Højt begavede børn og psykiske udfordringer
Højt begavede børn kan ligesom alle andre børn have vanskeligheder med indlæring og udvikling. Men vanskelighederne kan være svære at opdage for andre, fordi den høje begavelse kan kompensere for dem.
Omkring to procent af alle børn i Danmark er højt begavede, og der findes mange sejlivede myter om, hvad det vil sige at være højt begavet. Det er dog langt fra dem alle sammen, der er sande.
I denne artikel kan du læse mere om, hvad det vil sige at være højt begavet og samtidig have andre udfordringer – for eksempel en diagnose som ADHD eller autisme.
Hvad betyder det at være intelligent?
Intelligens er et omdiskuteret begreb, og der findes forskellige definitioner på, hvad intelligens er. Denne artikel tager afsæt i, at intelligens handler om begavelse på flere niveauer. Både vores hukommelsesevne og evne til at genkende mønstre, vores tillærte viden og hvor hurtige vi er til at opfatte information. Men det handler også om vores generelle færdigheder som f.eks. læsefærdigheder, vores måde at løse opgaver på og vores hukommelsesspændvidde, dvs. hvor meget vi kan huske på én gang.
Der findes forskellige måder at måle intelligens på. En af de mest anvendte og udbredte tests til børn er Wechsler Intelligence Scale for Children også kaldet WISC. Testen foretages af en psykolog, der ud fra besvarelserne og præstationerne på en lang række opgaver kan finde frem til barnets Intelligenskvotient også kaldet IQ.
De fleste har en IQ mellem 85-115, og for at blive betragtet som højt begavet, skal man have en IQ på 130. Det er ekstraordinært at have en IQ på det niveau, og faktisk vil kun ca. 2 procent af befolkningen kunne opnå denne score. Til sammenligning har ca. 68 procent af befolkningen en IQ mellem 85 og 115.
Når man er højt begavet, indebærer det, at man har forudsætninger for at tilpasse sig mange forskellige situationer, fordi man vil være i stand til at se mønstre, ligheder og skabe overblik hurtigere end de fleste og ud fra dette handle smart. Det kan både have fordele og ulemper at kunne dette.
Fungerer man dårligt socialt, når man har høj intelligens?
Der findes en sejlivet myte om, at højt begavede børn ikke er socialt begavede. Der er ikke forskning, som kan bekræfte, at højt begavede børn skulle være dårligere til at indgå i sociale sammenhænge end andre børn.
Dog er det sådan, at man som højt begavet forstår verden omkring på en mere kompleks måde end sine jævnaldrende. Det vil sige, at højt begavede børn forholder sig til flere indtryk og agerer ud fra disse på et højere aldersniveau end deres jævnaldrende. Derfor vil f.eks. et 8-årigt barn med en IQ på 135 ofte søge at lege med ældre børn. Her finder de nemlig et intellektuelt match, som kan komme til udtryk i kreative lege, sprogligt veludviklede samtaler og en mere avanceret humor.
Man vil dog også kunne se, at højt begavede børn finder på at lege med væsentligt yngre børn, og i disse lege vil de som regel være den styrende part, som rammesætter og finder på i legen, imens de yngre børn indordner sig efter dem. Højt begavede børn vil sjældnere søge jævnaldrende, fordi de kan føle sig anderledes i disse relationer.
Det sker tit, at der i daginstitution eller skole vokser en mistanke om, at det højt begavede barn har autisme, fordi man ser, at barnet trækker sig fra andre. Mistanken opstår, hvis barnet går rundt for sig selv i frikvartererne, trækker sig fra fællesskaber og virker lidt fjern i kontakten. En del af dette er helt normal adfærd for et højt begavet barn, men der kan også være tale om et højt begavet barn med autisme.
Er der sammenhæng mellem høj intelligens og autisme?
Når man har høj intelligens, er det ikke det samme som at have autisme. Først og fremmest ses der ikke så tit en høj IQ ved autismespektrumforstyrrelser. Ved autisme taler man om et spektrum, dvs. at man kan være ramt på forskellig vis, og hverdagen kan påvirkes forskelligt. Nogle er hårdt ramt, andre er beskedent påvirkede.
Ved en autismespektrumforstyrrelse, har man i højere eller mindre grad vanskeligheder med interaktion (det sociale) og social kommunikation, samt begrænsede interesser og et adfærdsmønster, der er præget af gentagelser.
Et højt begavet barn med autisme vil bruge store mængder af intellektuel energi på at afsøge omgivelserne og forsøge at se mønstre og sammenhænge, så de kan tænke sig til, hvad de bør gøre. Det kan de måske lykkes med i noget tid, men når hastigheden i det sociale samspil mellem jævnaldrende sættes op – altså når den ping-pong, der naturligt er i samtalen, går stærkere og stærkere med alderen – så hægtes de af. Det højt begavede barn med autisme vil bruge sin intellektuelle kapacitet til at kompensere for mindre gode tilpasningsevner og sociale færdigheder.
Hvis et højt begavet barn med autisme har behov for et specialtilbud i skolen, vil barnet typisk blive sat i en klasse med andre børn, som eksempelvis også har en autismespektrumforstyrrelse, men ikke nødvendigvis samme høje intelligens. Og her kan to behov melde sig:
- Behovet for autismepædagogisk rammesætning for hverdagen – det vil sige forudsigelighed, rammesætning, visuel understøttelse, understøttelse af sociale og emotionelle vanskeligheder og genkendelighed.
- Behovet for undervisningsdifferentiering svarende til det intellektuelle niveau – det vil sige øget sværhedsgrad i de opgaver, der stilles og til tider også endnu sværere opgaver end det, resten af klassen arbejder med.
Samspillet mellem de to behov kan nogle gange være en udfordring. For eksempel kan det være svært at rumme differentieret undervisning i en klasse, hvor undervisningen i høj grad har fokus på autismepædagogisk rammesætning. Det ændrer dog ikke på, at der er behov for at tage højde for begge dele.
Er man hyperaktiv, når man har høj intelligens?
Højt begavede børn kan have en form for overspændthed (overexcitability) i kroppen, som gør, at de sanser og reagerer mere intenst end gennemsnittet.
Det gør, at nogle højt begavede børn påvirkes kraftigt af lys, lyd, smag, berøring, stemninger og dufte, og at denne påvirkning kan føre til kraftige reaktioner. Når de begejstres, så er de helt oppe i skyerne. Når de bliver kede af det, er de helt nede i kulkælderen. Når de bliver frustrerede, kan dette også virke overvældende for dem.
De intense påvirkninger og reaktioner kan føre til, at barnet kan opleve rastløshed og motorisk uro. Denne uro og rastløshed, kan blive forvekslet med hyperaktivitet af andre personer. Derudover kan højt begavede børn opleves som intense, ligesom de kan virke uopmærksomme eller utålmodige. Årsagen til det kan være, at de tager mange indtryk til sig, eller generelt er meget aktive, hvis de ellers er i trivsel. Det kan let tolkes som ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), men det er det ikke.
Har man ADHD, når man har høj intelligens?
Selvom adfærden hos nogle højt begavede børn kan minde om ADHD, så vil et højt begavet barn uden ADHD være i stand til at fokusere og være i ro, når det stimuleres tilstrækkeligt intellektuelt. Der vil ofte falde en ro over barnet, og det vil kunne holde fokus og fordybe sig i meget lang tid ad gangen.
Men et højt begavet barn kan også godt have ADHD, og her vil det være væsentligt at have fokus på, om barnet kan holde opmærksomheden.
Man kan foretage forskellige tests af opmærksomheden. Her er det vigtigt at påpege, at man ikke får en bedre opmærksomhed af at være højt begavet. Man kan godt have sværere ved at fastholde opmærksomheden, hvis man ligger i den lave ende intelligensmæssigt, men det omvendte gør sig altså ikke gældende. Højt begavede børn vil derfor også kunne falde igennem i en test af opmærksomhed. Man kan dog også opleve, at højt begavede børn er hyper-fokuserede på noget interesserelateret og er så opslugte af det, at de glemmer alt andet omkring sig, og forsømmer at gå på toilettet, spise mad eller tage sokker på, selvom de fryser om fødderne.
Hyperaktiviteten bør afprøves i forskellige rammer. Hvis barnet har svært ved at fokusere og koncentrere sig, når det bliver udfordret med tilstrækkeligt intellektuelt stimulerende opgaver, kan det være et tegn på ADHD. I den forbindelse er det også vigtigt at huske på, at hyperaktivitet ikke altid kommer til udtryk gennem et højt fysisk aktivitetsniveau. Det kan også vise sig som en indre hyperaktivitet i form af eksempelvis tankemylder.
Overtænker man, når man har høj intelligens?
Højt begavede børn er ofte tænksomme. Den samme tanke behandles fra et væld af forskellige vinkler og tænkes ud i de fjerneste afkroge.
Det kan være store og komplicerede tanker, f.eks. tanker om liv og død. For de højt begavede børn kan hjernen begribe mere, end følelserne kan begribe, hvilket kan medføre at barnet oplever ængstelse, bekymring eller sorg.
De ængstelige tanker er ikke det samme som, at barnet har angst eller depression, men det kan blive det, hvis man ikke er opmærksom på at hjælpe barnet med at regulere tanker og følelser. Hvis et højt begavet barn har symptomer på depression og angst, så bør man i behandlingen også være opmærksom på eksistentielle tanker og de tanker barnet har svært ved slippe.
Høj intelligens og perfektionisme
Flere højt begavede børn har tendens til perfektionisme. Det kommer til udtryk ved, at børnene gerne vil have styr på sagerne – hvad enten der er tale om ting eller præstationer.
Nogle højt begavede børn er glade for at sætte i system og skabe orden, hvilket hjælper dem til at få ro på tankerne. Ordenen og systemerne kan give en følelse af at være beskæftiget med noget konkret, og det kan samtidig distrahere barnet i at overtænke. De kan fokusere på, at der er regler, og at disse bliver holdt. Derudover kan de være optagede af det ideelle og have meget svært ved at acceptere, når noget ikke er det. De knokler tit for at nå perfektionen – selvom de skal gentage noget 20 gange.
Det er ikke det samme som, at de har OCD, selvom det kan ligne. Det har ikke karakter af at være tvangspræget, og de pines ikke af det. Men højt begavede børn kan også rammes af OCD, og med deres intellektualiserende tilgang til verden, kan det blive en meget fastlåst lidelse for dem.
Er man dygtig til alting, når man har høj intelligens?
Højt begavede børn kan også have indlæringsvanskeligheder. Det vil sige, at de kan have et eller flere områder, hvor det er svært for dem at tilegne sig viden.
Højt begavede kan rammes af både ordblindhed, talblindhed, nedsat arbejdshukommelse, sproglige vanskeligheder og mere til.
Det giver dem specifikke indlæringsvanskeligheder, som kan gøre hverdagen svær. Barnet kan indenfor et område arbejde på et højt niveau, mens det på andre områder arbejder på et lavere niveau og måske har behov for støtte. Det er udfordrende for både lærere, forældre og barnet, når barnet spænder over meget store forskelle i kompetence. Det kan for eksempel være frustrerende for det højt begavede barn at have noget i hovedet, som det ikke formår at udtrykke sprogligt. Det kan være udmattende at læse med besvær, til trods for at man vil kunne fange indholdsdelen ubesværet ved at høre det oplæst. Ligesom at det kan frustrere at kunne gennemskue sammenhænge og ræsonnere sig frem til mulige svar, men at gå helt i stå, når det handler om tal. De kan blive mødt med en undren over, at de har udfordringer på nogle områder, når de samtidig er så dygtige i mange andre sammenhænge.
Højt begavede børn kan kompensere for deres svagheder
Med en høj IQ vil man være dygtig til at kompensere for de svagheder, man har.
Den høje begavelse indebærer nemlig, at barnet er meget bevidst om det, barnet ikke ved eller kan. Derfor kan barnet hurtigt få øje på de steder, hvor det skiller sig ud fra mængden og begynde at kompensere herfor. Det kræver meget opmærksomhed og rigelige mængder af energi. Selvom højt begavede børn har gode tilpasningsevner, kan det også virke mentalt drænende at skulle bruge mange kræfter på tilpasningen.
Læs også: Børn bliver også stressede
Diagnoser og høj intelligens
Eksemplerne ovenfor er blot nogle af de mulige diagnoser og udfordringer, som højt begavede børn kan opleve at have ved siden af den høje intelligens. Når et barn både er højt begavet og samtidig har en anden diagnose, der kan give dem udfordringer, kaldes det for ”twice exceptional” oversat til dansk – dobbelt exceptionel eller dobbelt ekstraordinær.
Et barn, der både er højt begavet og har en diagnose ved siden af, har ofte en klar bevidsthed om, at de er forskellige fra andre på nogle områder. Risikoen for at få en diagnose er lige så stor for gennemsnitligt begavede børn som for højt begavede børn. Det kan dog være sværere at få øje på diagnosen hos højt begavede børn, og til tider gælder det også den anden vej rundt – at diagnosen kan være så udtalt, at det kan være svært at få øje på, at barnet også er højt begavet.
En specifik udfordring af psykiatrisk, udviklingsmæssig eller indlæringsmæssig karakter kan kræve specialpædagogisk bistand eller særlige rammer.
Den høje begavelse kan dække for sværhedsgraden af en psykisk lidelse, fordi barnet kompenserer i hverdagen. Derfor kan ADHD eller autisme synes mildere, men være udmagrende, trættende og voldsommere indeni barnet, end hvad der kommer til udtryk.
Indlæring og høj intelligens
Når man skal tilrettelægge hverdagen for et barn, der både er højt begavet og har en diagnose eller indlæringsvanskeligheder, er det en god ide at bruge differentieret undervisningsmateriale. Tag udgangspunkt i barnets intelligensniveau, når der skal tilrettelægge, hvordan barnets indlæring udvikling skal foregå. Hvis IQ’en er høj med styrker indenfor det verbale område, så giv barnet udfordringer indenfor sproglige fag og bed barnet om at beskrive opgaveløsningerne mundtligt. Hvis IQ’en er høj med styrker indenfor det visuo-spatiale område (altså rum/retning), så giv udfordringer, hvor barnet skal konstruere, bygge og skabe.
Selvom det kan være en udfordring, er det noget, som fagfolk bør være opmærksom på. I den forbindelse kan det være en god ide at få specialrådgivning fra eksperter på området for at møde barnet i både behov og udfordringer. Specialpædagogisk bistand og rammesætning bør afvejes nøje i forhold til barnets intellektuelle profil og niveau. Dette vil som oftest kræve hjælp fra fagfolk. Ved specialpædagogisk bistand vil den kommunale Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) være involveret.
