Mænd kan også få en depression

Mænd kan også få en depression

Mange mænd reagerer og kommunikerer anderledes end kvinder, når de oplever symptomer på depression. De bliver måske aggressive, trækker sig fra relationer og forsvinder ind i arbejdsnarkomani. Det kan være svært at vide, hvordan man skal kommunikere med mænd omkring deres problemer - og at hjælpe dem.

Illustration: Valentin Salja | Unsplash
Illustration: Valentin Salja | Unsplash

Officielt hedder det, at dobbelt så mange kvinder som mænd får en depression. Men det er målt på, hvor mange der får behandling. Kigger man bag tallene, er det sådan, at mange mænd med psykiske problemer ikke får behandling. Og kun halvdelen af de mænd, der har depression, er i behandling for deres lidelse.

Det kan skyldes, at mænd kan have særlige symptomer og reaktionsmåder. De opsøger ikke hjælp i samme grad som kvinder, og det kan være svært at kommunikere med mænd omkring deres reaktioner, adfærd og symptomer.

Mænds psykiske problemer

• Kun halvdelen af de mænd, der har en depression, er i behandling (Madsen 2013)

• Mænd får diagnosen misbrug dobbelt så hyppigt som kvinder (Statens Institut for Folkesundhed 2016)

• 3 gange så mange mænd som kvinder begår selvmord (Sundhedsdatastyrelsen 2016)

• Flere studier tyder på, at mellem 7 og 10% af alle fædre får en fødselsdepression (Madsen & Juhl 2007, Paulsen & Bazemore 2010)

• Mænd har 30% mindre kontakt end kvinder med den praktiserende læge (Juel & Christensen 2008)

• Cirka 3 gange så mange kvinder som mænd henvises til psykolog via egen læge (Sundhedsstyrelsen 2015)

Mænd reagerer anderledes på depression

Mens mænd kan have de ‘traditionelle’ symptomer på depression, har mænd også ofte særlige reaktionsmåder og tilstande knyttet til deres psykiske problemer.

De særlige symptomer, man hyppigere (men ikke kun) ser hos mænd, er reaktioner i form af aggression, vredesudbrud, risikoadfærd og socialt grænseoverskridende adfærd – og misbrug, særligt alkohol.

Læs også: Hvad er depression?

Mænd har en tendens til at trække sig tilbage fra relationer, når de har det psykisk svært. De stiller krav om autonomi og vil være i fred. Nogle arbejder hårdere, og mange afviser af få hjælp.


Symptomer, der særligt hyppigt optræder hos mænd

Udadreagerende adfærd

  • Vredesudbrud
  • Lavere stresstærskel
  • Udadreagerende adfærd og besvær med at kontrollere impulser
  • Følelse af udbrændthed og tomhed
  • Irritabilitet, rastløshed og frustration
  • Misbrug af alkohol og/eller stoffer og voldelige computerspil.

Tilbagetræknings-reaktioner

  • Tilbagetrækning fra relationer, eventuelt ind i computerspil og internet
  • ‘Arbejdsnarkomani’ og besættelse af arbejde
  • Benægtelse af smerte og følelser af sorg og savn
  • Rigide krav om autonomi
  • Afvisning af hjælp
  • Overdreven selvkritik
  • Misbrug af alkohol og/eller stoffer.

Mænd dulmer ofte symptomer på depression i misbrug

Mens de officielle behandlingsstatistikker registrerer, at mænd kun halvt så ofte har og behandles for depression som kvinder, diagnosticeres de til gengæld dobbelt så hyppigt for misbrug.

Det tyder på, at hvis en mand har et misbrug og en depression, så er der størst sandsynlighed for, at han bliver anset for at være misbruger snarere end én, der har en depression.

Man kan sige det sådan, at mænd oftere bliver fundet og i sidste ende diagnosticeret for noget, de gør, snarere end hvordan de har det.

Mange mænd har svært ved at søge hjælp

Livet igennem har mænd cirka 30 procent mindre kontakt end kvinder med den praktiserende læge. Og lægen er indgangen til behandling og specialbehandling – også på det psykiske område.

Derfor vil langt færre mænd med psykiske problemer få hjælp via deres praktiserende læge. For eksempel i form af psykologhjælp. Cirka tre gange så mange kvinder som mænd henvises til psykolog via egen læge.

Mænd får også fødselsdepressioner

En stor del af de psykiske problemer hos mænd, som ikke registreres, er fødselsdepressioner. Flere studier tyder på, at mellem syv og ti procent af alle fædre får en fødselsdepression. Det svarer til cirka 4.000-5.000 fædre årligt.

 

Læs også: Hvad er fødselsdepression?

Meget få af disse mænd får i dag professionel støtte eller behandling for den lidelse på trods af, at det er vigtigt at opspore og hjælpe de mænd i en så betydningsfuld periode i deres – og ikke mindst deres barns – liv.

Mænds fødselsdepressioner indgår heller ikke i opgørelserne over forekomst af depression hos mænd.

Det er svært at opdage psykiske problemer hos en mand

Visse særlige træk ved mænds måder at kommunikere og reagere på kan gøre, at de professionelle kan have svært ved at møde manden og forstå ham og hans problemer.

Mange mænd har behov for autonomi og selvbestemmelse, når de får det psykisk dårligt. De vil måske ikke umiddelbart tale om, hvordan de har det, men hellere finde ud af, hvad de kan gøre.

Nogle har tendens til hurtigt at søge væk fra følelser af angst, smerte og svaghed. For eksempel ved at bedøve sig med alkohol.

Mange mænd trækker sig fra familie og venner, når de får det dårligt og reagerer udad. De går måske utidigt fra deres arbejde, kører vildt i trafikken eller kommer i konflikter med andre. Den slags reaktioner kan gøre det vanskeligt for den professionelle at komme i dialog med manden om hans psykiske tilstand, se hans depression og give den behandling, der er brug for.

Dialog med mænd med psykiske problemer

Forskellene på mænd og kvinders psyke kan betyde, at sundhedsvæsnet og de professionelle kan have sværere ved at møde manden, og forstå ham og hans problemer.

Der er derfor behov for, at praktiserende læger, psykiatere, psykologer og andre, der arbejder med mennesker med psykiske problemer, gør sig klart, at kommunikationen med mænd og kvinder er forskellig i mange – men ikke alle – tilfælde.

Læs også: Hvordan håndterer jeg en livskrise?

For at opdage og hjælpe mænd med depression, er det nødvendigt at have fokus på særlige behov og reaktionsmåder hos mændene – og på kommunikationen.

Vigtigt at være opmærksom på

• Mænd søger ofte i første omgang autonomi og selvbestemmelse, når de får det psykisk dårligt. De vil ikke nødvendigvis snakke om tingene lige her og nu
• Mange mænd tænker på, hvad de kan gøre, når de har det psykisk dårligt, snarere end at søge trøst og omsorg
• Når mænd får det psykisk dårligt, kan de ofte få en tendens til meget hurtigt at søge væk fra følelserne af smerte og svaghed. For eksempel gennem at bedøve sig med alkohol. Eller ved at bagatellisere, hvordan de har det
• Mange mænd får den oplevelse, at deres nærmeste relationer er en belastning, når de har det dårligt, snarere end en ressource. Derfor trækker mange mænd sig fra familie og venner, når de får det dårligt
• Nogle mænd har tendens til at reagere udad. For eksempel ved at skride fra jobbet, køre vanvittigt i bil, komme i klammeri – måske voldeligt – med andre eller forlade deres familie.

Mænd begår oftere selvmord

En effekt af, at mænds psykiske problemer opdages for sjældent og for sent er, at mænd begår selvmord tre gange så hyppigt som kvinder. Med alderen bliver forskellen større: Mænd over 80 år begår selvmord fire gange så hyppigt som kvinder. Den høje selvmordsrate kan være et udtryk for, at mænds depressioner ikke bliver opdaget, behandlet og taget hånd om.

Det er med andre ord vigtigt, at vi bliver opmærksomme på, at mænd også har psykiske problemer. At mænd kan blive ramt af depression, men ofte reagerer og kommunikerer anderledes omkring, hvordan de har det. Eller helt undlader at kommunikere. Der er brug for, at mænd med psykiske problemer og deres nærmeste kan få tilstrækkelig hjælp og støtte.

Hjælp og støtte

Hvis du selv, eller en af dine nærmeste, oplever symptomer på depression, er det vigtigt at opsøge viden og hjælp. Også selvom det kan være svært at erkende og sætte ord på problemerne.

Vejen til behandling går typisk gennem egen læge, der kan henvise til psykologhjælp og/eller orientere om eventuelle kommunale tilbud.

Det er også muligt at søge anonym rådgivning hos Livslinjen, Depressionslinjen, Sind, Bedre Psykiatri og PsykInfo – de Psykiatriske Informationscentre i Danmark.

Original tekst af: Svend Aage Madsen
Sidst opdateret: 29 december 2022

Kilder

  • Paulson, J.F. & Bazemore, S.D. (2010) Prenatal and postpartum depression in fathers and its association with maternal depression. Journal of the American medical Association, 303, 1961-1969
  • Juel K. & Christensen K. (2008) Are men seeking medical advice too late? Contacts to general practitioners and hospital admissions in Denmark 2005 J Public Health 2008, 30, 111-113
  • Madsen, S.Aa. & Juhl, T. (2007). Paternal depression in the postnatal period assessed with traditional and male depression scales. Int Journ Men’s Health & Gender. Vol 4 Issue I, March, 26-31
  • Madsen, S.Aa. (2013) Mænds skjulte depressioner. Månedsskrift for Almen Praksis, 91, 6, 537‐45
  • Sundhedsdatastyrelsen (2017) Dødsårsagsregisteret 2016. København: Sundhedsdatastyrelsen
  • Sundhedsstyrelsen (2015) Kortlægning og analyse af tilskudsordningen for psykologbehandling i praksissektoren

Emner

Læs også

  • Illustration: Micheile dot com | Unsplash

    Hvorfor får nogen depressioner og andre ikke?

    Det er velkendt, at depressive perioder ofte kommer efter en belastende periode, og man ved også, at hvis man én gang har haft depression, så er det mere sandsynligt, at man får det igen. Samtidig er det evident, at samme belastende begivenheder for nogen fører til depression og for andre ikke. ...

  • Illustration: Rebe Pascual | Unsplash

    Tankemylder: Hvad kan jeg selv gøre?

    Vi bekymrer os. Det er en naturlig del af det at være menneske. Men tendensen til at bekymre sig kan udvikle sig til en negativ spiral, hvor tankerne myldrer rundt i hovedet, og vi har svært ved at komme i gang med opgaver, slappe af eller falde i søvn. Få fire enkle øvelser til at få ro på tankemylderet....

  • Alt om psykologi

    Kort om forskning og depression

    Forskningen har ikke et entydig svar på, hvorfor nogle mennesker får en depression, men alt tyder på, at det er et komplekst samspil mellem sociale, miljømæssige, psykiske og biologiske faktorer...