forsvinder, og din partner har det bedre og får overskud og energi bidrage til opgaverne i hjemmet, indfinder den tredje fase sig. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at din partner formentlig skal tilbage på arbejde igen. I forbindelse med genoptrapning af timer på arbejdet, vil der ofte komme træthed og dyk i overskuddet.
Hold derfor fast i jeres struktur omkring madplaner, indkøb osv. Træthed er et almindeligt symptom, som ikke betyder tilbagefald, men er forventeligt ved en optrapning af arbejdstimer. Opstarten planlægges efter omfanget af stress-symptomerne, og råd og støtte fra en fagprofessionel kan her være en hjælp.
Hold øje med symptomer
I tredje fase er det vigtigt være opmærksom på, om der igen opstår tegn og symptomer på; manglende overblik, nedsat hukommelse, vedvarende uro og problemer med at slappe af eller afbrudt søvn. Opstår der symptomer, så er optrapningen eller aktiviteterne i hjemmet for meget.
Mange familier vælger at revurdere deres familieliv, når den ene part har været nede med stress, og det kan være en god idé. Det er vigtigt, at I lever et liv, hvor I har det godt og ikke overbelaster jer selv.
Tal med hinanden om:
- Er vi glade og trives?
- Hvad er nødvendigt for, at vi er glade og trives?
- Hvordan vil vi leve fremover, så familien ikke rammes af stress igen?
- Hvordan bevarer vi en god balance?
- Hvad er vigtigst i denne sammenhæng?
—–
Lyt også til podcasten: Danmark har stress
– Adam Holm interviewer eksperter om, hvordan vi kan komme stress til livs.
