Børns udvikling 3-6 år: Hjælp dem med at forstå andres adfærd

Det er overvældende for et barn på 3 år at starte i børnehave. Der sker meget med barnets egen udvikling, og de nye rammer kan være overvældende.

En børnehave er som regel en stor verden i forhold til vuggestue eller dagpleje. Der er nye lokaler, lugte og lyde. Der er store omgivelser og ikke mindst en masse nye børn og voksne at forholde sig til.

Samtidig er normeringen i dagtilbud meget anderledes fra 3-års alderen. Nu skal barnet pludselig til at dele en voksen med mange andre børn og kan ikke få lige så meget voksenkontakt som tidligere.

Dit barn vil derfor ofte reagere derhjemme. Det vil for eksempel være træt, have behov for at være tæt med dig og jer og måske have svært ved at blive afleveret i starten.

Det er helt normalt og en del af dit barns udvikling.

Dit barn er på arbejde i forhold til at vænne sig til alt det nye og ukendte. Der bliver stillet nye forventninger og krav om selv at hoppe i flyverdragten og stille sin madkasse på plads. Der er mange nye regler at holde styr på, legetøjet er nyt, og barnet ved ikke, hvor tingene er.

Støt dit barns udvikling og hjælp det til at forstå det nye

Måske er nogle af børnene fra dagplejen eller vuggestuen fulgt med op i børnehaven. Det giver en tryg base at tage afsæt i. Men lige så tit starter barnet alene.

Man kan sammenligne det lidt med, når vi begynder på et nyt job. Vi er spændte og håber på at få nogle gode kollegaer, en behagelig chef og nogle stimulerende arbejdsopgaver. Men vi kan også være spændte og urolige for, om vi passer ind i flokken, hvordan vi skal udføre vores opgaver, og hvilke forventninger der er til os.

Som voksne kan vi bruge vores kognitive strategier til at planlægge, hvordan vi vil gribe det an. Vi har også veludviklede sociale færdigheder. Og vigtigst af alt har vi som voksne handlemuligheder.

Barnet kan på sin egen måde gøre sig mange overvejelser i forhold til det nye sted. Dét kan virke overvældende. Det har behov for, at du som forælder beroliger, fortæller og forklarer, når barnet har brug for det.

Træn dit barn evne til at se sagen fra flere vinkler

Barnet kan første dag komme hjem og sige, at: ”Theodor er dum, fordi han tog min skovl”. Mød barnet med anerkendelse af frustrationen uden at dømme Theodor. Man kan for eksempel svare, at: ”Jeg kan godt forstå, at du blev frustreret over, at Theodor tog den skovl, du legede med. Hvorfor mon han gjorde det?”

Læs også: Børns udvikling 0-3 år: Det lille barn har brug for tryghed og nærhed

På den måde stimulerer du dit barns evne til at nuancere den måde, det anskuer andre på. Du stimulerer det til at udvikle sine mentaliseringsevner. For Theodor tog nok ikke skovlen for at gøre dit barn ked af det.

Verden begynder at hænge sammen

Mange bruger overgangen til børnehave som en mulighed for at droppe bleen og middagsluren, og det kan være en yderligere omvæltning i det lille barns liv.

Kort sagt er barnet temmelig meget på arbejde i begyndelsen af et børnehaveliv. De nye udfordringer stimulerer barnets udvikling, og der sker et kæmpe ryk de første par måneder efter børnehavestart.

Nu er børnehavebarnet i fuld gang med at udforske verden og sine egne meninger. Det spørger gerne om alt muligt mellem himmel og jord: ”Hvorfor er mursten røde?”, ”hvorfor kan du lide broccoli?”, ”bliver solen glad, når vi smiler til den?” og så videre. De stiller sig ikke tilfredse med simple svar. De ønsker forklaringer, fordi deres opfattelse af verden bliver bredere, større og mere kompleks.

Forstår nye sammenhænge

Dit barn begynder at forstå, at der kan være en sammenhæng mellem forskellige fænomener, som det tidligere opfattede som separate. Og det søger at forstå dem.

Eksempelvis kan et barn på 3 år stille sig op i Netto og pege på en ældre dame med rollator og højlydt konstatere, at: ”Hun dør snart,” fordi barnet er i gang med at koble døden til at være gammel og endnu ikke har internaliseret de sociale spilleregler, vi har i vores samfund.

Læs også: God skolestart – fra børnehave til skole

Typisk vil man som forælder tysse på barnet og fortælle, at: ”Sådan noget siger man ikke” og håbe på, at den ældre dame ikke hørte det. Men der går en vigtig læringsmulighed tabt. For hvad lærer barnet af kun at blive tysset på?

Man kan i stedet gribe muligheden til at tale om, at man kan få brug for hjælpemidler, når man bliver ældre. Og at man sagtens kan have et dejligt liv og leve mange år mere, selv om man har en rollator.

Hvis du takler dit barns spørgsmål med omtanke, kan det være en gave for jer alle, ikke mindst din barns sunde udvikling.

Øver sig gennem rollelege

Børnehavealderen er også en tid, hvor barnet kan virke meget uroligt både i tanker og krop. Det kan være svært at finde ro.

Omkring 4-års alderen har barnet efterhånde

n tilpasset sig livet i børnehaven. Det er typisk trygt ved sine nye legekammerater og mestrer som regel de nye udfordringer.

I 5-års alderen kan barnet begynde at fordybe sig i længere tid. Det søger måske perleplader, tegning eller længere lege i sandkassen. Her forhandler børnene i rollelege som far-mor-børn eller isbutik.

I den alder øver barnet sig i alt, hvad det har lært om verden og i forhold til andre relationer.

Det er også her, barnet har udviklet sig til at kunne forstå, at andre kan opfatte en situation anderledes end barnet. Det begynder at kunne sætte sig ind i, hvordan andre har det, og hvordan de tænker – og øver det i rollelege.

En helt typisk legesituation kan udspille sig ved, at et barn siger: ”Nu er du moren, og du er rigtig sur på babyen”. ”Nå,” siger det andet barn. ”Ja, for du er så træt af at rydde op hele tiden”.

Barnet er et sted i sin udvikling, hvor det gennem legen bearbejder de indtryk, det oplever og forsøger at skabe mening i det. Samtidig øver det sociale spilleregler.

Vær ærlig uden at give dit barn skylden

Det er vigtigt, at du som forælder er ærlig omkring, hvordan du føler uden at give barnet ansvaret og skylden for det. Barnet kan alligevel godt mærke, hvordan du har det. Det har brug for, at du bekræfter dets opfattelse, så barnet ved, at det kan stole på både sine egne opfattelser og på andre mennesker.

Et barn kan komme helt i tvivl, hvis det ser mor græde og mærker, at hun er ked af det, og mor med spids tone svarer: ”Jeg har det fint”, når barnet spørger.

Ofte vil barnet blive ved med at spørge, fordi det oplever, at det ikke helt stemmer overens med det, han eller hun mærker.

Det er derfor meget bedre at sige til barnet: “Ja, mor er ked af det, fordi (hun er træt, har meget at lave på arbejdet, savner morfar eller lignende).”

Læs også: Skal man lade sit barn græde ved sengetid?

På den måde anerkender man barnets – og sin egen – oplevelse af, at man er ked af det. Og man giver samtidig en forklaring, der fratager barnet ansvaret. Det er altså ikke hensigtsmæssigt at svare: ”Jeg er ked af det, fordi du ikke vil spise den mad, jeg har stået og forberedt”. Det vil medføre skyld og skam hos dit barn, og det skaber ikke en god udvikling.

Klar til skole

I slutningen af børnehavetiden har de fleste børn udviklet sig til at være mere harmoniske og modne – og mere reflekterede omkring sig selv og andre. Der bliver stillet flere krav i børnehaven til øget koncentration. Der skrives bogstaver, og dit barn trænes i at blive mere selvhjulpen med alt lige fra at gå på toilettet selv til at tage vanter på. Dit barn bliver forberedt på at komme i skole.