Tilknytning: Børn har brug for en tryg base

Teorien om tilknytning er let at forstå. Små børns hjerner er meget længe om at udvikle sig, og de er fuldkommen afhængige af omsorg. Derfor er det meget angstprovokerende at blive forladt.

Derfor har mennesket (faktisk alle pattedyr) gennem millioner af år udviklet to neurologiske systemer, der styrer vores adfærd, mens hjernen modnes så meget, at man kan klare sig selv.

Det drejer sig om frygten for at være adskilt fra mor, far eller andre primære omsorgspersoner, og om behovet for at udforske verden.

Frygt for at være adskilt fra far og mor

Tilknytningssystemet skal sikre barnet mod for tidlig adskillelse. Hvis mor eller far går ud i køkkenet, eller du skal sige farvel i vuggestuen, eller lægge barnet i seng, vil barnet ofte klamre sig til dit lår, stikke i et hyl eller synke sammen i fortvivlelse. Angsten for at adskilles er en del af barnets sunde beredskab, og den ligger dybt i os alle.

Så længe angsten for adskillelse styrer et barn, vil det bruge al sin energi på en genforening. Indtil barnet er genforenet med mor eller far, går alle andre behov på standby.

Derfor er det vigtigt at give barnet en tryg base. På den måde vil det efterhånden lære, at adskillelse ikke skal få alle advarselslamper til at lyse rødt. Det vil give barnet mulighed for at bruge sin energi og kræfter på noget andet. For eksempel at udforske, lege og eksperimentere. Hvordan lærer man barnet det?

Skab en tryg base

Børn har brug for en tryg base. De har brug for, at der altid er en tilgængelig og opmærksom voksen, når de har behov for nærhed eller føler frygt og angst. Den bedste måde at skabe en tryg base på er simpelthen at bringe sig selv i ro og være til rådighed. Du kan for eksempel sætte dig i en god lænestol eller på gulvet med barnet, og blive siddende så længe du orker.

Lad være med at fare rundt. Bring dig selv i ro. Sluk mobilen, så du kan være opmærksom og koncentrere dig om samspillet. Skab en rytme, så barnet lærer, hvornår du er helt til rådighed, og hvornår du skal lave noget andet. På den måde er du i gang med at skabe en tryg tilknytning.

I daginstitutionerne kan man skabe en tryg base ved for eksempel at samle børnene hver morgen og et par gange i dagens løb. Her kan man have minisamtaler med hver af dem, inden man begynder en aktivitet. På den måde viser man, at: “Jeg har set dig. Vi er i kontakt, og jeg er her for dig”.

Gys ved adskillelse

Det er forholdsvis let at være tilgængelig, så længe barselsorloven varer, og selv den kan man bruge til at træne adskillelse. Nøgleordet er gradvis adskillelse frem for pludselig adskillelse. Det handler om, at angsten ikke bliver for stor og overvældende. Borte-borte-tit-tit er nærmest designet til at øve sig i det. En anden leg kan være: ”nu går jeg hver gang lidt længere væk, og så kommer jeg igen, når du kalder”.

Et lille gys over adskillelse i små doser blandet med leg kan lære barnet at mestre at være væk fra far og mor. Når barnet starter i institution, er det en god investering at blive de første 10 minutter de første par uger, og bare sidde på en stol og være i ro. Man kan snakke lidt med de andre forældre eller personalet, før man går. Når man går kan man så vise klart og roligt, at ”nu går jeg”.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke handler om, at barnet aldrig reagerer på adskillelse, men at man bare søger at praktisere gradvise adskillelser så tit som muligt. Det er også vigtigt at tage stilling. I dag udsættes børn meget tidligt for adskillelse i store grupper med få voksne, og så må man jo overveje sine muligheder – privat dagpleje i de første to år? Er det en institution med få medarbejderskift og glade medarbejdere? Hvad er det bedste kompromis?

At erobre verden kræver tryg tilknytning

Hvordan kan du vide, at dit barn er blevet trygt? Det er såmænd let nok. Hvis barnet oplever tryghed nok, vil det begynde at kravle væk fra dig. Nu skal der nemlig udforskes. Børn er nysgerrige. De vil lege, eksperimentere og have kontakt til andre børn og lære noget.

Grunden til, at det er så vigtigt at skabe en tryg base, er, at du ”slukker” tilknytningssystemet med tryghed. Barnet kan nu bruge al den energi på udvikling, det før brugte på adskillelsesangst. For hver gang, det bevæger sig ud i verden, skal det lige tilbage og have tryghed, så her kan du se balancen vippe hele tiden mellem tilknytningssystemet og udforskningssystemet.

Trygge børn udvikler sig hurtigere, fordi udforskningssystemet kun er aktivt, når barnet er bevidst om, at der altid er tryghed. Succes i opdragelsen handler ikke om først at stille opgaver eller sætte aktiviteter i gang. Det handler om først at skabe tryghed. Så får barnet lyst til at lære selv, og har egentlig bare behov for støtte til sin egen læreproces. Hvis barnet ikke viser nysgerrighed, så start med mere tryghed.

Tillid og meningsfuldhed

Når du arbejder med (på trods af alle vanskeligheder) at skabe en tryg base for dit barn, giver du det forudsætningerne for at opleve glæde og mening med tilværelsen. Følelsen af mening med livet – også som voksen – skabes helt enkelt i de tidlige samspil.

[aos_more_articles article=”5033″ /]

Når man kærtegner sit barn, har øjenkontakt og leger, opstår følelsen af meningsfuldhed i glimt. Tilstrækkelig mange af den slags glimt skaber børn, som resten af livet har et positivt syn på andre. Det skaber også børn, der har en grundlæggende tillid og selvtillid, og som klarer sig godt i skolen. Også selvom det måske har andre udfordringer. Barnet lærer helt enkelt af dig at mestre og skabe positive sociale relationer.

Livet som forælder er utroligt kompliceret. Netop derfor er det godt at have tryg tilknytning som et overordnet princip i hverdagen.