Sorg – det er helt normalt

Sorg er en normal reaktion, når vi mister. Vi kan miste vores arbejde. Vi kan blive skilt. Eller et menneske vi elsker kan blive ramt af sygdom eller dø.

Uanset årsagen rammer sorg os hårdt, og det kan være svært at vide, om det vi eller vores nærmeste oplever er helt normalt. Sorg rammer os nemlig ikke altid på samme måde.

Sorg er en proces

Når sorg rammer os, reagerer vi vidt forskelligt. Det afhænger af, hvem vi er, hvad eller hvem vi mister, og hvad vi tidligere har oplevet. Der er derfor rigtig mange normale måder at opleve sorg på. Og derfor er det ikke sikkert, du kan genkende dig selv i alt det, der bliver skrevet eller fortalt om sorg.

Før har der været tale om faser i sorg. I dag vil du oftere høre om sorg som en proces, hvor vi i tiden efter et tab skifter mellem to måder at opleve sorg på:

• det tabsorienterede spor
• det genopbyggende spor

De to såkaldte spor er et udtryk for to forskellige måder at mestre det tab, man har oplevet. Det er det, man også kalder copingstrategier.

Tab og genopbygning

Når vi orienterer os mod tabet, mærker vi vores følelser meget intenst. Vi græder meget og taler om savnet. Her kan det være svært at overskue hverdagen og acceptere, at noget nu skal være anderledes eller nyt.

Det kan godt gøre os vrede, når vi bliver konfronteret med, at der nu er en verden uden den, vi har mistet. Vi bruger tid på at mindes og bevare det bånd, vi har med den, vi har mistet.

Når vi er i det genopbyggende spor, bruger vi tid på at genopbygge vores tilværelse. Vi forsøger at skabe sammenhæng i det liv, der er tilbage efter tabet. Vi gør nye ting eller gamle ting på nye måder. Vi får hverdagen til at fungere. Mange skal forholde sig til en ny rolle. Især hvis man har mistet et menneske, man har delt sin hverdag og en stor del af sit liv med.

Måske er man pludselig den, der skal lave mad, hvor man før kun nærmede sig køkkenet for at brygge en kop kaffe. Eller man er den, der skal holde gang i samtalen, hvor man før holdt sig i baggrunden og lod sin kæreste eller partner føre ordet.

Det kan godt virke som om, man ikke er ked af det, når man engagerer sig i at få tingene til at fungere og genopbygge hverdagen. I virkeligheden forholder vi os bare til tabet på en anden måde end gennem gråd. Og får måske en pause fra de svære følelser.

Efter et tab svinger man mellem de to spor. Nogle er mere i det ene, andre er mere i det andet. Der kan gå minutter eller uger, hvor man stort set kun er i det ene spor. Det ene er ikke en bedre måde at sørge på end det andet.

De fleste af os vil faktisk opleve at skifte mellem sporene, især når der er gået noget tid efter tabet. Med tiden vil skiftene blive mindre tydelige. Det hænger sammen med, at vi i højere grad har fundet ud af at rumme følelserne og håndtere hverdagen.

Illustration: Getty Images

Hvor lang tid varer sorg?

Det er svært at sige noget generelt om, hvor længe sorg varer. Faktisk taler man ofte om, at sorgen skal blive en del af den, vi er. Vi kan ikke bare komme over den, men må finde ud af, hvordan livet ser ud, efter vi har oplevet sorg.

Man kan sige, at vi er i sorgen, indtil vi finder ud af at rumme kærligheden og savnet til den, vi har mistet. Og det kan også handle om at rumme andre følelser end kærlighed. Det kan være lige så svært at håndtere sorg efter at have mistet et menneske, som man har haft et vanskeligt, uforløst eller komplekst forhold til. Eller en, som man nærer blandede følelser for.

Uanset kan vi sige, at sorgen varer ved, indtil vi kan rumme tabet og har fundet ud af, hvordan livet og hverdagen skal se ud fremover.

Mange mennesker kan efter seks måneder mærke, at sorgen træder mere i baggrunden, og at livet også byder på glæde og måske nye muligheder. For nogle går der kortere tid, for andre længere.

Hvis man har mistet et barn, er det almindeligt, at det tager længere tid at få fodfæste i tilværelsen igen. Her kan det tage tid at finde ny mening med livet og få hverdagen til at fungere.

Hvordan kommer jeg videre?

Vi kan godt opleve, at omverdenen og dem omkring os synes, at vi skal komme videre. Det er ofte et udtryk for omsorg fra venner og familie, der ønsker, at vi skal få det godt igen. Vi kan også selv have et ønske om at få det bedre, uden vi helt ved hvordan.

Husk på at enhver sorg opleves forskelligt, og derfor kan den tid, hvor sorgen påvirker os, også være meget forskellig.

Hvis der går lang tid, hvor vi ikke mærker en forandring i forhold til, hvordan sorgen kommer til udtryk, og hvor meget den fylder i vores hverdag, kan det hænge sammen med, at vi ikke får skiftet mellem de to spor. At vi enten ikke bruger tid på at mindes og mærke de intense følelser, eller at vi undgår at opbygge en hverdag med nye rutiner.

Du behøver ikke være bekymret for, om du skifter nok mellem de to spor. Det er ikke sikkert, du selv lægger mærke til skiftene. De kan være voldsomme, hvor du for eksempel pludselig overvældes af følelser. Men skiftet kan også ske næsten ubemærket og i det små – for eksempel når du husker kun at dække bord til tre og ikke fire, som du plejede.

[aos_more_articles article=”1927″ /]

Det kan være en hjælp for dig selv og dine nærmeste, hvis du kan tale om, hvad du har brug for fra omverdenen. Måske har du brug for at tale om tabet, selvom det er længe siden. Andre gange har du måske brug for et frirum, hvor du kan tale om alt muligt andet.

For mange er det en stor hjælp at tale med andre, der også har mistet. Mange kommuner har tilbud om hjælp og støtte igennem sorg og krise – og flere landsdækkende organisationer tilbyder sorggrupper for både børn og voksne.

Sorg, der varer ved

Det er ikke sikkert, at du har brug for hjælp til at bearbejde din sorg. De fleste af os kommer selv – med støtte fra vores nærmeste – igennem sorgen. Hvis sorgen ikke aftager i intensitet efter et halvt år, kan det dog godt udvikle sig til en tilstand, der kræver professionel hjælp.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, arbejder på en ny sorgdiagnose, som forventes at blive indført i løbet af 2018. På baggrund af en række fastlagte kriterier kan man blive diagnosticeret med vedvarende sorg – også kaldet kompliceret sorg.

Der er stor uenighed om en ny sorgdiagnose, fordi sorg, der i sig selv er en normal oplevelse, i nogle tilfælde altså vil være en psykisk lidelse.