Sådan påvirker kriser os

Sådan påvirker kriser os

Coronakrisen har ramt os på forskellige måder og er langt fra ovre endnu. Hvordan kommer vi igennem det, når vi ikke kender vores nye hverdag?

Modelfoto: Getty Images

Der er sket meget, siden vi hørte ordet ”corona” første gang, og vores hverdag forandrede sig. Store dele af Danmark er lukket ned igen. Mange er fortsat bange for at blive smittet, mens andre er bekymrede for de økonomiske konsekvenser, der kommer i kølvandet på nedlukningen af Danmark.

Hvordan kommer vi igennem det på den bedst mulige måde – både sammen og hver for sig?

Hvordan påvirker kriser os?

Vi ved, at kriser kan påvirke os som mennesker på forskellige måder. Og at kriser i sig selv er forskellige. Nogle rammer bredt, andre individuelt. Nogle rammer én gang og er så overstået, mens andre varer lang tid. Nogle af de faktorer, der kan gøre en krise særligt skræmmende er, når den kan karakteriseres som:

  • Ny: Vi har ikke oplevet det før
  • Uforudset: Vi havde ikke set den komme
  • Farlig: Vi ved, at det kan skade os eller vores nærmeste – måske slå os ihjel
  • Spektakulær: Situationen er udover det sædvanlige og det, vi havde forestillet os
  • Usynlig: Vi kan ikke se, hvor faren er, eller hvem vi skal bekæmpe.

Når vi betragter corona-truslen ud fra de faktorer, giver det god mening, at den skaber utryghed og frygt. Vi kan mere eller mindre sætte kryds ved alle faktorerne.

Sorg i coronaens tid

Den akutte fase

Når en krise opstår, oplever vi først den akutte fase. I denne fase reagerer vi ofte ved at handle instinktivt og gøre det, der skal til. Så når vores statsminister beder os om at lukke Danmark ned, følger vi trop, gør som der bliver sagt og holder vejret.

Den akutte fase, hvor alvoren går op for os, kan føles ubehagelig, men vi har på dette tidspunkt stadig energi og kræfter. Nogle vil i den akutte fase opleve, at de nærmest har flere kræfter, end de plejer. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at det kræver energi og kræfter at være i denne tilstand. Helt instinktivt er kroppen og vores hjerner fokuserede på at overleve og få overblik over situationen.

Det kan vi som mennesker holde til i en periode, men på et tidspunkt – typisk når vi er forbi den akutte fase – begynder vi at reagere. Mens den akutte fase kan opleves som mest voldsom, er det reaktionerne i perioden efter, vi skal være mest opmærksomme på i forhold til vores fortsatte trivsel.

Der er tale om normale reaktioner, som for langt de flestes vedkommende reduceres og går i sig selv over tid. Men indtil det sker, kan det føles utrygt. Pludselig handler det ikke kun om en ydre krise, men også om et indre ubehag og en oplevelse af mangel på kontrol.

Når vi skal tilbage på arbejdspladsen

I den akutte fase af coronakrisen blev mange medarbejdere ligesom nu bedt om at blive hjemme. Da flere arbejdspladser åbnede op igen, gav det mening at have særlig fokus på, hvordan man hjælper sig selv og hinanden med at fungere sammen igen.

Et af de bedste råd i perioden efter den akutte fase er at få viden om og forståelse af de typiske reaktioner, der kan opstå. Både i forhold til os selv og vores kollegaer. Ligesom vi selv typisk vil reagere, vil vores kollegaer også gøre det. Men ikke nødvendigvis på en måde, vi kan genkende fra os selv. Hvis vi ikke er opmærksomme på det, er der øget risiko for, at der opstår konflikter.

Usikkerhed og frygt er ofte med til at gøre vores tanker og handlinger irrationelle, og hvis vi ikke kan se eller genkende det, kan der hurtigt opstå diskussioner om emner, der reelt ikke er særligt vigtige.

Som for eksempel en intens diskussion om, hvem der tømmer opvaskemaskinen i personalekøkkenet. Når vi har det godt og trives, er det noget, der måske irriterer os, men ikke noget, der skaber konflikt.

Når du vender tilbage til arbejdet

Hvordan kan vi forstå reaktionerne?

Vi kan forstå coronakrisen og vores reaktioner ud fra den klassiske teori om kroppens naturlige akutte og instinktive reaktion i krisesituationer: Vi fryser, flygter eller kæmper. Reaktionen opstår, når vi står over for en situation, hvor vi vurderer, at truslen er større end de ressourcer, vi har at gøre godt med.

Når vi fryser, registrerer vi faren. Vi er handlingslammede og forholder os observerende. Under coronakrisen er der sandsynligvis mange af os, der har været i frys-reaktionen. Vi stivner, gør, som der bliver sagt og ser tiden an. Vi følger eksperterne og dem, der viser retning. Og vi håber på det bedste. Men nu kan vi ikke holde ud at være i denne tilstand længere. Der begynder at vise sig reaktioner som apati, utålmodighed og tristhed.

Når vi flygter, er det for at fjerne os for den fare, der truer os. Det er dog svært at flygte fra coronakrisen. For hvor skal vi flygte hen? For nogle af os har isolationen i vores hjem været en flugt. I første omgang fra den usynlige fjende, men også fra andre mennesker, der kan bringe smitten med sig. Vi kan flygte i en periode, men ligesom når vi fryser, er det en anspændt tilstand, vi har behov for at komme ud af over tid. Vi kan opleve reaktioner som udmattelse, bekymringer og søvnproblemer.

I kampen forsvarer vi os selv over for det, der truer os for at sikre vores egen overlevelse. Men hvem kæmper man imod, når man står over for en usynlig fjende? Vi har som samfund overordnet set kæmpet sammen mod smitten, men det har for den enkelte været en passiv ikke-fysisk kamp, der i høj grad er gået ud på at isolere sig fra dem, man kæmper sammen med.

Mange af os oplever en stærk trang til at handle aktivt og tage kontrollen tilbage. Men kampen er stadig svær, fordi situationen er uoverskuelig, og vi mangler en konkret og synlig modstander. Det kan give anledning til frustration og irritation, og nogle gange bliver den ophobede kamp-energi brugt i de irrationelle og uproduktive hverdagskampe, hvor vi kæmper mod hinanden i stedet for at kæmpe sammen – som i konflikten omkring opvaskemaskinen.

Fra handlingslammelse til kontrol

Hvis vi ikke får kanaliseret energien ud på en konstruktiv måde, hober det sig op. Vi kan ikke blive ved med at fryse eller flygte, og risikoen for, at kampen bliver irrationel, vokser. Der kan gå lang tid, før situationen normaliseres helt.

Derfor handler det i første omgang ikke om at lede efter en sikker og stabil situation, som mange måske vil føle trang til, men snarere om at lede efter tillid til sin egen og omgivelsernes evne til at navigere hensigtsmæssigt igennem en usikker tid.

I forhold til arbejdspladsen betyder det, at både den enkelte medarbejder og teamet ikke skal bruge al energi på at få utrygheden overstået, men på at hjælpe hinanden med at finde gode måder at være i situationen på, som den er her og nu.

Tre gode råd til at arbejde konstruktivt og rationelt med at navigere i usikkerhed – for dig som medarbejder og teamet:

1. Tag oplevelsen af kontrol tilbage:

Kontrollen over hele situationen kan vi ikke opnå – hverken nu eller senere – men vi kan øve os i at have fokus på de ting, vi har indflydelse på. For eksempel vores eget helbred. Vi kan sørge for at bevæge os, spise sundt og fastholde vores soverutiner.

På arbejdet kan vi for eksempel tage en pause hver time, rejse os op og strække os. Det ændrer ikke ved det store billede, men ved at tænke på det som aktive strategier, kan det give os en følelse af at have indflydelse over noget, som er vigtigt.

2. Forebyg konflikter – accepter forskelligheden:

På arbejdspladsen er det en god ide at få fælles viden om, hvilke reaktioner der typisk kan opstå. Husk at I kan have helt forskellige oplevelser af den samme situation, som igen kan medføre forskellige reaktioner.

Der er ikke nogen reaktioner, der er mere valide end andre – de er bare forskellige. At have en fælles forståelse af de forskellige reaktioner kan ofte gøre det lettere at være rummelige over for hinanden. Så træd et skridt tilbage, hvis din kollega bliver irrationel og tæl til 10 i stedet for straks at gå ind i konflikten. Og overvej, om du selv er irrationel.

3. Genvind oplevelsen af indflydelse – sammen:

Nogle har behov for at tale om det, der er svært – andre vil bare gerne videre. Det kan være godt at sætte grænser i samarbejdet, så de bekymrede og negative tanker ikke tager overhånd.

I kan for eksempel aftale at afsætte 10 minutter i starten af et møde til at tale om det, der bekymrer jer. Måske kan din leder give nogle svar – måske ikke. I en tid med megen usikkerhed kan vi ikke altid få de faste rammer og den forudsigelighed, vi ønsker – det gælder også fra vores leder.

Når de ti minutter er gået, kan I fokusere på, hvordan I sammen som team kan genvinde en oplevelse af indflydelse og kontrol. Coronakrisen og dens konsekvenser kan I ikke nødvendigvis gøre noget ved, men det er vigtigt at drøfte, hvad I så kan gøre.

Hvilke opgaver vil hjælpe jer videre? Er der nye arbejdsmåder – for eksempel digitale – I skal have mere fokus på? Er der nye løsninger, der skal udvikles?

Fra automatisk reaktion til konstruktiv handling

Når I både hver for sig og sammen fastholder et fokus på, hvilke reaktioner der er på spil, og hvordan I kan handle konstruktivt, undgår I at forblive låst i kroppens automatiske reaktioner – frys, flygt, kæmp. I håndterer usikkerheden og truslen mere konstruktivt og kan fordele jeres energi og ressourcer.

Vi kan ikke nødvendigvis komme tilbage til en forudsigelig og tryg hverdag foreløbigt, men vi kan opnå tryghed i at vide, hvordan vi skal navigere og tage oplevelsen af kontrol tilbage.

Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen

Læs mere på coronasmitte.dk

Original tekst af: Helle Folden Dybdahl
Sidst opdateret: 28 december 2022

Læs også

  • Illustration: Amy Hirschi | Unsplash

    Hjælp en medarbejder tilbage efter stress

    Hvis en medarbejder på arbejdspladsen bliver sygemeldt med stress, er der flere ting, man kan gøre som leder for at hjælpe medarbejderen tilbage. Som leder skal man huske den gode kommunikation. Og man skal være opmærksom på, at der kan være tilbagefald undervejs i processen....

  • Illustration: Josefa Ndiaz | Unsplash

    Hjælp dine medarbejdere, når stress står for døren

    Det er ikke alle ledere, der føler sig ordentligt klædt på til at forebygge og håndtere stress blandt medarbejderne, selvom det er en del af ledelsesopgaven. Hvis stressen skal til livs på jobbet, er det først og fremmest nødvendigt, at lederne skaber en kultur, hvor man kan tale sammen om emnet....

  • alt om psykologi

    Mellemlederen i det evige dilemma

    Det er ikke altid nemt at være mellemleder. Der kan være et konstant krydspres, når man skal forvalte modsatrettede interesser. Samtidig kan det være en ensom post....