En psykisk lidelse rammer hele familien

Når man er pårørende til et menneske med en psykisk lidelse, har man ofte været på overarbejde som pårørende allerede længe inden diagnosen stilles.

Op til at diagnosen bliver stillet, har den, der er ramt af lidelsen, i en periode haft det psykisk svært. På sidelinjen har man som pårørende ofte været bekymret over alle de ændrede reaktionsmønstre, som lidelsen har givet. Måske har der endda været misforståelser og konflikter.

Når diagnosen så stilles, kommer det ofte som et chok. Også selv om man som pårørende måske godt vidste, at noget var galt.

Chokket i sig selv kan udløse en krise hos de pårørende. Samtidig med at man som pårørende skal absorbere chokket, skal man også tage stilling til meget nyt og ukendt – behandlingssystemet, forskellige typer af medicin og ikke mindst spørgsmålet: Hvordan kan jeg bedst hjælpe?

Hvad skal du være opmærksom på?

Det er vigtigt, at du som pårørende får så meget viden som muligt om lidelsen. Samtidig er det vigtigt at erkende, at du også er nødt til at tilgodese dine egne behov. Ellers har du formentlig ikke ressourcer nok til at håndtere forløbet.

Lidt populært sagt kan man sige, at du skal starte med at ‘tage iltmasken på dig selv først’.

Læs også: Vi kan træne vores evne til at håndtere kriser og stress

Du oplever måske, at du står med din egen krise og dine egne kaosfølelser, samtidig med at du skal være der for den ramte, passe dit arbejde og holde sammen på det hele. Den bedste måde at hjælpe den ramte på er at sørge for, at du selv har det godt, så du har noget at give af.

Dernæst er det vigtigt, at du søger viden. Mange pårørende føler sig splittede mellem deres kærlighed til deres nærmeste og frygt eller afsky for lidelsen.

Det er vigtigt, at du som pårørende får så meget viden som muligt om lidelsen. Viden kurerer ikke lidelsen, men den klæder dig på som pårørende til at forstå den. Og det alene gør dig mere modstandsdygtig.

Psykisk lidelse kan gøre det svært at være sammen

Du vil sikkert opleve, at det til tider er svært at være i kontakt med den tæt på dig, som er ramt af en psykisk lidelse.

Relationen mellem jer ændrer sig måske fra at være ligeværdig og velkendt til et ulige forhold. Det kan føles som om, at lidelsen kommer til at tage kvaliteten og glæden ud af det, I har sammen.

En psykisk lidelse medfører i langt de fleste tilfælde adfærdsændringer og tab af kvalitet i relationen til de nærmeste. Måske oplever du negative og uforståelige reaktioner. For eksempel urimelige anklager og beskyldninger, eller total tilbagetrækning, hvor alle dine forsøg på at nærme dig bliver afvist.

Læs også: Kendetegn ved forskellige terapiretninger

Det kan være svært at forstå den ramtes adfærd. Måske får han eller hun nye rutiner og ritualer, som er rigide og skal overholdes. Eller måske svinger han eller hun voldsomt i humør og virker meget selvcentreret. I svære tilfælde bliver du måske bange for, at den ramte gør skade på sig selv eller har selvmordstanker.

Du oplever måske, hvad man bedst kan beskrive som en slags overdosis af sygdom, hvor du næsten ikke kan holde ud at være sammen med den ramte. Samtidig vil du gøre alt for at hjælpe det menneske, som du elsker og holder af.

Få hjælp til at forstå lidelsen

Lidelsen kan være forvirrende og uforståelig. Mange gange svinger lidelsen, så den ramte det ene øjeblik virker normal, og det næste virker meget påvirket og fremmed.

Mange pårørende føler sig splittede mellem deres kærlighed til den ramte og afsky for lidelsen. Det skaber igen mange følelser af angst, vrede, forvirring og magtesløshed.

Det er let at blive overvældet af følelserne og reagere uhensigtsmæssigt. Det er også svært at navigere i, hvor meget, og hvad man skal stille op for at hjælpe og støtte. Mange oplever, at de gør alt, og at det ikke virker. Her er det en stor hjælp at få professionel hjælp til at forstå lidelsen.

 

Det er også vigtigt som pårørende at få hjælp til at sætte sine egne grænser uden samtidig at blive overvældet af dårlig samvittighed. Det vil ofte være nødvendigt at sætte grænser for den adfærd, som kommer med lidelsen og samtidig vise kærlighed til den ramte.

For den ramte er det som regel også en stor hjælp, at de pårørende sætter grænser for den negative adfærd, som kan følge med lidelsen. Men det kræver stor balancekunst at sætte grænser og samtidig være der for den ramte. Du må prøve dig frem for at finde den rette balance.

Husk, at det ikke er det samme som at være egoistisk. Det handler tværtimod om at tage vare på dig selv – og dermed også den tæt på dig.

Pårørende kan føle vrede og skyld

Det er også helt almindeligt som pårørende at føle vrede, frustration og skyld. Ikke mindst, hvis det er dit barn, som er ramt af lidelsen.

Mange forældre bebrejder sig selv for lidelsen. Her er det vigtigt at huske, at der kan være mange forskellige grunde – eller biologiske og sociale faktorer – som enkeltvis og sammen skaber grundlaget for psykisk lidelse. Man kan således ikke pege på én enkelt grund til, at nogle frem for andre får en psykisk lidelse.

Hvis det er ens partner, som har det psykisk svært, vil man måske opleve, at man mister fællesskabet og støtten. At man nu står alene og må tage hånd om både partneren, hjemmet, hverdagen og måske også børn.

Husk dine åndehuller

I alle tilfælde er det vigtigt at finde og opdyrke nye åndehuller til at bearbejde følelserne og tanke op. Det kan være helt simple ting som at gå i haven, trave en lang tur eller spise sammen med en god ven eller veninde.

En gåtur eller en god middag fjerner ikke belastningen, men det kan give dig luft og være lige præcis det åndehul, du har brug for.

Hvis det er muligt, så søg støtte fra netværket, og sørg for at have nogen at snakke med.