Hvad er stress?

Stress er et ord, der bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, og det kan være svært at finde ud af, hvad det betyder og referer til – og ikke mindst, hvad det vil sige at være stresset. Også fagfolk og forskere er uenige om den præcise definition og afgrænsning af stress.

Stress er ikke en selvstændig diagnose, men et begreb, der beskriver en psykisk belastning. Vi kan blive belastede af stress, når vi oplever, at omgivelsernes (eller vore egne) krav og forventninger overstiger de ressourcer, vi har til rådighed og dermed truer vores velbefindende. Når vi bliver stressede, handler det altså om en ubalance mellem det, man føler, man bør kunne, og det man føler, man rent faktisk kan.

Når vi belastes af et for stort arbejdspres, vedvarende bekymringer eller konflikter på arbejdspladsen, reagerer kroppen med en fysiologisk stressrespons. Den sætter kroppen i alarmberedskab og risikerer over tid at udmatte kroppen.

Symptomer eller tegn på stress

Kortvarig stress er ikke i sig selv farligt. Problemet opstår, hvis vi over længere tid befinder os i en tilstand af stress. Langvarig stress kan medføre alvorlige risici for udvikling af mere livstruende sygdomme.

Læs også: Stress på jobbet er et fælles ansvar: Gode råd til en bedre arbejdskultur

Stress kan betragtes som en konkret og målbar tilstand i kroppen uanset årsagen. Alvorlig stress kan derfor heller ikke tænkes væk, men kræver en periode med genoptræning af fysiske og mentale ressourcer. I visse tilfælde kan en voldsom påvirkning af stress være medvirkende årsag til fysiske lidelser som for eksempel allergier eller hjerteproblemer. Længerevarende stress kan, ubehandlet, også udvikle sig til psykiske lidelser som angst eller depression.

Kroppens reaktion på overbelastning kan komme til udtryk som både fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer:

Fysiske symptomer

• Smerter i nakke og skuldre
• Hovedpine
• Problemer med fordøjelsen
• Trykken for brystet
• Allergier og andre kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
• Hjertebanken

Psykiske symptomer

• Vrede
• Tristhed
• Angst
• Skam og lavt selvværd
• Tankemylder og vedvarende bekymringer

Adfærdsmæssige symptomer

• Tendens til social tilbagetrækning
• Hektisk aktivitet og tale
• Passivitet og apati
• Stort forbrug af stimulanser eller mad
• Manglende appetit
• Søvnproblemer

Kognitive symptomer

• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Manglende overblik
• Mentale blackouts
• Følsomhed over for lyd og lys

Hvordan opleves det at være ramt af stress?

Man kan godt være ramt af stress, uden at man oplever sig selv som stresset. Der er tit forskel på kroppens og hjernens kapacitet og så vores egen opfattelse af, hvad vi er i stand til.

De første symptomer er som regel fysiske. Dem genkender vi måske ikke som tegn på stress, og det gør det svært at stoppe op i tide. Derfor er det også tit mennesker omkring os, der gør os opmærksomme på, at vi måske er stressede.

Vi reagerer vidt forskelligt på stress, men ofte er de første symptomer fysiske. Det kan for eksempel være gentagne infektioner, hjertebanken og især søvnproblemer.

Senere kan man opleve psykologiske symptomer som vrede eller at have let til gråd. Over tid kan man også opleve kognitive problemer som problemer med at huske og koncentrere sig.

Når man er ramt af stress, kan man få negative tanker om sig selv, og ens realitetssans kan blive forstyrret. Jo længere tid belastningen står på, desto kraftigere vil symptomerne også være.

Det kan tage tid at komme sig

Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem, hvilke stressfaktorer vi oplever (som for eksempel en skilsmisse eller et stort arbejdspres), og så måden, vi reagerer på. Det afhænger helt af, hvor mange ressourcer vi har tilgængelige omkring os i form af blandt andet et sundt arbejdsmiljø og nære relationer i privatlivet.

Vores indstilling til udfordringer, og hvordan vi håndterer dem, betyder også noget for, hvordan vi reagerer.

Hvis man har bekymrende fysiske symptomer, skal man altid søge hjælp. De værste symptomer på stress aftager som regel hurtigt, hvis man får den rette hjælp.

Selv hvis man befinder sig i en alvorlig tilstand af stress og synes, at man har svært ved at klare hverdagen, kan man få det bedre og blive fuldt funktionsdygtig igen. Men det kan godt tage lang tid.

Stress rammer bredt og har mange årsager

Stress er et stigende samfundsmæssigt problem. Vi må derfor først og fremmest betragte tilstanden som et resultat af det miljø og det samfund, vi er en del af.

Der er meget, der tyder på, at vi har et arbejdsmarked, der ikke harmonerer med familielivets behov. Vores arbejdsliv stiller stigende krav til tempo, omstillingsparathed og vedvarende læring, og meget tyder på, at den udvikling ikke tager højde for, hvad almindelige mennesker kan klare.

Det er nemt at få indtrykket af, at vi bliver ramt af stress, fordi vi har en brist i vores personlighed. Eller fordi vi ikke er robuste nok, har dårligt selvværd eller skal træne vores evne til at sige fra. Det er en myte. Der er intet belæg for, at en særlig personlighedstype bliver ramt af stress. Tilstanden skyldes heller ikke alene travlhed, men kan have mange årsager.

Udover de samfundsmæssige og fælles stressfaktorer, vi alle er underlagt, vil den primære kilde til stress for mange ligge i arbejdslivet på grund af for stort arbejdspres over for lang tid, et utrygt arbejdsmiljø, mangelfuld ledelse eller vedvarende omstruktureringer.

For andre er den primære belastning privat i form af skilsmisse eller syge pårørende, og mange bliver overbelastede, når både privatliv og arbejdsliv er ekstra krævende.

Den mest stressbelastede befolkningsgruppe er dem, der står uden for arbejdsmarkedet. De oplever både mangel på kontrol over eget liv, mangel på sociale relationer og manglende mulighed for at kunne bidrage til fællesskabet på en meningsfuld måde.

Hvordan behandler man stress?

Når man først er ramt af stress, kan det være nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding. Det kommer helt an på årsagen til stress, og hvor ramt man er. Vi er sjældent selv de bedste til at vurdere, om vi skal sygemeldes. Derfor er det en god idé enten at tale med sin praktiserende læge, sine nærmeste eller en psykolog om sin situation.

Ved en alvorlig stresstilstand er en sygemelding ikke altid nok i sig selv. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man begynder at få det bedre af sig selv i løbet af kort tid. Ellers kan det være nødvendigt med professionel hjælp.

Det kan paradoksalt nok være meget stressende at være sygemeldt. Vi bekymrer os og har dårlig samvittighed over for arbejdspladsen. Mange har brug for vejledning i, hvordan man skaber ro i krop og sind og til at komme ud af dårlige vaner, der meget nemt opstår, når vi er ramt af stress.

Mange oplever det som svært at skulle opsøge en psykolog eller anden professionel for at få hjælp til stress, fordi det kan føles som et nederlag. Måske er man heller ikke vant til at tale åbent om, hvordan man har det. Det kan være en god idé at se på det som en måde at tage ansvar for sig selv. Husk også, at det er vigtigt at finde en psykolog, man oplever at have en god relation til.

Forskellige former for behandling

Stress antager mange former. I en behandling vil man typisk både lære at håndtere stress rent psykologisk, men også at arbejde direkte med kroppen med for eksempel:

• Stressreducerende bevægelsesformer som yoga, gåture eller svømning. Gerne i naturen, da det øger effekten (ikke for intens motion, da det øger kroppens niveau af stress)
• Forskellige former for psykoterapi til at håndtere tanker og følelser og hjælp til angst eller depression, der er udløst af stress
• Meditation med vægt på afspænding og træning af opmærksomhed og kropsbevidsthed
• Naturterapi med ophold i skoven, ved vandet eller i terapihaver eller parker

For mange er det en stor hjælp på et tidspunkt i forløbet at møde andre stressramte. Det giver en oplevelse af, at man ikke er alene. Nogle kommuners sundhedscentre tilbyder forløb specifikt målrettet stressramte.

Derudover er det vigtigt at lave en realistisk plan for tilbagevenden, hvis man har været sygemeldt og skal til at genoptage sit arbejde. Efter en længere sygemelding er det som regel en god ide med en gradvis optrapning af arbejdstid og arbejdsopgaver. Hvis der er tale om arbejdsrelateret stress, er det vigtigt, at arbejdspladsen foretager de nødvendige ændringer, så man ikke igen overbelastes.