Hvad er dissociation?

Normalt oplever vi tiden som fremadskridende med en vis hastighed, tankerne som værende vores egne, os selv som funderet i vores egen krop. Vores handlinger som motiveret af os selv, og at vi er i kontakt med omverdenen gennem sanserne. Alt dette kan påvirkes ved dissociation. Dissociation er en bevidsthedstilstand, der forandrer vores oplevelse af både omverdenen og os selv.

Dissociation kan for eksempel medføre, at vi oplever, at tiden går i slowmotion, at vores tanker eller krop føles fremmed. Den følelse, der opstår, i det man kalder dissociativ tilstand, beskrives ofte som fremmedhedsfølelse eller uvirkelighedsfølelse.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad det vil sige at dissociere, om dissociative symptomer, og om hvilke former for dissociative lidelser der findes. Og du kan læse om, hvad der kan være til hjælp.

Hvad er dissociation?

Dissociation:

• er hjernens reaktion på stærk stress.
• kan opstå som en reaktion på oplevet fare.
• er en del af menneskets medfødte overlevelsesinstinkt.
• ændrer vores bevidsthedstilstand og den måde vi oplever omverdenen og os selv på.
• kan påvirke vores identitet, sansning, følelser, tanker, hukommelse, kontrol over bevægelser og adfærd.

Tilbagevendende dissociative reaktioner ses i en række psykiske lidelser. Og der findes dissociative lidelser, hvor én type dissociation udgør det primære symptom.

Andre ændringer i bevidsthedstilstanden

Ikke alle ændrede bevidsthedstilstande er dissociation. Der findes normale bevidsthedstilstande, der minder om dissociation. Når vi for eksempel er trætte eller stressede, påvirker det vores bevidsthedstilstand, og vi kan bl.a. opleve problemer med at være opmærksomme.

Fagfolk diskuterer, hvilke tilstande der bør henregnes under begrebet dissociation, og er endnu ikke enige om én definition. Derfor kan personer, der er i kontakt med behandlingssystemet møde behandlere, der bruger begrebet forskelligt.

Læs også: Hvad er stress

 

Dissociation som overlevelsesreaktion

Man kan betragte dissociation som en del af det menneskelige overlevelsesinstinkt. Vi er forprogrammerede til at reagere på bestemte måder i farlige situationer, og vores overlevelsesinstinkt rummer forskellige former for fysiske og mentale reaktioner. Dissociation kan forstås som en neurofysiologisk reaktion på oplevelsen af at være i livsfare.

Reaktion på fare

Dissociative ændringer i bevidsthedstilstanden i forbindelse med farlige situationer kan for eksempel være ændret tidsoplevelse, når der er lige ved at ske noget farligt. Eller det kan være en oplevelse af følelsesløshed samtidig med et indsnævret opmærksomhedsfelt – enten i form af et skærpet fokus på en mindre del af omgivelserne, ved synet af en trussel eller i form for fjernhed, hvor opmærksomhed på omgivelserne bliver mindre, når der sker fysisk skade.

Disse reaktioner kan tænkes at bidrage til at sikre vores overlevelse på forskellige måder. Et skærpet fokus kan sikre, at vi kan fokusere og handle på faren om muligt. Hvis det ikke er muligt at handle aktivt mod faren, kan fjernhed medvirke til, at vi virker syge eller døde. Denne reaktion kan tænkes at have beskyttet os mod rovdyr, som undgår at spise syge dyr eller fordærvet kød. Da nervesystemet blev udviklet, var rovdyr vores farligste fjende. Samtidig kan følelsesløshed beskytte os mod at blive følelsesmæssigt overvældede i farlige situationer, hvor det kan være farligt at reagere.

Tilbagevendende problemer og dissociativ lidelse

I mange tilfælde fortager dissociative reaktioner sig af sig selv, når den udløsende belastning eller fare ophører. Men nogle udvikler tilbagevendende problemer med dissociation i dagligdagen.

Nogle kan udvikle en tendens til at reagere med dissociation på nye belastninger, og for nogle kan erindringen om en farefuld hændelse føre til fornyet dissociation.

Dissociative symptomer består af både kropslige og psykiske aspekter, og der er ofte flere symptomer samtidig. Styrke og varigheden kan variere fra en forbigående øjebliksfornemmelse til en langvarig kraftig reaktion, der står på over flere dage. Nogle udvikler decideret dissociative lidelser, hvor dissociative symptomer udgør den primære problematik.

Nedenfor ses en oversigt over centrale dissociative symptomer

Symptomer på dissociation

• Depersonalisation
  En oplevelse af at være fremmedgjort over for sig selv. Eller oplevelsen af at være ved siden af sig selv. Man kan opleve sig fremmedgjort i forhold til sin egen krop, hvilket ofte beskrives som en ‘ud af kroppen-oplevelse’. Man kan også føle sig fremmedgjort overfor egne følelser eller reaktioner. Det kan føles, som om man kører på autopilot og reagerer robotagtigt. Depersonalisation kan forekomme i forskellige grader. Komplekse depersonalisationsreaktioner kan føre til symptomer, hvor fremmedfølelsen bliver så kraftig, at den ramte f.eks. ikke kan genkende sig selv i spejlet.
• Derealisation
  En oplevelse af at omgivelserne er uvirkelige. Mange beskriver det som oplevelsen af at være i en drømmetilstand eller en boble. Eller som at være med i en film eller leve i en fremmed verden. Omgivelserne kan opleves som tågede. Det er, som om man fjerner sig fra det, der sker omkring en.
• Somatoform dissociation
  Almindelige fysiske funktioner kan hæmmes, og sanserne kan svækkes. F.eks. kan man miste hørelse eller syn. Evnen til at bevæge kroppen eller dele af kroppen kan svækkes, uden at der er en påviselig fysisk årsag. Tab af smertefølelse er almindeligt. En del oplever også påtrængende, uforklarlige fysiske symptomer, som f.eks. pludselig smerte, øget svedproduktion, kriblen, kvalme og krampeanfald.
• Dissociativ identitetstilstand
  Identitetsoplevelsen er usammenhængende, og der er flere distinkte personlighedstilstande, der hver især har selvoplevelser, minder og adfærdsmønstre. Personlighedstilstandene kan opleves i det indre og kan føre til skifte i, hvem personen oplever sig som. Et skift i adfærd, bevægemønster eller toneleje kan i nogle tilfælde observeres af andre.
• Dissociativ amnesi
  Amnesi er hukommelsesproblemer, der er så omfattende, at der ikke er tale om almindelig glemsomhed. Det er et resultat af dissociative processer, der forstyrrer hukommelsesfunktionen. Amnesi kan opstå i forhold til traumatiske hændelser, som glemmes helt eller delvist.
• Flashbacks
  Dele af eller hele den traumatiske hændelse genopleves så livagtigt, at man oplever det, som om hændelsen sker igen nu og her. Man kan opleve sanseindtryk fra hændelsen. F.eks. kan lugte eller visuelle billeder fra hændelsen opleves så kraftfulde og livagtige, at man ikke er mentalt til stede i nuet. Der er kraftige dissociative indslag i et flashback, når den ramte fuldstændigt mister fornemmelsen for, hvor de faktisk er. Og de oplever f.eks., at de er tilbage der, hvor det traumatiske skete. Nogle begynder at opføre sig, som de gjorde under den traumatiske hændelse.

Kendskab til dissociative symptomer er vigtigt

Det er vigtigt at både ramte, pårørende og behandlere er bekendte med begrebet dissociation. Forskningen peger nemlig på, at forekomsten af alvorlige dissociative lidelser er lige så høj som forekomsten af andre alvorlige, men dog mere kendte lidelser som f.eks. skizofreni.

Ligeledes peger forskning på, at dissociative symptomer ikke kun optræder hos mennesker med deciderede dissociative lidelser, men også kan ses i forbindelse med mange andre psykiske lidelser, blandt andet hos nogle personer med PTSD, Kompleks PTSD, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst og psykose-lidelser.

Læs også: Kan man behandle traumer og PTSD?

Kendskab til dissociative symptomer kan have stor betydning for at opnå optimal effekt af behandling. Flere undersøgelser tyder på, at det forringer den samlede behandlingseffekt, hvis man ikke får specifik behandling, der fokuserer på tilstedeværende dissociative symptomer.

 

Hvad kan være til hjælp?

En del mennesker er tilbageholdende med at søge hjælp for dissociation. Mange skammer sig over reaktionerne eller er simpelthen ikke klar over, at de dissocierer. Nogle er bekymrede for at blive psykotiske. Andre er bekymrede for at blive opfattet som psykotisk bl.a. på grund af de afvigende sanseoplevelser, som dissociative symptomer kan indeholde. Dissociative lidelser adskiller sig bl.a. fra psykotiske tilstande ved, at personens evne til at opfatte virkeligheden typisk er til stede, og at der ikke forekommer vedvarende vrangforestillinger dvs. bizarre og uvirkelige forestillinger.

Der findes psykoterapeutiske behandlingsmuligheder for dissociative symptomer.

 

Eksempler på behandlingstiltag:

• Samtaler, der øger bevidstheden om symptomer og om udløsende/forværrende faktorer.
• Øvelser, der øger den ramtes følelse af tryghed i nuet. F.eks. med øvelser, hvor der arbejdes med forestillingsbilleder, der fremkalder tryghedsfølelse.
• Øvelser, der støtter bevidst fokus på nuet via sanserne, f.eks. ved at stimulere øjnene til aktivt at fokusere på detaljer i omgivelserne
• Aktiverende øvelser, der modvirker mental fjernhed og kropslig følelsesløshed. Det kan være målrettet brug af bevægelser, som at stå, gå eller gymnastikøvelser som f.eks. ‘sprællemand’.
• Ved dissociativ identitetstilstand kan færdigheder, der styrker den indre sammenhæng og kontakt med egne reaktioner, være til hjælp. Det kan være visualiseringsøvelser, hvor man øver sig i at rumme kontakt med andre sider af sig selv og samtidig føler tryghed og kontrol.

Læs også: Forskning om stress