Forskning: Tilknytning og behandlingseffekt

Forskning: Tilknytning og behandlingseffekt

Ny forskning: Hvis mødre til børn med angst er bange for at miste nære relationer, øger det risikoen for, at barnet ikke får gavn af behandling.

Illustration: Xavier Mouton Photographie | Unsplash
Illustration: Xavier Mouton Photographie | Unsplash

Det er vigtigt at kende de mekanismer, der kan forstyrre og reducere effekt af behandling. En af dem kan være tilknytning. Hvis vi allerede før behandlingsstart kan identificere disse faktorer, kan vi tilpasse behandlingen. Og på den måde kan vi optimere effekten.

Børns tilknytning har vist sig at være en risikofaktor for udvikling af psykopatologi. Derfor er det væsentligt at undersøge, om den også kan forudsige dårligere effekt af behandling.

Læs også: Tilknytning: Børn har brug for en tryg base

Studiet undersøgte 69 børn med angstlidelser i alderen 7-13 år og deres forældre. Børnene modtog kognitiv adfærdsterapi. Børnenes og begge forældres tilknytning blev undersøgt før behandling.

Morens tilknytning er vigtig for barnets behandling

Børnenes egen tilknytning havde ingen betydning for behandlingseffekten, ej heller havde fædrenes. Derimod viste studiet, at hvis mødre havde en ængstelig tilknytning og var bange for at miste nære relationer, var der en øget risiko for, at barnet ikke fik gavn af behandlingen.

Da angste børns relation til deres mødre ofte er overdreven nær og ikke alderssvarende, tyder studiet på, at det er vigtigt at hjælpe mødre, der er bange for at miste nære relationer, med at etablere en ny nær relation med det ikke angste alderssvarende barn for at optimere behandlingseffekt.

Original tekst af: Barbara Hoff Esbjørn
Sidst opdateret: 30 december 2022

Kilder

  • Walczak, M., Esbjørn, B. H. & Breinholst, S. (2017). Attachment as a predictor of non response of CBT treatment in children with anxiety disorders. Attachment & Human Development, 19:6, 635-653.

Emner

Læs også

  • Højt begavede børn og psykiske udfordringer

    Højt begavede børn kan ligesom alle andre børn have vanskeligheder med indlæring og udvikling. Men vanskelighederne kan være svære at opdage for andre, fordi den høje begavelse kan kompensere for dem....

  • Hvad er en ængstelig personlighedsforstyrrelse?

    En ængstelig personlighedsforstyrrelse kommer til udtryk gennem dårligt selvværd og manglende tro på sig selv i sociale situationer. Der er forskellige grader af personlighedsforstyrrelser, og når man behandler dem, bliver der fokuseret på, hvordan oplevelser tidligere i livet har sat et præg på den måde, man møder andre mennesker....

  • Hvad er pædofili?

    Personer med pædofili har en vedvarende eller tilbagevendende seksuel interesse i børn. At have pædofili kan være men er ikke identisk med at begå seksuelle overgreb på børn. Det vurderes at omkring en procent af den almene befolkning har pædofili....

    Emne: Forskning