Hvad er skizofreni?

Skizofreni er måske den psykiske lidelse, der er forbundet med flest fordomme og misforståelser. Slår man ordet skizofreni op i en ordbog, finder man typisk eksotiske beskrivelser af et “spaltet sind” eller en “personlighedsspaltning”. Disse beskrivelser ligger langt fra virkelighedens verden.

Skizofreni er en samlet betegnelse for en lang række symptomer, som kan komme til udtryk individuelt. Der findes ikke en gennemsnitlig person med skizofreni, og hver person skal derfor nøje udredes og diagnosticeres som enkelt individ.

Skizofreni kaldes også en episodisk lidelse. Man kan have perioder med akutte psykotiske symptomer efterfulgt af perioder, hvor symptomerne er i ro eller væsentlig dæmpet. Man er i den forbindelse meget opmærksom på, at stress kan få symptomerne til at blusse op.

Når diagnosen skizofreni stilles, fokuserer man på psykotiske og negative symptomer – og symptomernes varighed, der skal være længere end en måned.

Positive symptomer

De mest kendte symptomer ved psykoser og skizofreni er de såkaldt positive symptomer. Det drejer sig om symptomer, som er dukket op i form af nytilkomne, usædvanlige sanseoplevelser og forklaringsmodeller i forhold til, hvad folk almindeligvis går rundt og oplever.

Eksempler på psykotiske symptomer er:

• Hallucinationer
• Vrangforestillinger
• Tankeforstyrrelser

Hallucinationer

De mest almindelige psykotiske symptomer er hallucinationer. Hallucinationer er livagtige sanseoplevelser, som ikke har en ydre årsag. Det kan for eksempel være i form af lyde og stemmer, som man kun selv kan høre, men som har karakter af virkelighed. Ved høre-hallucinationer skelnes mellem stemmer, der taler til én: “Du ser dum ud i den kjole”, eller stemmer, der opleves at tale om én: “hvor ser hun dog latterlig ud i den kjole”.

Hallucinationerne kan ramme alle sanser. Lugt-hallucinationer bevirker, at man kan lugte ting, andre ikke kan lugte. Føle-hallucinationer kan opleves som usædvanlige kropsoplevelser, for eksempel at kroppen er forandret, eller som en prikkende og brændende fornemmelse. Ved syns-hallucinationer kan personen se usædvanlige ting, som andre mennesker ikke kan se, for eksempel væsener eller farver.

Vrangforestillinger

Mennesker med skizofreni søger at finde en forklaring på deres mange usædvanlige oplevelser. Det kan komme til udtryk i form af usædvanlige og bizarre forklaringer, også kaldet vrangforestillinger. En vrangforestilling er kendetegnet ved at være en privat og bizar forklaringsmodel, som ikke deles af andre, og som er meget svær at ændre.

Man kan have en oplevelse af at blive overvåget eller blive forfulgt (paranoia). Eller man kan være overbevist om, at man har helt særlige evner eller er en meget speciel person. Der kan også forekomme oplevelser af, at man ikke selv er herre over indholdet af sine tanker, følelser og handlinger. Man kan have en oplevelse af, at tankerne har lyd på, så andre kan høre dem, eller at tankerne bliver transmitteret via fjernsynet eller internettet.

Såkaldte selvhenførende vrangforestillinger er kendetegnet ved, at man hele tiden kan finde små hemmelige beskeder i andre menneskers adfærd, som enten er skjulte koder eller på anden vis tegn på, at andre fx vil én det ondt.

Tankeforstyrrelser

Sproglige tankeforstyrrelser er den sidste gruppe af positive symptomer. Det drejer sig om omfattende problemer med at formulere sig kort og præcist. I sin mest ekstreme form ændres personens sprog, så man udvikler sine egne indforståede begreber (også kaldet neologismer).

Mere almindeligt er der tale om lange omstændelige forklaringer, eller frie associationer, hvor man inddrager alt for mange (typisk irrelevante) detaljer, eller taler sig langt ud ad en tangent. Hvis en person har mange tankeforstyrrelser, kan det være meget svært at føre en meningsfuld samtale med vedkommende, og en normalt fungerende person vil føle sig hægtet fuldstændig af samtalen.

Bizar adfærd

Ofte vil vrangforestillinger og hallucinationer påvirke personens daglige handlinger i form af bizar adfærd. Man kan for eksempel klæde sig påfaldende på eller på anden måde have et usædvanligt udseende.

Hvis man føler sig overvåget, kan man lede efter skjulte mikrofoner og kameraer – eller tjekke, om der er tegn på, at nogen har rodet i ens ting, hver gang man har været væk fra sin lejlighed. Uheldigvis fører bizar adfærd tit til, at andre mennesker synes, man er mærkelig og af den grund holder sig på afstand. Det kan så igen forstærke patientens oplevelse af, at andre mennesker er ude på noget lusk.

Forskning: Mennesker med skizofreni kan have svært ved at afkode andre mennesker

Negative symptomer

Gruppen af negative symptomer er kendetegnet ved mangel på grundlæggende færdigheder. Typisk udvikler symptomerne sig gradvis over flere år. Mennesker med skizofreni kan have svært ved at udtrykke sig, for eksempel i form af ingen eller meget sparsom brug af ansigtsmimik, gestik og kropssprog.

Mange kan ikke holde øjenkontakt eller stirrer. Nogle taler monotont, mens andre har problemer med at kombinere følelser og tanker (for eksempel græder, selvom man er glad).

Generelt har menesker med en skizofrenilidelse problemer med at skabe struktur i hverdagen og klare for eksempel indkøb, madlavning og et arbejde. Mange fungerer dårligt socialt og oplever vanskeligheder ved at indgå i og opretholde gode og sunde relationer. Måske interesserer man sig ikke for omverdenen – eller føler behov for at være social, ligesom lysten til at være aktiv i fritiden kan forsvinde. Mange bliver inaktive og vil hellere blive hjemme og risikerer at blive isolerede.

Kognitive og socialkognitive vanskeligheder

I de senere år er der kommet fokus på andre symptomer end dem, man anvender ved diagnosticeringen. Mange mennesker med en skizofrenilidelse oplever kognitive vanskeligheder, fx i form af problemer med at koncentrere sig, indlære, huske og danne overblik. Man kan også have svært ved at aflæse og forstå forskellige nuancer i den non-verbale kommunikation mellem mennesker, også kaldet socialkognitive vanskeligheder.

Man kan have svært ved at forstå ironi og humor – eller problemer med at sætte sig i andres sted. Både kognitive og socialkognitive vanskeligheder kan komme til udtryk på forskellig vis og i forskelligt omfang hos den enkelte person med skizofreni.

Læs også: Når mennesker med skizofreni fortæller deres livshistorie

Behandling

Tidligere forbandt man skizofreni med dårlig prognose og forværring over tid. I dag ved vi, at en mindre gruppe kommer sig helt. En mellemliggende gruppe opnår bedring, men har stadig symptomer, mens en mindre del har en sværere udgave af lidelse, så de fx har behov for at bo i et beskyttet botilbud.

Udover medicin mod de psykotiske symptomer, findes der en lang række psykoterapeutiske og psykosociale behandlingsformer målrettet skizofreni. Behandlingerne fokuserer på at forbedre livskvaliteten hos den enkelte, frem for egentlig helbredelse af lidelsen.

I en behandling vil man få hjælp til at genoptræne de færdigheder, som man har brug for for at kunne fungere i hverdagen. Man kan få hjælp til at udvikle strategier til at tackle symptomer og til at fokusere på, hvordan man lever et godt liv med en psykisk lidelse. Der findes også flere og flere støtteforanstaltninger, så folk med en skizofrenilidelse kan opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet og til uddannelsesinstitutioner.