Angst: Sådan opdager og hjælper du unge med angst

Angst er en lidelse, der kan forstærke sig selv, hvis den ikke bliver behandlet.

400.000 danskere kæmper med en form for angst, og mange fortæller, at de fik de første angstsymptomer i teenageårene. Samtidig viser undersøgelser, at 37% af de 16 til 24-årige, der har en angstlidelse, holder den skjult.

Nogle fortæller, at de har gået alene med angsten, fordi de synes, det er skamfuldt at fortælle om, eller fordi de ikke vil bekymre deres omverden.

Men en del af forklaringen er også, at de ganske enkelt ikke ved, hvad de er ramt af. De ved ikke, at de har en lidelse, og at den kræver behandling.

De fleste unge, der kæmper alene med en angstlidelse, vil derfor udvikle sine egne strategier til at håndtere angsten. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt.

Jo tidligere man får den rette hjælp til at arbejde med angsten, jo hurtigere er den at behandle. I denne artikel kan du læse, hvad der står i vejen for tidlig opsporing af angst hos unge, og hvad man som forælder, lærer eller lignende kan gøre for at opdage angst.

Prøver selv at dulme angsten

Når unge med angst søger hjælp hos en psykolog, har de ofte haft angst i flere år. Måske kontakter de psykologen af en helt anden grund.

Det kan være, at de udviklet en depression efter at have kæmpet alene med angstlidelsen i lang tid. Nedenstående er et eksempel på, hvordan et forløb med uopdaget angst kan se ud:

Peter er 23 år. En socialangst kom snigende i 8-9 klasse. Den tog til i styrke, og gymnasieårene var svære at komme igennem. Han begyndte at ryge hash for at dulme angsten.

Peter begyndte at opføre sig som en bølle og agere klassens klovn. Samtidig trak han sig mere og mere væk fra andre.

Da han møder op til den første psykologsamtale, har han tilbragt langt størstedelen af de seneste to år på sit værelse bag computerskærmen.

Han har udover socialangst også mange og voldsomme panikangstanfald.

Hvad ville tidlig opsporing af angst mon betyde for Peter og de mange andre unge, der hvert år får angst?

Hvis angsten bliver identificeret, inden den når at udvikle sig i sværhedsgrad eller får andre psykiske følgesvende som depression eller misbrug, kan man sætte ind med den rigtige behandling. Dermed kan den unge langt hurtigere blive hjulpet.

Manglende kendskab

I eksemplet med Peter vil han typisk fortælle, at han ikke var klar over, hvad der var galt, da han i starten begyndte at vise tegn på angst. Og at han derfor holdt det for sig selv.

Læs også: Forskning: Forældre kan hjælpe deres børn ud af angsten

Den forklaring er udbredt, når man spørger de unge, hvorfor de ikke søgte hjælp tidligere. Mange fortæller, at de ikke anede, hvad der havde ramt dem, da angstsymptomerne var i deres debuterende fase.

De fortæller også, at der ikke var nogen voksne, der spurgte, hvorfor de begyndte at opføre sig anderledes.

Mange unge ved ikke, at de er ramt af en behandlingskrævende lidelse. De prøver selv at overvinde angsten med de strategier, de har til rådighed.

Det svarer til, at man forsøger at overvinde en lungebetændelse uden antibiotika. For Peter blev strategien hash og undgåelse. To strategier, der ikke gjorde andet end at styrke angsten.

Angst er ikke en acceptabel del af at være ung

Et andet klassisk eksempel er Marie på 22 år. Når hun bliver spurgt, hvorfor hun gik alene med angsten så længe, peger hun blandt andet på sociale medier som Facebook.

Her støder hun ofte på jokes og memes (en slags tegneserie), hvor angst bliver gjort til noget vi alle sammen bøvler med. Ofte har den slags opslag fået millioner af ‘likes’. Det har fået hende til at tro, at angst er noget alle har – at det ‘bare’ er en del af at være ung.

Læs også: Hvad er angst?

På den ene side får det hende til at føle, at hun ikke er alene – at folk i hele verden har det på samme måde.

På den anden side føler hun, at det bliver normaliseret til en grad, hvor hun ikke reagerer på det længere. “Alle har jo angst, er deprimerede eller har det hårdt. Men de holder ud, så det gør jeg vel også bare,” siger hun til sig selv.

De sociale medier kan således være med til at rykke ved normalitetstilstanden blandt de unge – især hvis der ikke er nogen voksne at tale med det om. De spejler sig i hinandens stress og angst og får en oplevelse af, at ‘sådan er det at være ung i dag’.

Snak med de unge om angst

Angstramte unge søger ofte først hjælp, når de ikke er helt unge mere. De venter ofte til angsten har udviklet sig i sværhedsgrad, og hvor der måske er kommet flere psykiske følgesvende til. Tag bare eksemplet med Peter.

Større fokus på angst blandt unge – eksempelvis blandt forældre og på uddannelsesstederne – vil kunne give de unge mulighed for at søge hjælp tidligere.

Gode råd til forældre, lærere og andre voksne:

• Tal om angst – gør de unge opmærksom på, at angst findes, så de ved, hvad der rammer dem, hvis de får angst.
• Hold fast i normalitetstilstanden – gør det klart, at en angstlidelse er ikke en acceptabel grundpræmis af at være ung i dag.
• Fortæl, at det er noget, man skal tage alvorligt, og at der er mange muligheder for at få angsten behandlet.
• Hiv fat i den unge med empatisk konfrontation. For eksempel: ”Det virker som om, at du trækker dig eller viger udenom. Bliver det ubehageligt for dig? Fortæl mig, hvad der sker.”
• Den unge vil formentlig være glad for, at du hiver fat i ham eller hende. De fleste – også unge – vil gerne ses og tages alvorligt.
• Angst i debuterende og afgrænset form er let og hurtig at behandle. Hjælp den unge i behandling og hjælp med at fastholde behandlingsforløbet.

Læg mærke til ændrede adfærdsmønstre

Angst kan have forskellige udtryksformer. Nogle af dem er mere synlige end andre. Som voksen omkring de unge skal man især være opmærksom på to ting:

• undgåelsesadfærd
• sikkerhedsadfærd

Den angstramte er styret af logikken om, at “hvis jeg undgår situationen, så slipper jeg for ubehaget”. Eller ”jeg kan kun, hvis….”

Eksempler på synlig undgåelsesadfærd:

• Stigende fravær
• Undgå sociale arrangementer
• Trækker sig/isolerer sig
• Slå blikket ned
• Undgå præstationssituationer
• Brug af alkohol eller stoffer til at undgå angst.

Eksempler på usynlig undgåelsesadfærd:

• Vagt/upræcist sprog
• Undgå at tale om eller tænke på problemer/situationer
• Sige ja til alting
• Passiv afkoblet adfærd: trække tiden ud, undskyldninger, undgå beslutninger, ser cool/afslappet ud
• Ubeslutsom, skifte emne, distraktion.

Unge med angst skal have hjælp

Den unge skal have kvalificeret hjælp, når angsten begynder at begrænse livsudfoldelse. Det vil sige når angsten begynder at udfordre værdier som frihed og selvbestemmelse.

Læs også: Vi vil gerne hjælpe, når nogen tæt på os får angst

Et eksempel på kvalificeret hjælp kan være en psykolog, der er erfaren inden for angstlidelser og som arbejder med en metode, hvor der er evidens for effekten i forbindelse med angst. Det kan være kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi.

Her kan du søge hjælp til en ung med angst:

• Studenterrådgivningen. Gratis behandling til studerende på de videregående uddannelser (Universiteter, Erhvervsakademier og Professionshøjskoler).
• Center for angst. Gratis angstbehandling til børn, unge og unge voksne.
• Chilled forløb (15-19 år). Kontakt PPR i din kommune.
• Forsøgsordning t.o.m. 2021 med gratis psykologhjælp til unge (18-20 år). Henvisning fra egen læge. Vær opmærksom på specialiseringsniveau.
• Psykiatrien (over 18 år). Angst- og OCD klinikker, gruppebehandling i pakkeforløb. Henvisning via egen læge.
• Privatpraktiserende psykologer med speciale i angst- og OCD- behandling. Undersøg mulighed for økonomisk støtte; kommune, sygesikringen Danmark eller eventuel forsikring.