10 gode råd til dig, der er ramt af stress på jobbet
Alle kan blive ramt af arbejdsrelateret stress. Der findes ikke et enkelt greb, der kan forebygge de mange sygemeldinger, vi ser i dag. Her kan du læse 10 gode råd fra psykologen om nogle af de ting, man kan gøre, hvis man er ramt.
Arbejdsrelateret stress er vor tids folkesygdom. Der er ikke en enkelt kur eller et greb, der kan forebygge eller forhindre de mange stresssygemeldinger, vi ser i dag.
Arbejdsrelateret stress er komplekst og må ses som svar på en kulturel og samfundsmæssig udvikling, som opstår og opleves af den enkelte person i en konkret arbejdsmæssig sammenhæng.
Alle kan blive ramt af arbejdsrelateret stress. Også dem, som oplever sig ressourcestærke og robuste. Det er ikke kun et individuelt anliggende, selv om det er individet, der bliver ramt.
Typiske symptomer på stress kan være hjertebanken, uro, søvnforstyrrelser, hovedpine, koncentrations- og hukommelsesproblemer for blot at nævne nogle få.
Hvis du selv er ramt, kan du her læse om nogle af de ting, du kan gøre for at kan komme fri af stressen.
En ny sårbarhed
Med vores samfundsmæssige udvikling er vilkårene for at gå på arbejde forandret. Vi er ikke længere fysisk arbejdskraft, som leverer muskler eller hænder til en konkret arbejdsopgave i et afgrænset tidsrum, hvorefter vi går hjem.Forholdet til arbejdet er i dag langt mere komplekst, og vi bruger hele os selv, når vi går på arbejde, som ofte hverken er tidsmæssigt eller fysisk afgrænset. Det, der før hørte personligheden og det private til, er nu blevet til kompetencer, vi bringer i spil på arbejdsmarkedet.
Ud over tid bringer vi vores samlede palette af kognitive, emotionelle, kreative, sociale og emotionelle kompetencer i spil. Selvfølgelig justeret i forhold til hvad vores konkrete arbejde efterspørger. I servicefagene skal man for eksempel være imødekommende og fleksibel, i videnstunge fag skal man for eksempel tænke analytisk, skabe overblik og planlægge.
Samtidig med at vi må bruge hele os selv for at løse vores opgaver, er arbejdet også med til at gøre os til dem, vi er. Det giver os identitet. Det betyder, at den enkelte i dag står i et gensidigt afhængighedsforhold til sit arbejde. Det er både et vilkår, men giver os også en ny sårbarhed.
1. Hvad belaster dig?
Hvis du oplever stresssymptomer, så prøv at finde ud af, hvad det er, der belaster dig. Stress opstår aldrig af ingenting. Det er vigtigt at få identificeret, hvad der forårsager de problemer, du oplever, og som måske kommer til udtryk som vedvarende stresssymptomer.
Fra forskningen ved vi, at dårligt arbejdsmiljø, konflikter, stort arbejdspres, kritik, uklare succeskriterier, manglende forventningsafstemning eller anerkendelse kan skabe stress. Men det er blot nogle af de typiske årsager. Der kan være mange andre grunde.
2. Tal med nogen om det, du oplever
Mange forsøger at løse problemet ved at løbe stærkere, men det kan man ikke blive ved med. Ofte forværrer det stresssymptomerne. Det er derfor vigtigt at tale med nogen om det, du oplever. Som stressramt har man ofte mistet tilliden til sig selv og sin egen dømmekraft.
Men når vi taler med en anden, der lytter og tager det, man siger alvorligt, kan det være sværere at ignorere egne fornemmelser og oplevelser. Vælg en du stoler på, som tager det du siger for gode varer uden at udfordre, om det nu også kan være rigtigt.
Det kan være din partner, leder, et familiemedlem, en kollega, en god ven, lægen eller en psykolog. Ofte kan det være en god ide at tale med flere personer.
3. Kald det noget konkret og rammende
Stress er aldrig bare stress. Det er derfor vigtigt at give stressen et sigende navn, når du taler om den og det, der belaster dig. Jo mere konkret, jo bedre. Det kan for eksempel være ”den uklare ansvarsfordeling mellem mig og min kollega”.
Jo mere præcist og hverdagsagtigt vi kan identificere og navngive stressen, jo nemmere vil vi kunne beskrive den for andre. Når du kan det, er det også nemmere at forandre situationen.
4. Du har et problem – du er ikke problemet
Stress har det med at krybe under huden på en og få den stressramte til at diagnosticere sig selv som problemet og føle sig utilstrækkelig eller forkert. Det kan komme til udtryk på forskellige måder.
Typisk hører vi det i undskyldende sætninger som: ”Det er også bare mig, der går for meget op i mit arbejde”. Eller i selvbebrejdelser: ”Det er nok mig, der er for langsom”.
I stedet for at tale om, at der er noget i vejen med dig, er det en god ide at tale om det, der belaster dig og effekten af det – altså hvordan det påvirker dig.
Det kan for eksempel være: ”Vores uklare arbejdsfordeling gør mig i tvivl, om jeg laver det, jeg skal. Jeg er på vagt hele tiden, og selv når jeg har fri, tænker jeg på, om jeg nu har gjort det, der forventes”.
Er du på arbejde, når du holder fri?
5. Hold øje med, om det går fremad og hav tålmodighed
Det er en langstrakt proces at komme sig oven på en stressreaktion. Stresssymptomerne forsvinder ikke med det samme, bare fordi der for eksempel er skruet ned for det, der belaster. Nogle gange er der behov for en kortere eller længere sygemelding.
Kroppens alarmberedskab bliver aktiveret ved vedvarende stress og har brug for tid til at komme i ro. Der kan være udsving undervejs, men du kan hjælpe dig selv ved at gøre status og lære disse svingninger at kende. Nogle dage vil det gå rigtig godt, og man kan tænke, at nu er jeg ”fit for fight”.
Andre dage vil man opleve tilbagefald, hvor stressen fylder meget igen. Her kan man miste modet. Evaluer jævnligt hvad der er godt for dig, og omvendt hvad der er mindre godt. Brug det aktivt, når du tilrettelægger det, du skal. Gør mere af det, der har virket godt, og mindre af det der har påvirket dig negativt.
6. Brug din leder
Involveringen af din leder er nødvendig, når vi har at gøre med arbejdsrelateret stress. Føler du dig utryg ved, hvordan din leder vil møde dig, kan du vælge at tage en anden, eventuelt din tillidsrepræsentant, med til mødet.
Hvis arbejdsforholdene, som har udløst stressen, forbliver uændrede, vil stressen også fortsætte uændret eller måske forværres. Din leder kan kun hjælpe dig, hvis du fortæller ham eller hende, om det der belaster dig, og hvordan det påvirker dig.
Når du for eksempel fortæller din leder om problemerne med den uklare arbejdsfordeling, vil han eller hun kunne agere ved at tydeliggøre roller og ansvar i det konkrete samarbejde mellem dig og din kollega.
Kun ved at involvere din leder i problemerne kan I aftale, hvad der skal til for at forandre situationen ved helt at fjerne eller skrue ned for det, der belaster. Mulighederne er mange, men afhængig af hvad der har belastet dig, kan der for eksempel være behov for at ændre på arbejdstid, opgaver, ansvar, samarbejdsrelationer og mulighed for afskærmning i arbejdsmiljøet.
7. Undgå at sammenligne og skru ned for tempoet
Sammenligning kan både skabe fremdrift, men også stress. Sænk derfor farten og undgå så vidt muligt at pace dig frem i konstant sammenligning. Prøv at se om du kan gøre ting langsomt og ikke stille krav til dig selv om, at du hele tiden skal være den bedste version af dig selv.
Det kan være svært at sætte tempoet ned, når det i forvejen er højt på en arbejdsplads. Og det er almindeligt, at vi mennesker, både privat og arbejdsmæssigt, holder øje med os selv for at sikre, at vi bibringer værdi til de sammenhænge, vi er en del af.
Men når vi som målestok bruger det at sammenligne os selv med andre og deres præstationer, eller måske med os selv og det vi kunne før vi blev stressramt, kan vi komme til at lægge et unødigt pres på os selv.
Prøv derfor at undgå både at sammenligne dig selv med andre og med det, du kunne, før stressen ramte. Og Mind dig om, at chancen for at miste pusten kun bliver større, hvis vi alle bliver ved med at løbe stærkere for at undgå at komme bagud i feltet. På den måde bidrager vi kun til at accelerere tempoet og præstationskravene, som er et gunstigt miljø for stress at vokse i.
8. Træd et skridt tilbage for at komme fremad
Ud over de klassiske stresssymptomer, som er forbundet med arbejdsrelateret stress, er det helt almindeligt også at føle sig personligt ramt, ikke at tro på sig selv og sin egen dømmekraft. Det er koblet til det vilkår, at vores arbejde har betydning for, hvem vi er og vores identitet.
Lige så stærke og sikre vi kan føle os, når det går godt for os på arbejde, lige så sårbare gør det os, når det modsatte er tilfældet. Det betyder, at det kan være endnu sværere at stoppe op, når det er galt eller på vej til at gå galt (for os selv og/eller vores arbejdsopgaver), fordi det er hele vores identitet eller selvforståelse, der er på spil.
Mange synes, det er svært at overskue konsekvenserne af at bede om hjælp. Nogle synes, det er næsten mere angstprovokerende end at blive ved med at prøve. Frygten for at mislykkes og være en fiasko kan handlingslamme.
Hvis du kan genkende det, så mind dig selv om, at arbejdsrelateret stress rammer personligt, fordi arbejde i dag er en integreret del af vores identitet. Hvis ens øvrige livssituation også er belastet, vil de arbejdsrelaterede stresssymptomer også forværres.
For at genvinde troen på sig selv er man nogle gange nødt til at træde et skridt tilbage og gøre det, der føles som at gå lidt baglæns. Stoppe op, stå af, bede om hjælp. Ofte er det noget af det, der skal til for at sænke alarmberedskabet, bryde det tunnelsyn man kan få, og hjælpe med at få genetableret tilliden til egen dømmekraft.
9. Genvind forbindelsen til dine værdier og få ro igen
Mange stressramte beskriver, at de over en længere periode har gået på kompromis med deres personlige værdier for at varetage det, arbejdet krævede. Med andre ord har de for at forblive den dygtige medarbejder givet køb på det, de ellers syntes var vigtigt.
Mange beskriver for eksempel at have gået på kompromis med grundighed på grund af travlhed og tidspres. Det i sig selv kan vække stressen. Når du skal komme dig oven på stress, er det derfor også vigtigt at få genvundet forbindelsen til dine værdier, og hvad du står for.
Det tager tid, men det medvirker også til at få ro på alarmberedskabet. Når du får fat på det igen, vil det også give ro og fremadrettet gøre det muligt for dig at stå stærkere. Hvis der er for langt mellem de krav arbejdet stiller, og det, der er vigtigt for dig, kan du blive nødt til at overveje, om du må søge væk.
10. Stress kan ramme alle – bryd tabuet
Har man brækket en arm, er det tydeligt for alle, at man er syg. Er man ramt af stress, er det mere usynligt og kræver, at den der er ramt selv må fortælle om, hvordan de har det.
Derudover følger der ofte med stress en utilstrækkelighedsfølelse og skamfuldhed med, som gør det vanskeligt at tale om. Resultatet er ofte, at stressen kan blive tabu. Derfor er det vigtigt at minde sig selv om, at alle kan blive ramt af stress.
10-12 % af danskerne oplever alvorlige symptomer på stress dagligt. Kun ved at tale om det, der er belastende og problematisk, kan vi få blik for de arbejdsrelaterede udfordringer, som hver tiende dansker rammes af. Og ved at bryde tabuet kan vi lægge afstand til den skamfuldhed, der kan følge med.
Selvom disse gode råd er møntet på, hvad du/den enkelte kan gøre, når man rammes af arbejdsrelateret stress, er det alfa omga at få dialogen om stress tilbage på arbejdspladserne, hvor den hører hjemme og sikre, at dialogen får politisk bevågenhed.
Stress på jobbet er et fælles ansvar: Gode råd til en bedre arbejdskultur
