Forskning: Stress på arbejdet kan give problemer med at huske

Arbejdsrelateret stress igennem længere tid kan blandt andet påvirke vores hukommelse.

– Huskede jeg nu at pakke ungernes gymnastiktasker i dag?

– Hvad var det, jeg skulle købe i supermarkedet på vej hjem?

– Hvor stillede jeg bilen?

Måske har det ikke tidligere været et problem at huske ting. Men hvis man gennem længere tid har haft en stressende dagligdag, hvor der ikke har været mulighed for at lade op, kan den ellers så gode hukommelse forsvinde.

Noget af den nyeste forskning fortæller, hvad der sker med de kognitive funktioner, når man har oplevet længerevarende stress eksempelvis på arbejdet, og hvad man selv kan gøre.

Hvor almindeligt er det?

Størstedelen af de patienter, som henvises af deres praktiserende læge til de arbejdsmedicinske klinikker med arbejdsrelateret stress, klager over vanskeligheder med at bevare koncentrationen og med at huske deres aftaler.

Det kan handle om alt fra, at man ikke kan holde alle de bolde i luften, man plejer, til at nogle har svært ved bare at koncentrere sig om at se et tv-program.

Læs også: Hvad er stress?

I den internationale forskningslitteratur kan man læse, at lignende patientgrupper klarer sig dårligere end raske ikke-stressede kontrolpersoner, når de skal løse forskellige opgaver, der udfordrer opmærksomhed og hukommelse.

I en nyligt afsluttet dansk undersøgelse har vi set det samme mønster. Patienter med arbejdsrelateret stress klarede sig dårligere end raske kontrolpersoner, når de blev testet på deres evne til at huske at gøre en bestemt ting på et bestemt tidspunkt i fremtiden (også kaldet prospektiv hukommelse). De havde også problemer med at løse opgaver, som krævede et højt tempo.

Men selvom patienterne klarede sig dårligere end kontrolgruppen, var forskellene gennemsnitligt relativt små. Patientgruppens testgennemsnit lå stadig inden for det område, man vil kalde normalt. Det skyldes formentlig, at enkelte patienter har store kognitive vanskeligheder, mens andre er upåvirkede.

Går det over igen?

Kognitive vanskeligheder mindskes med tiden. Men det kan være en fordel at væbne sig med tålmodighed. Desværre er det kun få undersøgelser, der har kigget på, hvor længe patienterne oplever at have kognitive vanskeligheder.

Læs også: Stress på jobbet er et fælles ansvar – gode råd til en bedre arbejdskultur

Generelt viser undersøgelserne, at der er en tendens til, at stress-patienternes kognitive vanskeligheder mindskes med tiden. Samtidig viser de imidlertid, at de fortsat klarer sig lidt dårligere end kontrolpersonerne, selv efter ét til to år. Det gælder både, når man spørger til deres egen oplevelse, og når man tester deres kognitive funktion.

Stress kan dermed stadig påvirke hjernen over et år efter den mest akutte stressperiode. Flere af de stressramte kæmper blandt andet med at tilegne sig ny viden og er stadig langsommere til at bearbejde information. I vores undersøgelse følte kun 32 procent af patienterne, at de var kommet sig helt eller næsten helt efter et år.

Hvad kan man selv gøre?

Det vigtigste, man selv kan gøre, hvis man oplever kognitive vanskeligheder i forbindelse med stress, er at give det tid.

Kunsten er at acceptere, at det er sådan, det er lige nu. Og at undgå at blive for frustreret i de situationer, hvor man oplever vanskelighederne.

Det lyder måske lidt tamt. Men det handler om, at man faktisk ofte kan forværre de kognitive vanskeligheder, hvis man fokuserer for meget på det ubehagelige og begrænsende. Kører man op i en spids, er det svært at tænke klart.

Det kan desuden være en rigtig god idé at bruge de hjælpemidler, som er tilgængelige i en smartphone. Forsøg ikke at have alle aftaler og planer i hovedet. Læg dem i stedet ind i kalenderen og brug påmindelsesfunktionen. På den måde kan man aflaste sin hjerne en hel del.

Husk at holde pauser

Hvis de kognitive vanskeligheder fortsætter, selvom man egentlig ikke føler sig akut stresset mere, kan man overveje kognitiv genoptræning.

Kognitiv genoptræning er træning ved hjælp af computerprogrammer af nogle af de opgaver, man har svært ved. Denne form for genoptræning tilbydes af flere psykologer.

Læs også: Hvornår skal jeg sygemelde mig med stress?

Det handler ikke så meget om, at man skal genoptræne hjernen på samme måde som en muskel. Det handler snarere om at øve i at bevare roen og lære nogle gode nye strategier.

Det kan for eksempel være:

• At huske at holde pauser undervejs
• At blive bedre til at mærke, når man er ved at køre op
• At lære at få ro på sig selv, inden man fortsætter, når man mærker symptomerne.

Kognitiv genoptræning kan tilbyde øvelse i de teknikker samtidig med, at man gennem træningen får opbygget noget af den selvtillid, som man kan have mistet undervejs. På den måde kan man gradvist klare mere og mere krævende kognitive opgaver.