Hvad er ADHD?
ADHD-vanskeligheder er ikke det samme som, at man er utilpasset og ustyrlig. Mange med ADHD har mere stilfærdige problemer. De har måske svært ved at overholde aftaler eller gøre det færdigt, som de gik i gang med. Det er vigtigt at forstå og støtte børn og unge med ADHD - og huske at fokusere på alt det, de også kan.
ADHD er en forkortelse af den internationale diagnose Attention deficit/Hyperactivity disorder, og den mest brugte betegnelse for forstyrrelser af opmærksomhed og aktivitet.
Diagnosen stilles, hvis man har store vanskeligheder med
1) uopmærksomhed
2) hyperaktivitet
3) impulsivitet
– og hvis alle vanskelighederne ses i flere situationer.
De første tegn på ADHD viser sig tidligt i livet, men konstateres ofte først, når barnet eller den unge skal til at klare flere ting selv. Diagnosen er den samme for børn og voksne, men vanskelighederne viser sig forskelligt. Det varierer også, om man oplever flest problemer som barn eller som voksen.
ADHD er en omdiskuteret diagnose i den offentlige debat. Er der tale om en reel forstyrrelse hos børn og unge eller om naturlige reaktioner og adfærd, som vi har svært ved at tolerere i vores krævende og præstationsorienterede samfund? Forskningen viser, at der er mange og komplekse årsager til, at nogle børn og unge udvikler ADHD.
Det er vores erfaring, at børn og unge med ADHD har gavn af en psykologisk og pædagogisk indsats. I nogle tilfælde medicinsk behandling være gavnlig, eller en kombination. Det er vigtigt at have god støtte omkring sig, både som barn og voksen. Jo bedre støtte, jo nemmere er det at have et godt hverdagsliv og leve det liv, man ønsker.
Fakta ADHD
• ADHD er den hyppigste psykiske diagnose blandt børn og unge• I Danmark har der været en stor stigning i antallet af børn, der på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er registreret med diagnosen ADHD, fra cirka 1.000 børn og unge i 2001 til cirka 8.000 i 2011. Tallet er et minimumstal. De børn og unge, der får diagnosen uden for sygehusvæsenet, er ikke medregnet
• Det anslås, at en-tre % af voksne og to-tre % af skolebørn har ADHD. Flere drenge end piger får diagnosen.
Hvordan kommer ADHD til udtryk?
Det er forskelligt, hvordan ADHD kommer til udtryk hos den enkelte. Man kan tale om forskellige typer af adfærd:
- Den kortluntede, som let bliver hidsig eller ked af det, når han eller hun bliver rettet på, eller når han eller hun føler sig misforstået
- Den bestemmende, som helst skal gøre tingene på sin egen måde, og som kræver, at andre følger dette
- Den distræte, som ofte dagdrømmer og som let glemmer både tid og aftaler
- Den ængstelige og triste, som let bliver udmattet og ikke kan følge med de andre, og som føler sig utilstrækkelig og stresset, fordi han eller hun ikke kan overkomme det samme som andre
- Den vægelsindede, som ikke kan fastholde eget fokus og som har svært ved få overblik over handlemuligheder
- Den hyperaktive, som er i gang med flere ting på én gang og ofte i et højt tempo, der kommer til at forstyrre samvær og samarbejde med andre
Hvordan opleves det?
Vi har allesammen hørt om urolige børn, som forstyrrer eller ikke hører efter i skolen. Eller om unge, der er impulsive og reagerer voldsomt på krav fra både lærere, pædagoger og forældre. For mange er det en hjælp at få stillet diagnosen i forhold til at finde frem til den rigtige behandling og støtte, og ikke mindst forebygge, at lidelsen udvikler sig, eller at man kommer ind i negative og destruktive mønstre med sine omgivelser.
Samtidig er det også vigtigt at være opmærksom på, at ADHD-vanskeligheder ikke er det samme som, at man per definition er utilpasset og ustyrlig.
Mange har mere ‘stilfærdige’ problemer. Børn og unge kan for eksempel have svært ved at følge med, når de skal lære noget nyt. Den kortvarige koncentration, tanker der flyver rundt i hovedet og en lidt distræt tilgang til opgaven betyder, at det lærte ikke rigtig hænger sammen. Det er svært at få overblik og lysten til at slide med en opgave forsvinder let. Som voksen har mange problemer med at planlægge og gennemføre større projekter, komme til tiden og overholde aftaler – eller holde styr på og færdiggøre studie- eller arbejdsopgaver.
Hverdagen opleves som uforudsigelig
Både børn og voksne med ADHD oplever, at deres omgivelser bliver både trætte, utålmodige og frustrerede over deres adfærd. Det er der ikke noget mærkeligt i, men det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Mennesker med ADHD er ikke dovne eller uengagerede, men det kan godt se sådan ud, når de både har svært ved at komme i gang og svært ved at blive færdige. Det handler om, at de har problemer med at styre deres opmærksomhed og samle tankerne længe nok til at klare den aktivitet, de har sat sig for at udføre.
Når man har ADHD, opleves verden og hverdagen som uforudsigelig. Mange bliver hurtigt trætte og ‘stressede’, når de skal planlægge eller lære nye færdigheder. For nogle kan det være mentalt krævende og svært at gøre helt almindelige hverdagsting. For eksempel at lave lektier, handle eller at gå på arbejde.
Forskellige symptomer hos børn og voksne
– Symptomer før skolen
Urolig, zappende adfærd kan give problemer i samvær og leg med andre børn. Børn med ADHD har store følelsesmæssige udsving, og det kan være svært at berolige et barn med ADHD, der er vredt eller ked af det.
– Symptomer i skolen
Urolig og impulsiv adfærd kan give problemer socialt. I undervisningen har barnet svært ved at følge med i det, der bliver sagt og gjort. Det kan betyde, at barnet enten handler efter “eget hoved” og ude af takt med gruppen, eller at barnet bliver hægtet af og laver for lidt. Med tiden kan et barn med ADHD få problemer med at arbejde effektivt med skolematerialet og præstere som de jævnaldrende. Nogle børn registrerer forskellen til kammeraterne og oplever stress og nederlag.
– Symptomer som ung
Opgaver i skolen bliver længere og mere komplekse, og den unge med ADHD kan ikke færdiggøre og aflevere til tiden. Det kan være svært for en ung med ADHD at administrere penge og tid – og at tage beslutninger. Det kan resultere i problemer med lavt selvværd og social marginalisering, det vil sige, at den unge mister sit tilhørsforhold til gruppen.
– Symptomer som voksen
En voksen med ADHD er mindre hyperaktiv, men oplever tit indre uro, følelseskaos og stress. Mange færdiggør ikke deres uddannelse og har skiftende job. Hvis man som voksen ikke har fået hjælp til sin ADHD, risikerer man at klare sig dårligere økonomisk, socialt og familiemæssigt.
Årsager
ADHD er en udviklingsforstyrrelse, der hæmmer opmærksomhedsfunktionen. Det vil sige, at udviklingen i hjernen er forstyrret eller forsinket. Den mentale styring af fokus og tanker – og regulering af følelser og handlinger – udvikler sig ikke i samme takt eller på samme måde som hos de fleste (som normalt).
Børn med ADHD kan have forsinket udvikling af hjernen med adskillige år. Man ved endnu ikke, hvilke forandringer i hjernen, der udløser ADHD, men følgende faktorer har betydning:
- Der er en stærk arvelig komponent i udviklingen af ADHD, altså at en eller begge forældre har ADHD
- Påvirkninger i graviditeten (rygning, alkohol, sygdomme)
- For tidlig fødsel, fødselsskader eller hovedtraumer
- Forskelle i opdragelse kan spille en rolle for, hvordan barnet fungerer, men er ikke årsag til ADHD
Den rigtige støtte og forståelse gør en stor forskel i forhold til ADHD. Uden den risikerer man at komme ind i negative mønstre med sine omgivelser. Nogle kan få problemer med at styre aggression og skader sig selv eller andre. Andre kan få problemer med angst og depression, som også kræver hjælp og professionel behandling.
Behandling
Det vil altid være relevant med en psykologisk og pædagogisk indsats, uanset om ADHD diagnosticeres hos barn, ung eller voksen. Det er vigtigt, at omgivelserne forstår, hvordan ADHD-vanskeligheder har indflydelse på både tænkning, præstationer og interaktion med andre.
Læs mere: Er du forælder til et barn med ADHD? Det kan hjælpe at træne
Det er også vigtigt at fokusere på alle de positive ressourcer (normale evner) – fordi det er her, succes og gode interaktioner med andre kan opstå. Det glemmes tit i alt bøvlet. En fagperson med speciale i ADHD vil kunne hjælpe mennesker med ADHD til større selvforståelse og selvaccept, samt give råd om, hvordan man lever godt med ADHD.
Medicin eller ej?
Det kan også være relevant at afprøve medicin. Formålet med medicin er at gøre det nemmere at fokusere og øge evnen til at koncentrere sig. Unge og voksne beskriver, at medicin har givet mere kontrol over tanker og følelser. Fornemmelsen af indre kaos og stress aftager, og de kan klare udfordringer i skolen eller på jobbet bedre end tidligere.
Børn sætter færre ord på, men det ses ofte, at den urolige og hyperaktive adfærd aftager. De kan bedre fokusere i legen og arbejde med krævende opgaver.
Vurdering af eventuel medicinsk behandling foretages af en psykiater, børne-ungdomspsykiater eller af en neurolog, der alle er læger med speciale i psykiske lidelser og hjernens funktion. Der er altid bivirkninger ved medicin. Det er individuelt, hvilke bivirkninger man kan leve med, og når det handler om børn, accepteres kun få bivirkninger.
Forstå barnets adfærd
Når det gælder børn, vil den pædagogiske og psykologiske indsats være rettet mod at give pædagoger, lærere og forældre viden om ADHD. Det er vigtigt, at den voksne forstår barnets adfærd og får mulighed for at give gode betingelser for barnets udvikling.
Få hjælp
Unge og nydiagnosticerede voksne har udbytte af at deltage i samtalegrupper eller kursusforløb, hvor de mødes med andre og får viden om ADHD. Udover samværet med andre i samme situation, lærer man om økonomistyring, brug af sociale medier og relevante hjælpemidler og støtteordninger.
Forældre til børn med ADHD kan i perioder have brug for individuel støtte til planlægning og forvaltning af familielivet.