Forskning: Forekomst af angst i et livstidsperspektiv
Ny forskning: Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse hos børn, unge og voksne. Uden behandling er der større risiko for, at lidelsen bliver kronisk, og der opstår tilbagefald.
Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse i barndom, ungdom og voksenlivet. Ubehandlet angst i barndommen øger risikoen for, at angsten bliver kronisk, og der opstår tilbagefald senere i livet.
Angst opstår oftere hos piger med en 3:1 ratio i forhold til drenge fra ungdomsårene. Studiet undersøgte derfor forekomst, tilbagefald og komorbiditet af angstlidelse på tværs af fire udviklingsperioder; barndom (5-12,9 år), ungdom (13-17,9 år), begyndende voksenliv (18-23,9 år) og voksenliv (24-30 år). Første kontakt med deltagerne var i ungdomsårene, og i alt 816 deltagere blev interviewet to gange, da de var henholdsvis 24 og 30 år gamle om forekomst af psykiske lidelser.
Læs også: Forskning – livsbegivenheders betydning for angst hos voksne
Resultaterne viste, at første gang man oplevede en angstlidelse oftest var enten i barndommen (7 %; oftest grundet separationsangst) eller i voksenlivet (7 %; oftest grundet panikangst). Færre rapporterede, at det opstod i ungdommen eller i det begyndende voksenliv. Der var en signifikant komorbiditet mellem angst og depression i alle fire udviklingsperioder. Havde man en angstlidelse, var der cirka en 4-fold øget risiko for at opfylde kriterierne for depression.
At være kvinde/pige øgede risiko for første forekomst af angst, men ikke for tilbagefald. Der var en cirka 2-fold øget risiko for tilbagefald fra barndom til ungdom. Forekomst i barn- eller ungdom øgede ligeledes risikoen cirka 2-fold for tilbagefald i det begyndende voksenliv. En klinisk implikation af dette studie er, at vi skal blive bedre til at fange, når tilstanden opstår første gang, og sætte ind over for lidelsen så tidligt som muligt.
