Angst hos børn og unge

I denne artikel bliver du klogere på angst, symptomer, og hvordan du kan opdage og hjælpe et barn, der lider af angst.

Er din 5-årige datter bange for at spise? Kan din 8-årige ikke gå i skole uden at få ondt i maven? Eller er din teenager rædselsslagen for at blive gjort til grin i klassen eller på facebook?

Det er normalt, at børn ind i mellem er bange. Det kan oven i købet være nødvendigt. Angsten fortæller os, at situationen er farlig og hjælper os til hurtigt at bringe os selv i sikkerhed. Men for nogle børn og unge tager angsten overhånd og hæmmer deres normale livsudfoldelse.

Tegn på angst

Symptomer på angst kan deles op i tre grupper:

• Kropslige symptomer. Hvordan det føles at have angst?
• Tankemæssige symptomer. Hvad tænker børn, der har angst?
• Adfærdsmæssige symptomer. Hvad gør børn, der har angst, og hvad undgår de?

Når man skal vurdere, om et barn eller en ung opfylder kriterierne for en angstlidelse, kigger man på, hvor intense angstsymptomerne er. Man kigger på, hvor længe de har stået på, og om de er normale i forhold til alderen. De mest almindelige angsttilstande hos børn og unge er seperationsangst, socialfobi og OCD.

“Jeg har det dårligt”

Angst føles forskelligt fra person til person. Nogle af de mest almindelige fysiske symptomer er kraftig hjertebanken, påvirket vejrtrækning, mavepine, hovedpine, rysten på hænder og ben og spændte muskler. Især de yngre børn kan have svært ved at sætte ord på deres angst. Det er meget almindeligt, at de blot siger: ”Jeg har det dårligt.”

“Jeg er bare bange”

Når vi oplever angst, er vores tanker ofte fokuserede på det, vi frygter eller bekymrer os om. De samme tanker går igen og er svære at slippe. Mange har det, vi kalder katastrofetanker. Har man katastrofetanker, forestiller man sig alt det skrækkelige, der kan ske. Især yngre børn har svært ved at sætte ord på og siger ofte: ”Jeg er bare bange.”

Læs også: Hjælp børn med separationsangst

Vi har alle bekymringer. Det er ikke som sådan mængden af bekymringer, der afgør, om man har angst. Børn og unge med angstlidelser har svært ved at slippe deres bekymringer, før de synes, de har fundet en løsning. De bekymrede tanker sidder fast i stedet for bare at blive tanker, der kommer og går.

“Jeg vil ikke i skole”

Når noget virker skræmmende eller ubehageligt, forsøger vi helt naturligt at undgå det. Det gør vi alle hver eneste dag. Men for nogen udvikler det sig til, at de begynder at undgå ting, de ellers ville have gjort, og som er vigtige for dem. Mange udvikler også det, vi kalder for sikkerhedsstrategier. Ting vi gør for at gøre en situation, vi ikke kan undgå mindre skræmmende.

Som når Sofie på 8 år vil have mor med i skole, fordi hun er bange for at være der alene. Eller når Mads på 16 år kigger ned i sin telefon til en fest i stedet for at tale med de andre og risikere at sige noget dumt. Hvis Sofie og Mads stadig kan leve et godt og normalt liv, har de ikke noget stort problem. Men hvis de ikke længere kan gå i skole eller til fest, har de brug for hjælp.  

Årsager: Hvorfor udvikler børn angst?

Vi ved, at medfødte træk, opvæksten og konkrete oplevelser påvirker, om vi udvikler angst. Men vi kan ikke sige noget om, hvorvidt det ene har mere betydning end det andet. 

Læs også: Forskning – Effektiv behandling af angst hos børn

Vi ved også, at børn har større sandsynlighed for at udvikle angst, hvis andre i deres nære familie har eller har haft angst. Nogle børn viser, allerede fra de er helt små, tegn på at de er mere utrygge ved nye situationer end andre. Det betyder, at nogle børn fra fødslen er mere sårbare over for at udvikle angst end andre. Men det er ikke medfødt, hvad de bliver bange for.

Traumer og angst

Voldsomme eller ubehagelige oplevelser kan gøre så stort indtryk på børn, at de efterfølgende udvikler angst. I svære tilfælde taler man om, at barnet er blevet traumatiseret af sin oplevelse. Men der er ikke nødvendigvis tale om et traume, fordi en oplevelse påvirker barnet.

Læs også: Forskning: Forældre kan hjælpe deres børn ud af angsten

Det kan være Frida på 12 år, der er blevet bange for at blive syg, efter at hendes mormor døde af kræft. Eller Mads på 16, der er blevet bange for at række hånden op i skolen, efter at en af de andre grinede under en fremlæggelse. Det kan være godt at finde ud af, hvis noget bestemt har udløst angsten. Men det er langt fra altid muligt.

Hjælp dit barn med at sætte ord på angsten

Børn og unge har ofte brug for hjælp fra deres forældre eller andre voksne i familien til at sætte ord på angsten . Især de yngre børn har brug for hjælp til at tale om angsten og sætte ord på det, der er svært. 

Du kan hjælpe dit barn til at sætte ord på tanker og følelser, og hvad barnet gør, når det er bange. I stedet for at forsøge at berolige børn og fortælle dem, at der ikke er noget at være bange for, så hjælp dem til at være nysgerrige. Hjælp dem til at gå på opdagelse i deres angst, og hvordan den påvirker dem.

Hjælp dit barn med at udfordre angsten

Forældre kan støtte deres barn i at begynde at gøre noget af det, barnet er bange for. Et lille skridt ad gangen, så det ikke bliver for overvældende.

• Hvis dit barn er bange for at være væk hjemmefra, kan du hjælpe det med at komme ud af huset og lege med kammerater i overskuelige tidsperioder
• Hvis dit barn er bange for at sove alene i sit eget værelse, så lav en aftale, der stille og roligt fjerner behovet for at have mor eller far tæt på. Eksempelvis ved at forkorte perioden, du sidder ved siden af sengen, før barnet falder i søvn
• Hvis dit barn er bange for at blive til grin i skolen, så lav aftaler om at række hånden op, først én gang om ugen, så to gange om ugen og så videre.

Selv om det kan virke simpelt at lave den slags udfordringer af angsten, er det ofte svært.

Behandling 

Heldigvis ved vi en masse om, hvordan vi hjælper børn med angst. Flere forskellige metoder har vist sig effektive til behandling af angst hos børn og unge. Blandt andet kognitiv adfærdsterapi, ACT og psykodynamisk terapi. Men det er ofte hårdt at arbejde med sin angst.

Læs også: Socialangst hos unge – angsten for at blive til grin

Når angst får børn og unge (og voksne) til at undgå en masse ting i livet, er det fordi, det føles ubehageligt at gøre de ting, man er bange for. Når vi arbejder med at give angsten mindre magt i livet, kræver det, at vi er villige til at mærke de følelser, vi har forsøgt at undgå.

Når vi undgår de situationer, vi frygter, oplever vi aldrig, at vi faktisk kan klare dem. Hvis Mads på 16 undgår at sige noget i timen af frygt for at blive til grin, oplever han aldrig, at det går godt, når han tager ordet. Han opdager aldrig, at det måske ikke er så slemt, som han frygter, eller at han tilmed godt kan klare det, hvis de andre i klassen griner ad ham. På kort sigt føles det måske rart, men på lang sigt gør det angsten værre.