Skal man lade sit barn græde ved sengetid?

Mange forældre har prøvet at stå uden for børneværelset med et stopur i hånden. Barnet græder og kalder på mor og far, men forældrene holder fast i deres plan. Barnet skal lære at falde i søvn alene. Forældrene skal vente længere og længere tid, før de må gå ind til deres barn. Og når de kortvarigt kigger ind, må de ikke røre ved barnet eller tage det op.

En stor del af de danske forældre har afprøvet en metode som denne. I Danmark er ”Godnat og sov godt”-metoden den mest udbredte form for søvntræning, som 42 % danske forældre har prøvet. Metoden er opfundet af den spanske børnelæge Eduard Estivill og beskrives i bogen ”Godnat og sov godt”, som anbefales af nogle danske sundhedsplejersker.

Formålet er at lære barnet at falde i søvn alene og kan bruges på børn i alderen nul til fem år. Fremgangsmåden er, at forældrene forlader værelset efter, barnet er lagt i seng. Hvis barnet begynder at græde eller kalde på mor og far, skal de vente et bestemt antal minutter, før de kort kan gå ind. Ventetiden bliver gradvist øget, så forældrene skal vente længere tid for hver gang. Det længste interval er 17 minutter.

Nogle sundhedsplejersker anbefaler forældre at tage denne eller lignende metoder i brug, fra barnet er omkring et halvt eller et helt år gammelt. Men der findes også fagfolk, der fraråder det. Det er et debatteret emne med mange forskellige holdninger. Men hvordan påvirker det barnet? Her er, hvad man kan konkludere efter at have gennemgået den samlede litteratur og viden på området i et nyt speciale.

Fordele og ulemper for forældrene

Det kan være frustrerende at bruge lang tid på at putte sit barn om aftenen. Og det er hårdt at blive vækket mange gange i løbet af natten. Det kan også skabe bekymringer hos forældrene om, hvorvidt deres barn får søvn nok. Og det kan få nogle forældre til at vælge søvntræning.

Læs også: Børns udvikling 0-3 år – det lille barn har brug for tryghed og nærhed

Men der er ikke videnskabelig dokumentation for, at søvntræning fører til, at barnet sover bedre.

Søvntræning kan lære barnet at stoppe med at græde og kalde på sine forældre om natten. Og det gør, at mange forældre tror, at barnet sover bedre.

Forskning viser dog, at søvntrænede børn stadig vågner lige så ofte om natten. Søvntræning fører altså ikke til bedre søvn for barnet, men kan i nogle tilfælde give mere søvn til forældrene.

Andre fordele kan være, at det føles lettere at lægge barnet i seng efter, det er blevet søvntrænet. Nogle ulemper kan være, at det kan være stressende og ubehageligt at høre sit barn græde. Og ikke at måtte gøre noget. Og effekten kan være kortvarig.

Efter et stykke tid vil barnet ofte vende tilbage til at græde om aftenen og natten, og forældrene kan føle sig nødsagede til at søvntræne barnet igen.

Processen med at lade barnet græde bliver dermed ofte gentaget flere gange, og på den måde kan søvntræning føre til mange aftener og nætter med gråd.

Hvordan påvirker det barnet?

Når et lille barn bliver adskilt fra sine forældre, stiger barnets stressniveau. Barnet vil forsøge at få forældrene til at komme tilbage ved at kalde på dem. Eller bryde ud i gråd.

Hvis barnet endnu ikke kan tale, er gråd et af barnets vigtigste måder at kommunikere på. Hvis man ignorerer gråden, ignorerer man altså barnets kontaktforsøg, og det kan gøre barnet stresset og bange.

Læs også: Tilknytning: Børn har brug for en tryg base

Forskning viser, at stressniveauet stiger hos babyer, der bliver udsat for søvntræning. Og at de forhøjede niveauer af stress varer ved efter, at barnet er stoppet med at græde. Med andre ord: Barnet lærer ikke at trøste sig selv af at blive overladt til sig selv

Når barnet med tiden stopper med at græde, kan det i stedet skyldes, at dets kontaktforsøg gentagne gange er blevet ignoreret eller kun besvaret minimalt. For eksempel i form af korte besøg af mor eller far med et par trøstende ord, men uden fysisk kontakt eller andre former for trøst.

Hvis barnet oplever, at dets kontaktforsøg gentagne gange bliver ignoreret, kan det desuden få negative konsekvenser for barnets udvikling og tilknytningen til forældrene. Tilknytning vil sige det følelsesmæssige bånd mellem barnet og forældrene. Hvis barnet kan regne med, at forældrene reagerer på dets signaler, og at dets behov bliver opfyldt rimelig hurtigt, er der tale om en sikker tilknytning. En tryg relation til mor og far.

Risikerer usikker tilknytning

Forældrenes følelsesmæssige tilgængelighed er en af de afgørende faktorer for, at der bliver dannet en sikker tilknytning. Følelsesmæssig tilgængelighed betyder, at forældrene reagerer på barnets signaler og for eksempel beroliger barnet, når det er bange. Og trøster barnet, når det er ked af det.

Ved metoder som ”Godnat og sov godt” må forældrene kun gå ind til barnet efter faste intervaller. Og det er ikke tilladt at røre ved barnet eller at blive, indtil barnet falder til ro. Forældrenes følelsesmæssige tilgængelighed bliver dermed begrænset af sådanne metoder, og det kan risikere at skade tilknytningen.

Et studie viser for eksempel, at babyer, der bliver taget op og trøstet om natten, når de græder, er mere tilbøjelige til at have en sikker tilknytning. Hvis forældrene derimod ignorerer barnets gråd, er der større sandsynlighed for, at der bliver dannet en usikker tilknytning.

En usikker tilknytning vil sige en relation, hvor barnet ikke har tiltro til, at forældrene altid vil være der, når det har brug for dem. Og hvor det ikke kan få opfyldt sine følelsesmæssige behov i tilstrækkelig grad.

Børn lærer at håndtere følelser gennem omsorg

Forældrenes følelsesmæssige tilgængelighed har også betydning for udviklingen af barnets evne til at regulere følelser. Altså evnen til at håndtere sine følelser, som for eksempel at berolige sig selv, når man er oprevet.

Det er en udbredt misforståelse, at babyer og småbørn kan lære at berolige sig selv, hvis forældrene venter med at gå ind til dem. For de dele af hjernen, som regulerer følelser, er ikke ret udviklede hos babyer og småbørn. Og derfor er de meget afhængige af hjælp fra deres forældre til at håndtere deres følelser.

Små børn udvikler gradvist evnen til at håndtere deres følelser ved at blive mødt med forståelse og omsorg, når de er kede af det, vrede eller frustrerede. Børn, der gentagne gange oplever, at deres følelser bliver ignoreret, får sværere ved at håndtere deres følelser. Der er dermed risiko for, at søvntræning kan skade barnets evne til at regulere sine egne følelser.

Skal små børn lære at sove alene?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under et år sover i samme rum som deres forældre for at mindske risikoen for vuggedød. For børn over et år findes der derimod ingen officielle anbefalinger. Og der er delte meninger om, hvad der er bedst for barnet.

Der er tradition for, at småbørn skal lære gode søvnvaner. Og gode søvnvaner bliver tit defineret som, at barnet falder i søvn alene og ikke vækker sine forældre om natten.

Det kan dog bidrage til megen stress og frustration hos forældrene. For de kan let få indtryk af, at der er noget galt med deres barn, hvis det fortsat vækker dem om natten efter, det er fyldt et år.

Men det er ikke unormalt. Cirka en tredjedel af alle børn fortsætter med at vække deres forældre om natten, indtil de er omkring tre år gamle. Mange babyer og småbørn har desuden brug for at have deres forældre hos sig, når de falder i søvn.

Mange muligheder for blidere putteritualer og bedre søvn

Ideen om at børn skal falde i søvn alene er primært udbredt i den vestlige del af verden og har kun eksisteret kortvarigt i menneskets udviklingshistorie.

Om barnet skal falde i søvn alene eller sammen med forældrene er naturligvis op til den enkelte familie. Nogle forældre vælger at amme eller vugge deres barn i søvn. Læse højt, synge eller holde i hånd indtil barnet sover. Andre forældre foretrækker, at barnet lærer at falde i søvn alene.

Der findes mange forskellige metoder til at lære småbørn at falde i søvn alene, og det er derfor ikke nødvendigt at vælge en metode, hvor man lader barnet græde.

Blide metoder er ofte baseret på gradvis tilvænning. Men de metoder tager længere tid. Til gengæld er metoderne mindre stressende for barnet og forældrene. Blide metoder beskrives i flere forskellige forældrehåndbøger, for eksempel i bogen ”Sov igennem uden gråd” af Elizabeth Pantley.

Uanset hvordan man vælger at putte sine småbørn, er her en række råd til, hvordan man kan hjælpe til at forbedre barnets søvn.