Hvad er en god alderdom?

Vi lever langt længere end før i tiden. I dag regner man med, at der er godt en million danskere over 65 år. I år 2060 regner man med, at der er 1,6 million danskere, der er over 65 år. Det betyder også, at vores alderdom fylder mere i vores livsforløb, end den gjorde før i tiden.

Men hvad sker der egentlig med vores psykiske funktioner, når vi bliver gamle?

Det er en udpræget misforståelse, at livet som gammelt menneske er domineret af sygdom og tristhed. Langt de fleste ældre mennesker lever, helt til det sidste, gode liv. Vi er aktive og trives til det sidste på trods af diverse mindre og større skavanker.

Ældre mennesker er faktisk ofte forbavsende modstandsdygtige i forhold til de livsbelastninger, de møder.

Denne robusthed skyldes formentlig, at ældre har opbygget en blanding af livserfaring. Samtidig har ældre nedsatte forventninger til, at alt skal være på den rigtige måde. Der skal almindeligvis mange store belastninger til, før ens trivsel og livslyst for alvor påvirkes i alderdommen.

I hvilken grad, det enkelte menneske tåler modstand og livsbelastninger, afhænger dog af en række faktorer i vores personlighed. Dem har vi med os hele livet, og er altså noget, vi tager med os ind i vores alderdom.

Vi udvikler os hele livet 

Inden for psykologien betragter man alderdom som en proces, hvor vi så at sige ‘vokser os gamle’. Der er altså ikke en bestemt aldersgrænse for, hvornår vi er gamle.

Der er snarere tale om, at vi som mennesker på forskellig vis forandrer og udvikler os over tid.  I den proces ‘taber’ vi samtidig evner, når nye færdigheder tilegnes. Noget, der fortsætter hele vejen gennem vores alderdom.

Tidligere var det en almindelig accepteret holdning, at vi primært udvikler os i barndommen og ungdommen. Så bliver vi voksne og lever stabilt, indtil vi bliver gamle, ‘går i stå’ og dør. Det vi inden for aldringspsykologien kalder afvikling.

Vi har fået et mere nuanceret syn på aldring i takt med, at vi lever længere. I dag ved vi, at vores livsforløb er præget af løbende udvikling og afvikling af vores psykiske funktioner, for eksempel vores intelligens, følelser og adfærd.

På de fleste psykologiske områder forskubber balancen mellem gevinst og tab sig dog i retning af flere tab og færre gevinster på den psykologiske konto i den allersidste del af voksenlivet.

Mere stress midt i livet

Når vi vælger til i livet, vælger vi også automatisk noget fra. Når vi i forbindelse med vores arbejdsliv specialiserer os fagligt, udvikler vi en ekspertise inden for et bestemt område. Det betyder, at vi vælger andre udviklingsmuligheder fra. Selv om vi måske skifter karrierespor, sætter vores begrænsede levetid grænser for, hvor mange gange vi på afgørende vis kan udskifte vores ekspertiseområde.

Typisk er vi midt i livet også i gang med at stifte familie og måske opnå ting i livet, som vi har drømt om. Vi har et stort ønske om at blive ved med at udvikle os – og det stilles som et krav i arbejdslivet og generelt i samfundet samtidig med, at vi har mange forpligtigelser og stort ansvar.

Sammenlignet med ældre mennesker beskriver midaldrende mennesker en højere grad af stress. Samtidig oplever de symptomer på stress som mere forstyrrende og ubehagelige.

Vi stiller høje krav til os selv og omverdenen. En livsfase, der er præget af kulminationen på den udvikling, vi har gennemgået op igennem vores barndom og ungdom, kan hurtigt blive præget af stress og mindre frihed og handlefrihed.

Når vi bliver ældre, er der ting, vi fortryder

Når vi bliver ældre, sker der ofte det, at vi mentalt udvikler os i et langsommere tempo. Vi er heller ikke lige så hurtige til at tilegne os nye færdigheder, som vi har været.

Men vi er stadig i stand til at udvikle os markant inden for de områder, vi kender og er fortrolige med.

Også på det sociale område finder vi både afvikling og udvikling. Sent i livet er der en tendens til, at vi afvikler mere overfladiske sociale bekendtskaber. I stedet koncentrerer vi os om at vedligeholde og udvikle vores nære relationer.

Der ligger også en væsentlig eksistentiel udviklingsopgave i at evaluere det liv, man har levet og forsøge at integrere de mange livserfaringer til en sammenhængende og meningsfuld livshistorie, der giver os følelsen af at have levet et godt liv.

I den forbindelse bliver mange ældre også konfronteret med at skulle bearbejde livsfortrydelser og forlige sig med problematiske hændelser, der ikke længere kan gøres om. Det kan være svært.

Mange ældre har glæde af og udvikler sig ved at give deres fordøjede livserfaringer videre til unge mennesker. For eksempel som mentorer eller frivillige.

Forskning viser, at det at give sine erfaringer videre, for eksempel i forbindelse med frivilligt arbejde, ikke alene er til gavn for de unge. Det har også en gavnlig effekt på ældre menneskers fysiske og mentale helbred.

Opskriften på et langt og godt liv

Hvorvidt vi får et langt og godt liv afgøres af forskellige ting – og det er slet ikke alle faktorer, der påvirker vores liv, som vi selv kan styre. Nogle, såsom arvelige egenskaber, opvækstbetingelser, uheld og sygdom, ligger uden for vores kontrol. Men i en række af livets væsentlige arenaer kan vi påvirke og træffe valg, der vil øge vores sandsynlighed for et langt og godt liv.

Vi kan for eksempel:

• Få en god lang uddannelse
• Vælge en god livsledsager
• Vælge et arbejde, der interesserer os
• Engagere os i meningsfulde aktiviteter hele livet
• Opbygge et solidt socialt netværk
• Nyde livet
• Være aktiv, både mentalt og fysisk.

En ‘vellykket’ alderdom

Hvordan vores krop og psyke reagerer på, at vi bliver gamle, og hvad vi formår, selv om dåbsattesten er gulnet, er ikke noget, der er hægtet på en bestemt alder.  Der er store individuelle forskelle på, hvordan vi bliver ældre, og hvilke ønsker vi har til vores alderdom.

I ældrepsykologien taler man om ‘optimal’, ‘vellykket’, ‘normal’ og ‘sygdomsdomineret’ aldring.

Den optimale aldring er, når vi som ældre opnår det allerbedste, vi kan og ønsker. Præstationer hos såkaldt optimalt aldrende mennesker kan langt overgå den gennemsnitlige præstation for yngre mennesker.

For eksempel løb verdens hidtil hurtigste marathonløber over 70 år, canadiske Ed Whitlock, i sin tid et maraton cirka en time hurtigere end gennemsnittet af alle løberne ved Copenhagen Marathon i 2016, hvor gennemsnitsalderen var 35 år. Som 85-årig kunne han stadig løbe distancen under fire timer.

Det er langt fra alle ældre, der kaster sig ud i ekstremsport. Men en del ældre i dag lever aktive liv med masser af fysisk udfoldelse, hobbyer og lever uden de store begrænsninger.

Man taler om en ‘en vellykket aldring’, når man som ældre kun oplever et mindre funktionstab. Det vil sige, at man har et godt helbred, at man kan klare dagligdagen og er frisk mentalt.

Men det er svært at putte folk i kasser, og psykologer møder også ældre mennesker, der ikke lever op til den slags kriterier og alligevel oplever at have et godt liv.

Når ældrelivet bliver svært

Når alderdommen er præget af meget sygdom og mange skavanker, så vil den sygdomsdominerede aldring ofte være præget af mange og alvorlige fysiske og psykiske belastninger, der kan betyde, at vores funktionsniveau bliver dårligere og at vi som ældre ikke trives mentalt.

Blandt de hyppigt forekommende psykiske belastninger finder vi tab af intellektuelle funktioner. Det vil sige, at vores kognitive evner bliver ringere. Vi husker dårligere, opfatter og tænker langsommere, har sværere ved at lære nyt og er mindre gode til at håndtere komplekse udfordringer.

Mange oplever også nedsat evne til at klare sig selv, og føler måske ligefrem, at miste mening med livet. Sorg og tab efter dødsfald blandt de nærmeste er også en naturlig del af vores alderdom og liv som ældre, ligesom udfordringer som demens og depression kan opstå.

Endelig oplever mange ensomhed og negative tanker og følelser i forbindelse med, at det står klart, at livet lakker mod enden.

Når bægeret flyder over

Der har inden for de senere år været stadig flere, der får behov for hjælp til at klare de psykologiske udfordringer og belastninger, der er forbundet med at blive ældre.

En af årsagerne er, at der bliver flere ældre. Men også, at ældre i dag forventer at leve så optimale liv som muligt. Vi er blevet opmærksomme på betydningen af at have et godt mentalt helbred. Og det er måske heller ikke så grænseoverskridende at opsøge hjælp som tidligere.

Hvis man som ældre eller pårørende oplever psykiske problemer, der går ud over ens trivsel og hverdag, er det i nogle kommuner muligt at finde tilbud om psykologiske samtaleforløb.

I Århus Kommune har Ældreafdelingen: Sundhed og Omsorg i samarbejde med Psykologisk Institut på Aarhus Universitet for eksempel åbnet et egentligt psykologisk center til ældre. Her kan ældre, psykisk belastede borgere får tilbud om samtaler med en ældrepsykolog. Lignende ordninger er på vej andre steder i landet som følge af øget fokus på en god alderdom.

Vejen til at få hjælp vil typisk foregå gennem egen læge eller hjemmeplejen, der kan henvise til relevante tilbud.

Det er dog stadig et område i udvikling, og hvis man ønsker et psykoterapeutisk forløb hos en specialiseret psykolog på ældreområdet, skal man i de fleste tilfælde selv betale.