Forskning: Effektiv behandling af angst hos børn

Angst er en udbredt psykisk lidelse blandt børn.

Ubehandlet angst kan øge et barns risiko for skolevægring, akademiske vanskeligheder, social isolation og psykiske problemer senere i livet. Derfor er det altid en god ide at reagere, hvis et barn igennem et stykke tid udviser tegn på angst.

Der findes effektiv behandling til børn med denne lidelse. Behandling med kognitiv adfærdsterapi giver de bedste behandlingsresultater. , Her bliver barnet – gradvist og med den rette støtte – eksponeret for sin frygt.

Angst i barndommen er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser.

Lidt mere end hvert tiende danske barn og unge har oplevet emotionelle problemer. Herunder angst. Det viser forskningsresultater fra Center for Angst på Københavns Universitet og Børnerådet.

Et nyere studie fra USA viser desuden, at næsten hver fjerde af alle unge vil have opfyldt kriterierne for mindst én angstlidelse, inden de fylder 26 år.

Ubehandlet øger angsten barnets risiko for misbrug, angst og depression i voksenlivet.

Ubehandlet har lidelsen også vist sig at have negative langtidskonsekvenser for samfundet. En familie med et barn, der lider af angst, koster samfundet 21 gange så meget som en familie uden et barn med angst. Det viser resultatet af et hollandsk studie.

Tab af forældrenes produktivitet og børnenes skolefravær er de primære årsager til de høje samfundsmæssige omkostninger.

I Danmark er angst hvert år skyld i tabt produktion for mere end 8,6 milliarder kroner. Det viser Sundhedsstyrelsens Sygdomsbyrderapport fra september 2015. Rapporten viser samtidig, at angst er dén psykiske lidelse, der sender flest på førtidspension.

Forskellige former for angst  

Der er ikke én årsag til, at børn udvikler angst. Angst udvikles i et komplekst samspil mellem risiko- og beskyttende faktorer hos barnet, familien og resten af barnets omgivelser.

I forhold til valg af behandling vil der være to forskellige udviklingsstier, man bør være opmærksom på.

• Den ene er, hvor angsten opstår som en reaktion på nogle reelle problemer. For eksempel i familien eller skolen. Dette kan blandt andet ses hos børn, der har været udsat for traumer i form af overgreb eller massiv mobning. Her bør behandlingen altid starte med, at barnets sikkerhed genetableres. For eksempel ved at overgreb eller mobning stoppes.

Der er dog mange børn, der aldrig har oplevet større familiære eller skolemæssige problemer eller traumer, som alligevel udvikler angst. Dette er den anden udviklingssti.

• Her udvikler et barn, der eksempelvis er meget genert, sig til at blive mere og mere ængsteligt. Til sidst tager angsten over og giver barnet og familien en række problemer i kølvandet på angsten. Det kan for eksempel være konflikter mellem forældre, der er uenige om, hvordan man bedst hjælper barnet ud af angsten. I disse tilfælde kan og bør angsten behandles som en lidelse, der kan behandles og som barnet kan lære at overvinde, så det igen kan leve et normalt liv.

Kognitiv adfærdsterapi giver gode resultater

Den mest udbredte behandling til børn og unge med angst er kognitiv adfærdsterapi. Det er samtidig den, der virker bedst, når man undersøger effekten af de forskellige terapiretninger.

På nuværende tidspunkt er der ikke forskningsmæssigt belæg for, at andre former for behandling, herunder familieterapier eller psykodynamiske terapier, er lige så effektive til at behandle angst som de kognitive terapier.

Læs også: Forskning – forældre kan hjælpe deres børn ud af angsten

I en metaanalyse har man samlet data fra en stor mængde undersøgelser af kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst hos børn. Den viste, at cirka 60 procent af børnene var fri af al angst efter endt behandling.

En af de effektive mekanismer i kognitive terapier er det man kalder eksponering. Her lærer barnet at overvinde angsten ved at nærme sig det frygtede gradvist.

Kognitiv adfærdsterapi er lige effektivt, uanset om det bliver givet individuelt eller i grupper, om behandlingen tilpasses barnets problem i et case-formuleringsbaseret tilbud, eller om der gives et manualbaseret tilbud som for eksempel Cool Kids. Forskning viser, at effekten af kognitiv adfærdsterapi er bedre, når behandlingen udføres ved universitetsklinikker end i hverdagens praksis.

Forældrenes rolle

Kognitiv adfærdsterapi strækker sig typisk over tre-fire måneder. Man har typisk en ugentlig samtale, når der er tale om moderat til svær angst. Forløbet er typisk længere, hvis der er tale om mange samtidigt forekommende angstlidelser af svær grad.

Gennem årene har forskere forsøgt at øge effekten af behandlingen. Et element, der har haft særlig stor bevågenhed, er, om inddragelse af forældre i behandlingen kan øge effekten, fordi forældrene har mulighed for at støtte barnet mellem sessionerne.

Der er fortsat ingen tydelige svar på det spørgsmål. Det kan blandt andet være fordi, at man ofte ikke har arbejdet med de faktorer, man ved, fastholder angsten i familien.

En metaanalyse har vist, at behandling, der aktivt overdrager kontrol til forældre, så forældrene lærer at træne modig adfærd og eksponering med deres barn, er signifikant mere effektiv efter et år end behandling uden dette fokus.

Et studie af danske familier viser også, at der ikke var nogen forskel på effekten af behandlingen umiddelbart efter endt behandling og seks måneder efter endt behandling hos angste børn, der havde haft større eller mindre grad af forældreinddragelse i deres behandling.

Efter tre år viste det sig dog, at flere i gruppen af børn, hvor forældrene havde været aktivt inddraget i behandlingen, havde oplevet, at barnet var kommet ud af angsten mellem seks måneders- og tre års-opfølgningen end gruppen af børn, der ikke havde haft samme grad af forældreinvolvering i behandlingen.

Nye metoder

En anden måde, forskere har undersøgt, om man kan øge effekten af behandling, er ved at undersøge, om nyere former for kognitive terapier kan anvendes til børn og unge.

I Center for Angst ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet har man undersøgt, hvordan metakognitiv terapi kan tilpasses og anvendes til børn med generaliseret angst.

Arbejdet har bestået i en tilpasning af metoder og sprogbrug. Fokus har været på udvikling af en række materialer, som letter børnenes arbejde med at overvinde deres bekymringer i terapien. Selvom der er gode resultater, kan vi endnu ikke udtale os om, hvorvidt der er en bedre effekt end ved den traditionelle form for kognitiv adfærdsterapi.

Arbejdet med at udvikle metakognitiv terapi til børn er endnu i sin vorden, og indtil nu er der kun dokumenteret effekt i forhold til behandling af generaliseret angst. På Centret for Angst arbejdes der på at udvikle og afprøve behandlingen også til børn med OCD .

En sidste udfordring med at sikre korrekt behandling til børn med angst handler om at sikre, at den bliver tilgængelig for flere. For at opnå dette er man begyndt at se nærmere på, hvordan eller hvorvidt forældre selv kan hjælpe deres barn med at overvinde angsten. Et studie undersøgte Hjælp til Selvhjælp. Det er et selvhjælpsprogram, hvor forældre lærer at behandle deres barns angst i hjemmet.