Hvad er vinterdepression?
Vinterdepressioner har det med at komme igen år efter år. Man bliver træt og energiforladt ud over det sædvanlige, og mange bliver også triste. Terapi med lys og sund livsstil hjælper, ligesom man kan undgå depressioner, hvis man forstår, hvorfor man bliver ramt.
Udbredelsen af vinterdepression stiger, jo længere nord på, vi kommer, mens den falder, jo tættere vi kommer på ækvator. Men hvorfor bliver nogle mere negativt påvirkede af vinteren end andre? Vi ved det ikke med sikkerhed, men fraværet af lys, og måske også temperaturfald, spiller formentlig en rolle.
En vinterdepression begynder og aftager på nogenlunde samme tidspunkt hvert år – typisk i perioden fra oktober til marts. Vinterdepressioner behandles primært med lysterapi, i nogle tilfælde med samtaleterapi og i svære tilfælde med antidepressiv medicin.
Symptomer og tegn på vinterdepression
Det er almindeligt at være mere træt om vinteren. En vinterdepression er kendetegnet ved udtalt træthed og mangel på energi. Nogle bliver også triste, mens håbløshed og selvmordstanker er mere udtalte ved en “almindelig” depression. De fleste med vinterdepressioner får også øget appetit og lyst til søde sager og tager på i vægt. Mange har brug for ekstra søvn.
Vinterdepression eksisterer ikke som en selvstændig diagnose. Når man stiller diagnosen, bruger man de almindelige kriterier for depression. Det vil sige, at man i mindst 14 dage skal have:
Mindst to af følgende kernesymptomer:
- føler sig nedtrykt
- har nedsat lyst eller interesse for ting, man plejer at interessere dig for
- mangler energi eller er usædvanligt træt
Samt mindst to af følgende ledsagesymptomer:
- har mindre selvtillid eller lavere selvfølelse
- bebrejder sig selv eller føler skyld
- tænker på død og selvmord
- har svært ved at koncentrere sig eller tænke klart
- føler sig rastløs og urolig eller hæmmet i sine bevægelser og sin mimik
- har svært ved at falde i søvn og/eller sover dårligt
- føler ændret appetit og tager på eller taber sig
Årsager til vinterdepression
Mangel på lys og faldende temperaturer ser ud til at være det, der udløser en vinterdepression. Man kender ikke årsagen til, hvorfor nogle bliver mere påvirket af vinteren og mørket end andre. Man taler om, at manglen på lys hæmmer kroppens optagelse af D-vitamin, og at det påvirker vores humør og overskud. Hormonet melatonin, som hjælper os med at styre vores døgnrytme, kan også have en betydning for udviklingen af vinterdepression, men det er ikke videnskabeligt bevist.
Læs også: Hvad er depression?
Meget tyder på, at vores personlighed også spiller en rolle. Nogle er mere sårbare i forhold til at udvikle en depression, og så betyder vores livsstil også noget. Hvis man for eksempel er belastet af stress, øges risikoen for depression.
Behandling af vinterdepression
En vinterdepression begynder og slutter på nogenlunde samme tidspunkt hver år. Hvis man over en årrække kan genkende et mønster og/eller nogle symptomer, er det en god ide at tale med sin læge og finde frem til den bedste behandling. Mange har glæde af behandling med lysterapi, hvor man hver dag i en afgrænset periode sidder foran en lampe med en særlig lysstyrke. Nogle har gavn af samtaler hos en psykolog, og i svære tilfælde af behandling med anti-depressiv medicin.
Et forløb hos en psykolog vil typisk tage udgangspunkt i at finde frem til, hvad der udløser og vedligeholder depressionen. Formålet med samtalerne er at blive fri af depression og forebygge tilbagefald. Når man forstår, hvad der udløser og vedligeholder en depression, er man bedre rustet til at få øje på tidlige symptomer og undgå depressioner i fremtiden.
Hvad kan man selv gøre?
Vinterdepressioner er kendetegnet ved at komme igen år efter år. Men også ved en typisk depression er risikoen for igen at blive ramt af depression høj. Mellem 70 og 80 % får tilbagefald i løbet af livet.
Læs også: Hvorfor får nogle depressioner og andre ikke?
Hvis man er i risiko for at udvikle en depression, skal man være ekstra opmærksom på ikke at blive overbelastet, fx af stress. Det kan lyde banalt, og som noget vi får tudet ørene fuld af hver dag, men et sundt og aktivt liv forebygger, at en depression kommer igen.
Sørg for at:
- Spise sundt og varieret
- Få daglig motion, for eksempel en cykel- eller gåtur
- Begræns brugen af alkohol og andre rusmidler
- Undgå hash og euforiserende stoffer
- Giv søvnen gode betingelser. Dårlig søvn giver mindre overskud og gør os mere sårbare
- Sørg for få lys i dagtimerne, gå for eksempel en tur midt på dagen
Fakta vinterdepression
• Der er sket en stigning i antallet af personer med atypiske depressive symptomer i vinterhalvåret, særligt på den nordlige halvkugle• I 1980’erne begyndte man at kategorisere symptomerne som noget særskilt, eller atypisk, i forhold til kriterierne for en typisk depression. Man begyndte også at tale om vinterdepression, eller Seasonal Affective Disorder (SAD)
• Man skønner, at cirka 3-5 % af den danske befolkning årligt rammes af vinterdepression i større eller mindre grad
