Coronakrisen rammer børn i misbrugsfamilier

Det er fredag en uge efter, at Danmark blev lukket ned af coronavirussen. En dreng på 10 år skriver i en chat for børn i familier med alkohol- og stofproblemer, at hans mor i fuldskab har slået ham i hovedet med en flaske. Chatrådgiveren hjælper ham med at ringe til sin lærer, der kommer og hjælper.

Vi ved, at mere end 120.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer. Det svarer til i gennemsnit to børn i hver skoleklasse. Mange af disse familier og deres børn er for tiden overladt til sig selv. Vi ved også, at familier med alkoholproblemer kan være udfordret på forskellig vis. Og at det har konsekvenser for forældre og børn.

Både hos forældre og børn ser vi øget risiko for en lang række symptomer på belastning, herunder angst, depression, selvmordsadfærd, PTSD, ringe følelsesregulering, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, koncentrationsbesvær, søvnbesvær og misbrug af forskellig karakter. Alt sammen kan komme til udtryk som problemer i skolen, på jobbet, i relationer eller munde ud i ensomhed.

Hverdagen i familier med alkoholproblemer er ofte præget af uforudsigelighed, konstant kaos- og krisehåndtering og et højt stressniveau. Og af ringe konflikt- og problemløsning, fordi mestringsstrategien er at dulme og drikke det svære væk frem for at finde konstruktive, varige løsninger. Derfor kan det være svært at rumme mere af samme skuffe som følge af den situation, coronakrisen medfører.

Det ved vi om familier med alkoholproblemer

Ofte er der tale om omvendt forældreansvar, hvor børnene oplever at være de små voksne, der passer på forældrene og de mindre søskende. Forældreomsorgen kan være svingende eller helt fraværende afhængig af den drikkendes status og forældrenes belastningsgrad. Børn kan være overladt til den drikkende alene, måske fordi den ikke-drikkende forælder er på arbejde, i karantæne på grund af coronavirussen eller bare ikke tilgængelig.

Vi ved nemlig også, at selvom der er en ikke-drikkende forælder, kan denne over tid blive så belastet og slidt af livet med alkoholproblemer i familien, at de mister ressourcerne til at være den kompenserende voksne, der skærmer børnene og sørger for den trygge base og de basale behov. Og når kriser rammer, bliver belastningen øget hos den ikke-drikkende forælder.

Situationen kan være potentielt farlig for de børn, der er overladt til sig selv eller udsat for psykisk eller fysisk vold eller seksuelle overgreb fra forældre eller andre søskende. Vi ved, at det forekommer hyppigere i familier med alkoholproblemer.

Hvilke børn taber under coronakrisen? Kig dig omkring

Lige nu er disse familier isoleret. Det var de i forvejen. I selvvalgt isolation. For det er skamfuldt at have alkoholproblemer. Det er stigmatiserende. Og man kan med rette frygte, hvilke sanktioner der kunne komme i spil, hvis nogen fandt ud af det. De lukker ikke nogen ind og kommer ikke meget ud for at holde på hemmeligheden. Eller de lever dobbeltliv, hvor de forsøger at holde facaden udadtil, mens det reelle liv i familien holdes hemmeligt. Det gælder både de voksne og børnene.

Dertil kommer, at der i familier med alkoholproblemer ofte er ringe eller ingen kommunikation. Familien er ikke bare isoleret udadtil, men også indadtil. Det kan komme til udtryk ved, at familien heller ikke taler med hinanden om det, der foregår. Hverken om alkohol eller andre betydningsfulde ting. De kan have svært ved at tale om det, der er svært, og ofte ses psykisk og fysisk vold eller eksplosiv vrede som en reaktion på den manglende kommunikation. Det gælder de voksne imellem, børnene imellem og imellem voksne og børn. Det kan også komme til udtryk ved følelsesmæssig tavshed, hvor den følelsesmæssige kontakt mellem familiemedlemmerne er lukket ned.

Børnene kan også være isolerede, fordi de skal passe deres voksenopgaver i familien: passe på mor, far, lillesøster, handle ind, lave mad og i det hele taget bare står med alt for store opgaver for et barn. Eller fordi de er tynget af bekymringer, så de ikke har overskud til et almindeligt børneliv. Endelig er der de børn og unge, der har fundet ud af, at de kan flytte fokus fra deres forældres problemer til sig selv ved enten at være udadreagerende eller ved at være de stille, dygtige og nemme børn.

Disse børn er konstant på job. De arbejder lige nu i døgnvagt – i konstant alarmberedskab – i et forsøg på at holde sammen på familien, undgå skænderier, passe på den ikke-drikkende forælder, søskende og at den drikkende forælder ikke drikker Eller bare gør mindst mulig skade på sig selv og familien.

Derfor øger coronakrisen risikoen for børnene

For mange af disse børn er deres eneste fristed skolen, fritidsklubben eller en god ven. For nogle enkelte kan det også være bedsteforældrene. Lige nu er alt det lukket. Selv den gode ven, man kunne gå hjem til efter skole, kan opleves langt væk. Ligesom mange bedsteforældre i disse dage er særligt svært tilgængelige. Isolationen kan opleves som et fangenskab for disse sårbare børn. Netop isolation og den ringe kommunikation, udadtil såvel som indadtil, gør det særligt vanskeligt og potentielt farligt at være barn i disse familier, når Danmark er lukket ned.

Samtidig ser der ud til at være et øget salg af øl, vin og spiritus i takt med coronakrisens udvikling. Delvist fordi dem, der plejer at drikke ude nu drikker hjemme, delvist fordi der formodentligt i nogle familier drikkes mere i krisetid.

I mange familier med alkoholproblemer er der en vis social regulering af alkoholindtag. Det kan være at skulle møde på arbejde, hente børnene fra en fritidsaktivitet, mødes med andre voksne til badminton, i Netto eller på gaden. Mange familier med alkoholproblemer er også almindelige familier, der gør almindelige ting, når der ikke drikkes. Uden denne regulering kan man forvente, at alkoholindtaget øges – både i mængde og antal timer og eksponering for børnene.

Isoleret med familien – hvad gør vi nu?

Vi skal være opmærksomme

Lige nu er hverdagen udfordrende for alle. Og især for de familier, der i forvejen tumler med uforudsigelighed, kaos og sårbarhed.

Som led i et øget corona-beredskab begynder der at være tilbud til udsatte familier og sårbare børn. Men der er en stor gråzone, som vi ikke når. For mange af disse familier er ikke i den officielle kategori af udsatte og sårbare. De er på overfladen almindelige familier. De findes i alle samfundslag og er tilsyneladende velfungerende med gode jobs og pæne biler i garagen. De er ikke nødvendigvis kendt af de sociale myndigheder. Og mange af dem, der er, er kendt for noget andet og får måske alligevel ikke tilbud om hjælp, fordi ingen ved, hvad der i virkeligheden er på spil.

En af de helt store udfordringer er hemmeligholdelsen som følge af tabu, skam og skyld. Det gør, at familien og børnene holder alkoholproblemerne skjult. De taler ikke med nogen om det, beder ikke om hjælp og kan have svært ved at modtage hjælp. De er bange for, hvad der vil ske, hvis nogen finder ud af alkoholproblemerne.

Det er en udfordring for os, der gerne vil og skal hjælpe. For det fordrer, at vi kan se bag facaden, tør gribe ind og med respekt og empati skabe adgang til et tabubelagt og skamfuldt univers. Også når vi er i tvivl. For det kan man med rette blive, når det handler om alkohol. For hvornår er det for meget? Her er det vigtigt at huske på, at hvis det er et problem for andre (partner eller børn), er det et problem. Eller hvis der er vigtige funktioner (omsorg for børn eller job), der ikke bliver passet, er det et problem. Ofte kan vi altså ikke se alkoholproblemerne, men børnenes reaktion på en familie ramt af de problemer, alkohol skaber.

Kender du sådan et barn? Så kan du være den, der gør en forskel. Vi ved, at de nære, sociale relationer er vigtige. Børn har brug for voksne, der hjælper og støtter andre voksne, og at vi følger med i hinandens liv.

Er du bekymret?

Både som almindelig borger og professionel har du underretningspligt. Har du kendskab til familier, hvor du er bekymret for børnene, skal du underrette de sociale myndigheder. De sociale myndigheder skal også i denne krisetid tage sig af børn og familier, der har brug for hjælp og støtte.

Du kan læse mere om underretningspligt her på Ankestyrelsens hjemmeside