Få trygge børn i en travl hverdag
Hvorfor er det så svært at vinke farvel i børnehaven? Hvis et barn ofte får omsorg og trøst, når det er bange, vil det gradvist lære, at adskillelse ikke er farligt. I denne artikel får du gode råd til, hvordan du kan skabe tryghed og lyst til at lære hos dit barn.
Havde du mange bekymringer og overvejelser, da du skulle have børn? Kan du ligge vågen om natten, når din 10-årige ikke tør gå i skole, og din teenager er holdt op med at tale med dig? Så er du ifølge forskningen en sund og normal forælder.
Lad os se på, hvorfor frygten for adskillelse fylder så meget i vores liv. Og få forskningens bud på, hvordan man lærer børn den grundlæggende evne til at kunne sige farvel – for at lege, lære og opbygge selvværd.
Børn og forældres vilkår i dag
Det kan være en udfordring for forældre i det moderne liv at give sine børn stabil, daglig omsorg. Danske forældre har Europas længste samlede arbejdstid, og over halvdelen af os bliver skilt. Børn passes ude allerede fra etårsalderen i småt bemandede miljøer med stadigt færre voksne.
En af grundene til børn og unges skrøbelige mentale helbred er de mange tidlige skift, tab og adskillelser, der er et vilkår for børn i dag. Som den pige i 8. klasse jeg talte med for nylig, der havde talt 52 klasselærere siden børnehaveklassen. Eller den flok teenagere, der kaldte deres skiftende lærere og pædagoger for ”svigterne”, fordi de havde dem i så kort tid. Under de vilkår bliver det endnu vigtigere at vide, hvad børn har brug for.
Om tilknytningsteoriens tilblivelse
Den engelske børnepsykiater John Bowlby voksede op i en kølig engelsk overklassefamilie. Han oplevede ikke nok nærhed og blev sendt meget tidligt hjemmefra. Den erfaring brugte han senere til at skabe tilknytningsteorien, der siden er blevet et solidt fundament i børneforskning.
Under krigen studerede han indlagte børns sorgreaktioner, når de blev adskilt fra forældrene og undrede sig over, hvorfor de reagerede så voldsomt. Hans tanke blev, at menneskets tilknytningssystem er udviklet gennem millioner af år, fordi det sikrer børns overlevelse og udvikling ved at tiltrække voksnes omsorg.
Børns udvikling 0-3 år: Det lille barn har brug for tryghed og nærhed
Adskillelsesangst sikrer vores overlevelse
Hos mennesker opbygges hjernen individuelt over mange år – i alle de bittesmå samspil med forældre og andre i løbet af dagen. En voksen hjerne er et spejl af alle de relationer, vi har haft i opvæksten.
Små børn er ekstremt sårbare over for adskillelse fra dem, de er knyttet til, og derfor har vi udviklet en nyttig brandalarm: adskillelsesangst. Derfor er det så svært for dig og den lille at vinke farvel i børnehaven – og derfor splitter hunden huset ad, hvis du kommer for sent hjem: alarmen er gået!
Gråd og søgen efter den voksne kaldes for tilknytningsadfærd. Så længe et barn oplever adskillelsesangst, sætter det lysten til at lege og udforske verden til side og søger kun efter nærhed. Det er helt normalt, men for mange eller for langvarige adskillelser kan forsinke barnets udvikling.
Sådan slukker du alarmen: den trygge base fører til udforskningsadfærd
Bowlby skabte begrebet ”den trygge base”. Når børn oplever, at adskillelser læres gradvist, ikke varer alt for længe, og at der næsten altid er nogen til at trøste, holde, lytte og give omsorg – slukker alarmen (adskillelsesangsten) hurtigt. Når barnet så føler sig trygt, kan udforskningssystemet overtage barnets følelser; nu skal der leges, læres og eksperimenteres, og den voksne bliver glemt for en stund.
Du kender måske scenen, hvor du står i børnehaven og taler med en anden voksen, og dit barn klamrer sig til dit lår. Det signalerer, at du skal blive, og at adskillelsen, der venter forude, ikke ønskes. Hvis barnet er helt overbevist om, at du og låret bliver stående, vil det så småt begynde at bevæge sig væk og ud for at undersøge verden. Ud at lege, eksperimentere og have kontakt med andre børn.
Udforskningsadfærd er noget af det vigtigste i et barns udvikling, fordi hjernen kun kan udvikle sig gennem kontakt, leg og samspil med forældre, andre børn og voksne. Hvis barnet føler sig utrygt, vil det glemme alt om at udforske og søge omsorg, indtil det igen føler sig trygt. På den måde kan du tydeligt se, hvornår dit barn er styret af tilknytningssystemet, og hvornår alarmen slukker, så lysten til at udvikle sig og lære kan få mest mulig plads.
Tryg base for børn
Hvordan skaber man en tryg base for børn? Det har forskeren Mary Main og mange andre gode bud på:• Gør adskillelse til en leg – lige fra borte-borte-tit-tit til at lege skjul. Det styrker barnets trygge bevidsthed om, at du findes, også når det ikke kan se dig.
• Før barnet starter i børnehave, så leg nogle gange at I går til børnehaven, siger goddag, vinker farvel, at dit barn leger med de andre børn, du kommer tilbage, og i går hjem. I kan også lege, at barnet skal sove, men at det er barnet, der sender dig længere og længere væk og ikke dig, der bare går. Så oplever barnet aktivt at beherske og regulere sin frygt i stedet for blot at blive hjælpeløst forladt.
• Skab korte, intense følelsesmæssige samspil med en fast pingpong rytme: jeg taler, du svarer, jeg smiler, du smiler. Læg følelser i stemme og ansigtsudtryk, så barnet lærer de følelser, der hører til bestemte ord og deres betydning. Det giver sprogforståelse.
• Delt opmærksomhed slider på både dig og barnet. Børn, der plager har plagede forældre. Alle travle forældre har oplevet det konstante ”mor, se mig!”, ”far, skal vi lege?”, ”må jeg få en is?” Det eneste, barnet i virkeligheden plager om, er en stund med udelt opmærksomhed og nærvær. Derfor er det en god ide at lave faste ritualer og tider for, hvornår du er helt tilgængelig, opmærksom og til rådighed og vise tydeligt, hvornår du ikke er. Så lærer barnet at vente, håbe og glæde sig til noget. Og at det ikke behøver at blive utrygt, når du er i gang med noget andet. Det ved jo, at lige om lidt er du til stede igen. Nærvær og fravær skal have en forudsigelig rytme.
• Vær sensitiv: læs barnets følelser før du svarer og svar ud fra dem. Følelserne skifter lynhurtigt hos børn, så det svar, der virkede det ene øjeblik, skal måske være et helt andet i det næste. Man kan for eksempel bede sin teenager gøre noget i huset, og i det ene øjeblik opleve en smækket dør og det næste ”ja, det skal jeg nok!”. Efterhånden lærer man at læse følelserne, spejle dem og fornemme, hvilket tonefald der skal bruges i et givet øjeblik.
• Føl med barnet, men ikke som barnet. Det er måske det allersværeste – når barnet er ulykkeligt, ophidset, vredt eller deprimeret, kan hele huset komme i samme stemning, og tordenskyen sænke sig. Det hjælper hverken dig eller barnet. Så spejl først barnets følelse ved for eksempel at sige ”du er meeeget sur lige nu, ikke?”. Og lidt efter trækker du dig tilbage og forvandler en tragedie til en lille ting: ”Men ved du hvad? Du kunne bare ikke finde din T-shirt, vel? Kom her og sid hos mig, så finder vi den om lidt”.
Forskningen viser, at når vi stræber mod at agere sådan i hverdagen, får vi børn, der som voksne kan klare livets udfordringer. De får et højere selvværd, bliver mere interesserede i at lære og får lettere ved at omgås andre. De kommer sig også hurtigere over de adskillelser, der hører til voksenlivet.
Det ville være skønt, hvis vores skolesystem ikke byggede så ensidigt på krav til præstationer og læreplaner, men først gav forudsætningerne for bedre læring ved at tilbyde langvarige relationer og daglig dialog med lærere. Mange lærere kæmper med adfærdsproblemer, larm og mangel på koncentration i klasserne. Mange af disse vanskeligheder kan føres tilbage til det helt enkle – mangel på grundlæggende tryghed.
Børn skal have et godt selvværd – ikke kun selvtillid
Tag en snak med spøgelserne i forældreskabet
At opleve tab er prisen for tilknytning fra vugge til grav. Forskningen viser, at det, der betyder mest for børns succes i livet, ikke kun er selve de tab, de har oplevet, men den måde de har lært at møde dem på.
Og som forældre har vi vores egne barndomsoplevelser med i kufferten på godt og ondt. At dele egne oplevelser af tidlige tab med andre kan frigøre os fra blot at gentage den måde, vi lærte det på over for vores egne børn. Så til slut får du et par spørgsmål at reflektere over, der kan give virkelig spændende familiedialoger eller blot overvejes i et stille øjeblik.
Vi tænker ikke så meget over det til daglig, men i alle familier er der historier om, hvordan omsorg og tab gennem generationer har påvirket bedsteforældre, forældre og børn. De er en vigtig del af en families arbejde for at skabe mental sundhed. Hver ny generation tager det bedste med fra den forrige og gør op med, hvad de selv opfattede som negativt i deres barndom. Tryg tilknytning er derfor også et familieanliggende, der skabes og forbedres gennem dialoger.
- Hvilke svære adskillelser har du oplevet som barn?
- Hvilke følelser skabte det hos dig?
- Hvad skete der med din tillid til dig selv og andre?
- Hvem talte du med om det – hvis det ikke var tabu?
- Hvilke adskillelser har dine forældre eller bedsteforældre oplevet – hvordan tror du, det påvirkede deres måde at vise omsorg på?
- Hvilken styrke og erfaring om børns behov har dine barndomsoplevelser givet dig?
Børns udvikling 3-6 år: Hjælp dem med at forstå andres adfærd
