Forskning: Tilknytning og behandlingseffekt
Ny forskning: Hvis mødre til børn med angst er bange for at miste nære relationer, øger det risikoen for, at barnet ikke får gavn af behandling.
Det er vigtigt at kende de mekanismer, der kan forstyrre og reducere effekt af behandling. En af dem kan være tilknytning. Hvis vi allerede før behandlingsstart kan identificere disse faktorer, kan vi tilpasse behandlingen. Og på den måde kan vi optimere effekten.
Børns tilknytning har vist sig at være en risikofaktor for udvikling af psykopatologi. Derfor er det væsentligt at undersøge, om den også kan forudsige dårligere effekt af behandling.
Læs også: Tilknytning: Børn har brug for en tryg base
Studiet undersøgte 69 børn med angstlidelser i alderen 7-13 år og deres forældre. Børnene modtog kognitiv adfærdsterapi. Børnenes og begge forældres tilknytning blev undersøgt før behandling.
Morens tilknytning er vigtig for barnets behandling
Børnenes egen tilknytning havde ingen betydning for behandlingseffekten, ej heller havde fædrenes. Derimod viste studiet, at hvis mødre havde en ængstelig tilknytning og var bange for at miste nære relationer, var der en øget risiko for, at barnet ikke fik gavn af behandlingen.
Da angste børns relation til deres mødre ofte er overdreven nær og ikke alderssvarende, tyder studiet på, at det er vigtigt at hjælpe mødre, der er bange for at miste nære relationer, med at etablere en ny nær relation med det ikke angste alderssvarende barn for at optimere behandlingseffekt.