Psykiske reaktioner på kræft
En kræftsygdom kan være en stor psykisk belastning. Det er naturligt at reagere. Men hvordan reagerer man typisk? Og hvornår kan man have gavn af støtte eller psykologhjælp?
At få en kræftsygdom ind på livet er for mange en omvæltning, der kan ryste fundamentet i ens dagligdag. En kræftsygdom kan opleves som en trussel mod det liv, man kender. Det er helt naturligt, at man reagerer og bliver vred, trist, bange eller bekymret. Det er dog forskelligt, hvordan man reagerer, og der er ikke nogen rigtige eller forkerte reaktioner og følelser. Nogle oplever ikke deres kræftsygdom som en omvæltning.
Der er mange grunde til, at reaktionerne er forskellige. Dels er mennesker forskellige, har forskellige ressourcer og står forskellige steder i deres liv. Dels er alle kræftforløb forskellige. Kræft består af mere end 100 forskellige specifikke sygdomme med forskellige forløb, symptomer og behandlingsmuligheder. I denne artikel vil vi komme ind på typiske reaktioner på kræft, og hvornår man kan have gavn af at søge hjælp.
Hele familien bliver ramt, når man får en hjerneskade
Når kræften rammer
De fleste mennesker, som bliver diagnosticeret med kræft, har været igennem et udredningsforløb fyldt med bekymringer og usikkerhed. Nogle har oplevet et langt udredningsforløb, mens det hos andre er gået så stærkt, at de slet ikke har kunnet nå at følge med. For nogle vil diagnosen komme som en chok. Andre har måske tidligt haft en mistanke og bliver mindre chokerede, når diagnosen stilles.
Derefter følger en periode med behandling for de fleste, og behandlingen kan være både omfattende og langvarig. Behandling og sygdom vil også ofte være ledsaget af bivirkninger og symptomer, som kan have stor betydning for den enkeltes livskvalitet.
Mange må sygemelde sig, og for langt de fleste gælder det, at man ikke kan det, man plejer. Det kan også få betydning for de pårørende. Deres hverdag forandres, og de vil ofte få nye opgaver og roller. Det kan være slidsomt både for den syge og for den pårørende.
Samtidig kan familie og venner være bekymrede for den syge, og den syge kan være bekymret for dem. Måske har man hjemmeboende børn, som man ikke ved, hvor meget man skal fortælle. Måske skal alle forberede sig på, at man har kortere tid tilbage i livet.
Efter den indledende intense behandling, overgår de fleste til et opfølgningsforløb. Mange vil i denne periode fortsætte med at få behandling for at modvirke eventuelle tilbagefald, og at sygdommen spreder sig. Nogle er kronisk syge og skal lære at leve med, at sygdommen ikke kan helbredes. Mange lever med angsten for tilbagefald, og efterfølgende helbredsproblemer og gener fra sygdommen – også kaldt senfølger. De fleste skal vende tilbage til en dagligdag igen, men på nye vilkår.
Reaktioner hos patienter og pårørende
En kræftsygdom kan være en meget stor psykisk belastning. Det er normalt at være trist, bange og bekymret i perioder. Det er også normalt at føle skyld, skam og vrede. Man kan føle skyld over, at omgivelserne er kede af det på grund af en, og man kan skamme sig over, at man ikke kan klare det, man plejer. Man kan også have perioder, hvor man ikke føler noget. Nogle kan nikke genkendende til alle disse reaktioner, mens andre ikke kan.
Følelser og reaktioner vil ofte forandre sig undervejs i forløbet, og det er normalt at svinge frem og tilbage mellem forskellige følelser. Nogle udvikler psykiske lidelser, som angst, depression og posttraumatisk stresssyndrom. I disse tilfælde er det vigtigt, at man søger hjælp.
Mange mennesker gør sig også eksistentielle overvejelser i forbindelse med et kræftforløb. Man gør sig overvejelser om prioriteringer og værdier i sit liv, meningen med livet eller om tro og religion. Også disse tanker vil ofte forandre sig igennem forløbet.
Nogle oplever, at de kommer styrket ud af et kræftforløb, fordi de er blevet bedre til at prioritere og værdsætte livet. Tankerne kan imidlertid også være tunge i perioder, og man kan (midlertidigt) miste meningen med livet. Nogle kan have tanker om, at livet ikke er værd at leve. Hvis man har det sådan, er det vigtigt, at man taler med nogen og søger hjælp.
En kræftsygdom vil oftest også få betydning for ens sociale liv og relationer. Man kan komme tættere på nogle mennesker, og der kan være nogle, man kommer længere fra. Nogle føler sig ensomme under deres kræftforløb, fordi de oplever, at andre ikke forstår deres situation. Og nogle oplever udfordringer i familien eller parforholdet, fordi man måske har forskellige behov. Den ene vil måske gerne tale meget om sygdommen, mens den anden ikke vil.
De pårørende kan også blive belastede, og nogle udvikler stress, angst og depression. Det kan være tabubelagt for pårørende at erkende og italesætte, at situationen påvirker dem så meget, fordi de oplever, at de skal være de stærke, fordi de ikke er syge.
Psykosocial støtte i et kræftforløb
Mange personer med kræft og deres familier kommer psykisk igennem et kræftforløb uden professionel hjælp. De håndterer situationen med de ressourcer, de allerede har og med støtte fra deres netværk. Andre oplever, at deres psykiske velbefindende bliver påvirket i en sådan grad, at der er behov for hjælp.Der er ingen officiel definition af, hvad psykosocial støtte er. I denne artikel definerer vi psykosocial støtte som den støtte, man kan få fra sundhedsprofessionelle til at håndtere psykiske, sociale og også eksistentielle problemer eller udfordringer.
Man kan for eksempel få psykosocial støtte gennem information på internettet. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan man finde gode råd til mange forskellige psykosociale problematikker om alt fra angst for tilbagefald til træthed og udfordringer med seksuallivet.
Psykosocial støtte kan også bestå i, at en sundhedsprofessionel lytter til ens bekymringer og udfordringer, anerkender og forstår dem. Det er en støtte i sig selv at have en at dele det svære med. Den sundhedsprofessionelle kan også hjælpe en med at finde måder at håndtere og mestre situationen på. Det kan for eksempel være gode råd til, hvordan man kan aktivere sit netværk eller få hjælp til at prioritere i sine opgaver. Den psykosociale støtte kan også bestå i, at man får hjælp til at lægge planer og få styr på de spørgsmål, man gerne vil stille sin læge.
Undersøgelser viser, at mange mennesker kan have gavn af psykosocial støtte, når de rammes af kræft. Det er derfor vigtigt, at det ikke er et tabu eller opleves som pinligt og skamfuldt at opsøge sådan hjælp. Man kan for eksempel henvende sig til personalet på hospitalet under sin behandling, praktiserende læge, Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning eller rehabiliteringstilbud i kommunen.
Hvornår kan man have gavn af psykologhjælp?
Vi definerer her psykologhjælp som en psykoterapeutisk intervention fra en uddannet psykolog målrettet patientens problemer. Forløbet kan være af kortere eller længere varighed, og psykologen kan være privatpraktiserende eller ansat på for eksempel hospitalet eller kommunalt sundhedscenter.
Et psykologforløb vil ofte involvere en del psykosocial støtte. Derudover vil man i et længerevarende psykologforløb kunne arbejde mere grundlæggende med at forstå ens egne psykiske reaktioner og med at håndtere de problemer, man har svært ved at overskue.
Der kan være behov for psykologhjælp, hvis man selv eller ens pårørende udvikler tegn på en psykisk lidelse, som depression, angst eller posttraumatisk stress. I disse tilfælde kan det ofte være nødvendigt med et længerevarende terapeutisk forløb, som specifikt er rettet mod behandlingen af disse lidelser. En psykolog eller praktiserende læge kan være med til at afklare, om der er et behov.
Der kan også være behov for psykologhjælp, hvis sygdommen ramler oveni et liv, der allerede er svært. Man kan have en psykisk lidelse, som i forvejen gør livet svært, et svært ægteskab, eller et tidligere traume, der bliver aktiveret, når man bliver alvorligt syg. Det kan for eksempel være, at ens mor døde i en tidlig alder. Man kan også have behov for et psykologforløb, fordi man ønsker at genskabe mening under de forandrede livsvilkår.
En psykolog kan også være gavnlig, hvis man som patient eller pårørende oplever, at parforholdet eller familielivet er blevet kompliceret. Måske oplever man, at man ikke kan tale med partneren om bekymringer om sygdommen, måske har man mindreårige hjemmeboende børn, som reagerer på, at den ene forælder har fået kræft.
En psykolog kan hjælpe med at forstå hinandens perspektiver og behov og støtte i at finde en vej igennem udfordringerne. Seksualiteten kan også blive ramt, og nogle par skal lære nye måder at være intime på.
Det kan være en god idé at undersøge, om psykologen har erfaringer med personer med kræft og/eller erfaringer med sundhedspsykologi. Flere undersøgelser peger på, at man kan få det bedre, når man søger hjælp.
