Kendetegn ved forskellige terapiretninger

Kendetegn ved forskellige terapiretninger

Der findes flere behandlingsformer, når man går til psykolog. Få indblik i de forskellige retninger.

Illustration: Canva

Der findes flere kvalificerede og veldokumenterede psykoterapeutiske terapiretninger, som man kan vælge imellem, når man har brug for psykologhjælp.

Lighederne mellem dem er ofte større end forskellene, og meget forskning tyder på, at det forhold eller den kemi, man har med sin psykolog, har afgørende betydning for ens bedring.

Nogle psykologer bruger særligt én metode. Andre arbejder på tværs af de forskellige terapiretninger afhængigt af den konkrete problemstilling. Behandlingen kan både foregå individuelt eller i en gruppe.

I Danmark efteruddanner psykologer sig inden for fire store behandlingsretninger: Psykodynamisk/psykoanalytisk, kognitiv/adfærdsterapeutisk, eksistentiel/humanistisk eller systemisk/strukturel.

Inden for hver af disse terapiretninger findes der flere forskellige behandlingsformer, der alle varierer lidt i fokus og har deres specifikke kendetegn. Det følgende er derfor ikke udtømmende for de forskellige retninger, men derimod et groft oprids over, hvordan de fire retninger forstår og behandler psykiske problemer.

Psykodynamisk/psykoanalytisk terapi

Inden for den psykodynamiske/psykoanalytiske terapi forstås psykiske problemer overvejende som en reaktion på ubearbejdede følelser, som opstår – ofte ubevidst – i relation til andre mennesker.

Behandlingens fokus er især på at acceptere og forholde sig til sine egne følelser. Med omsorg for sig selv og så dybt som muligt. Målet er at få den information, man har brug for, for at kunne træffe de bedste beslutninger for sig selv. Livshistorien bliver brugt til at forstå nutidens adfærds- og tilknytningsmønstre.

Lidt sat på spidsen kan man sige, at terapi inden for den psykodynamiske/psykoanalytiske retning især har fokus på ens følelser og forhold til andre.

Eksempler på denne behandlingsform er mentaliseringsbaseret terapi, interpersonel terapi, relationsorienteret terapi, psykoanalyse og intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP).

Kognitiv/adfærdsterapeutisk terapi

Inden for den kognitive/adfærdsterapeutiske terapi kan psykiske problemer forstås som en reaktion på negative tankemønstre. Problematiske måder at handle på eller forholde sig til følelser kan også spille ind.

Behandlingens fokus er løsningsorienteret. Det kan eksempelvis gå ud på at indlære nye handlemønstre og foretage positive omstruktureringer af negative tanker. Ofte er der elementer af adfærdsaktivering, for eksempel ved at gøre mere af det, man er bange for eller undgår.

Lidt sat på spidsen kan man sige, at der især er fokus på ens tanker og adfærd.

Eksempler på behandlingsformer inden for det kognitive/adfærdsterapeutiske er kognitiv adfærds terapi (KAT), acceptance and commitment therapy (ACT), compassion focused therapy (CFT) og meta kognitiv terapi.

Eksistentiel/humanistisk terapi

Inden for eksistentiel/humanistisk terapi forstås psykiske problemer som en reaktion på den meningsløshed, man kan opleve i mødet med livets uundgåelige vilkår. Som for eksempel at vi alle skal dø, at angst er en del af livet, og at livet også rummer lidelse.

Behandlingens fokus er primært på at acceptere tilværelsen, som den er, på det nærværende og ægte møde mellem mennesker og på at opbygge en ny mening.

Lidt sat på spidsen kan man sige, at fokus er på – med kærlighed – at acceptere sig selv og livets til tider barske realiteter.

Eksempler på denne terapeutiske retning er eksistentiel fænomenologisk terapi eller klientcentreret psykoterapi.

Systemisk/strukturel terapi

Inden for den systemiske/strukturelle terapi kan psykiske problemer ses som individets svar på samfundets eller familiesystemets problemer. Man har med andre ord internaliseret de ydre problemer og gjort dem til sine egne.

Behandlingens fokus er blandt andet på at eksternalisere problemerne og dermed adskille sig fra dem. I den narrative terapi er fokus også på at opbygge en ny positiv fortælling – et nyt narrativ.

Lidt sat på spidsen kan man sige, at fokus er på den fortælling, man har om sig selv, og på hvordan ydre problemer bliver til indre psykisk lidelse.

Eksempler på behandlingsformer inden for systemisk/strukturel terapi er narrativ terapi, systemisk og strukturel terapi og herunder flere former for familieterapi.

Original tekst af: Tenna Malmos
Sidst opdateret: 17 maj 2018

Læs også

  • Illustration: CDC | Unsplash

    Hvad er psykologisk rehabilitering?

    Efter et alvorligt sygdomsforløb er der heldigvis ofte mulighed for rehabilitering. Men hvad vil det egentlig sige at rehabilitere, og hvilken rolle spiller psykologien i rehabiliteringen?...

  • Hvordan kan man forstå og håndtere ensomhed?

    Ensomhed er et stigende problem, men det er ofte forbundet med stigma og skam. Det kan desværre afholde mange fra at række ud og søge hjælp. Ensomhed opstår i et samspil af både ydre omstændigheder og psykologiske faktorer. Kortvarig ensomhed er normalt og en del af livet, og kan i bedste fald motivere til øget social aktivitet. Men langvarig ensomhed kan være skadeligt for ens mentale helbred....

  • Hvad er en ængstelig personlighedsforstyrrelse?

    En ængstelig personlighedsforstyrrelse kommer til udtryk gennem dårligt selvværd og manglende tro på sig selv i sociale situationer. Der er forskellige grader af personlighedsforstyrrelser, og når man behandler dem, bliver der fokuseret på, hvordan oplevelser tidligere i livet har sat et præg på den måde, man møder andre mennesker....