God skolestart – fra børnehave til skole
Det er en stor omvæltning i et barns liv at sige farvel til den trygge børnehave og begynde i skole. Og det påvirker også resten af familien. Som forælder kan man gøre meget for, at det nye kapitel bliver en god oplevelse for ens barn.
Da jeg var på besøg i en børnehave for nylig, mødte jeg en flok børn, som alle skulle sige farvel til børnehaven og goddag til skolestart for snart at starte i 0. klasse.
De skulle sige farvel til den institution, hvor de havde gået i vuggestue i to år og senere var rykket op i børnehaven. Og nu var der afskedsfest på fredag.
Hele den store gruppe sad på sandkasselåget og talte stille sammen. Jeg satte mig lidt fra dem og kunne høre, at de talte om skolen. Om fremtiden.
De talte om forventninger, usikkerhed og om ikke at være dygtig nok. En var ked af, at hun skulle på en skole, hvor hun ingen kendte. To andre piger tog om hinanden og smilede kærligt til hinanden: ”Men vi to skal være sammen i vores skole”.
Det sitrede i gruppen af forventningsglæde, men også af usikkerhed over at skulle gå fra én verden til en anden. Over at skulle slippe alt det trygge. For børn er det et kæmpe skridt at gå fra børnehave til skole. Der er tale om en form for institutionelt systemskifte, når der står skolestart på programmet.
Voksne skal udstråle, at det nok skal gå godt
Et skift mellem to verdener både pædagogisk og kulturelt. For det første skal børnene sige farvel til alt det trygge, vennerne og de kære voksne. En hverdag de er trygge i. De kender reglerne, normerne, kulturen, toiletterne, alle rummene og de hemmelige steder. Vennerne, de har knyttet nære bånd til, kan rejse til andre skoler, og de kan miste en fortrolig ven.
Måske er man heldig og oplever, at vennen flytter med, og det kan gøre det hele lidt lettere. Og de voksne, som kunne trøste og holde en i hånden, når livet var hårdt, må man også sige farvel til. En stille usikkerhed melder sig: Hvem hjælper i skolen og på legepladsen i skolen?
Her er det vigtigt, at vi voksne holder fokus og ikke forfalder til sørgmodighed og udstråler usikkerhed. Vi skal huske, at et skift eller en forandring i børnenes liv ikke er et problem i sig selv. At bryde med noget og at gå videre i livet er en nødvendighed. Et livsvilkår.
Og grebet rigtigt an af vi voksne kan det blive til glæde, nye venskaber, vækst, viden og en erfaring, som børnene kan bringe videre med sig i livet.
Hvordan griber man overgangen fra børnehave til skolestart an på en god måde?
For det første er det vigtigt, at forældrene gør sig klart, at livets gang i hele familien bliver berørt af, at ens barn starter i skole.
Forældrene skal også lære skolens normer, regler og kultur at kende, og en god måde at gøre det på er, at man afsætter en uges tid til at indsluse barnet. Henter dem lidt tidligere fra SFO/skole, lærer skolen og SFO at kende og hilser på børnene og de voksne, når man bringer og henter. En tryg start, hvor vi voksne hjælper børnene i gang.
Derudover er familien nu også blevet ”skemalagt”. Man møder præcist kl. 8.00, skoletasken skal være ordentligt pakket, og madpakken skal være i orden. Der er ingen mad i skolen, hvis man bliver sulten. Ferien er planlagt. Der kræves mere struktur, når man har et skolebarn.
Skolebarnets søskende bliver også påvirket
Og så er der søskende. Pludselig er lillesøster alene i børnehaven, fordi storebror er begyndt i skole. ”Hvad med mig,” siger hun. Alt det postyr om skolestart påvirker de andre søskende – store som små.
Tal om det i god tid, så alle børnene er klar til ændringen. Og tal om, hvad den forestående skolestart betyder for det enkelte barn i familien.
For det andet er det vigtigt at acceptere, at barnet kan møde masser af udfordringer i forbindelse med en skolestart. Men det er ikke først og fremmest faglige udfordringer, som mange tror.
Det handler meget mere om sociale færdigheder, sociale fællesskaber og de regler, der er i skolen. Nu kan man ikke bare gå, når man vil, sige man ikke gider eller begynde at spise, når sulten melder sig. Man skal række fingeren op, når man vil sige noget og ellers være stille.
Nye venskaber skal dannes, og alle børnene i 0. klasse skal finde deres plads i gruppen. Det kræver sociale kompetencer og evnen til at forhandle og løse konflikter at blive inkluderet i børnefællesskabet. De samme egenskaber som voksne har brug for, når de starter på et nyt job eller flytter afdeling.
Hvordan reagerer børnene på de udfordringer?
Det er forskelligt, hvordan og hvornår børn reagerer på skolestart. Og måden, de reagerer på, er forskellig fra barn til barn. Nogle børn falder hurtigt til, mens andre har brug for mere tid til at omstille sig.
De mest almindelige reaktioner er:
• Børnene reagerer ved at blive regressive. De kan gå tilbage i udvikling – tilbage til dengang alt var til at overskue. De kan begynde at tale lidt småbarnligt derhjemme og udstråle, at de har brug for hjælp til helt almindelige hverdagsting.• Børnene kan også udvise stresssymptomer, blive forvirrede og have svært ved at overskue hverdagen.
• Vredesudbrud er også en helt almindelig reaktion. Det er som om, alt brænder sammen om dem – alle er dumme.
• De kan også reagere med søvnproblemer, have svært ved at falde i søvn, og de vil så gerne putte inde ved mor og far. De har sådan brug for den tryghed, det er at mærke mor og far.
• Endelig kan de også ændre personlighed, blive stille, tavse og trække sig fra fællesskabet.
• Der kan naturligvis være andre reaktioner end de nævnte, og det er op til forældrene at være opmærksomme på barnet de første uger. Hold øje med om jeres barn trives, eller om det går og kæmper med noget – ændrer adfærd – for så må forældrene gribe ind.
Hvordan kan forældre hjælpe børnene?
-
Skab overblik
For at afhjælpe usikkerhed og give overblik over hvad der skal ske i skolen næste dag, er det en god hjælp, at forældrene kort om aftenen ved puttetid fortæller, hvad der skal ske i skolen dagen efter.
-
Sørg for at have styr på skoletasken
Det er også vigtigt at huske på, at det er forældrenes ansvar i samarbejde med barnet at sørge for, at skoletasken, penalhuset, madpakken og skoletøjet er på rette plads. Det beroliger barnet at vide, at der er styr på det, og det afhjælper megen stress.
-
Skab ro i hverdagen
Sørg for at hverdagen er, som den plejer, og undgå vilde aktiviteter og for mange gæstebesøg i de første skoledage. Ro, nærvær, omsorg og voksenoverskud er, hvad der er brug for.
-
Lad dit barn reagere derhjemme – det har det brug for
Prøv at rumme barnet, når det hidser sig op og skælder ud. Barnet gør det, fordi det suger alle de nye indtryk i skolen til sig og forsøger at være sød, stille og opmærksom. Børnene kontrollerer deres følelser, fordi de ikke tør være sig selv. Men når de så kommer hjem, slipper de luften ud. Så prøv at imødekomme barnet selvom det opfører sig helt urimeligt. Husk at det er en reaktion på alt det nye, barnet skal igennem.
-
Tal om alt det nye
Endelig er det en stor hjælp for barnet, at man taler med det. Giver sig god tid til at tale om alt det nye. Lyt til barnet og kom med råd og handlemuligheder. For eksempel: ”Fortæl mig hvad det bedste var i skolen i dag”.Eller når det klynger sig til dig og vil nusses, så sig: ”Ja, man kan godt blive træt, når der sker så meget”. Hvis barnet er ked af det og siger: ”Jeg kunne ikke finde toilettet, og der var ingen, der hjalp mig”, så sig: ”Hvor træls, hvad gjorde du så” og alt efter svar give råd om, hvordan det kan løses, for eksempel ved at spørge en fra klassen eller en lærer.
Eller tilbyd at vise, hvor toilettet er, når du henter barnet i morgen. Det er vigtigt at gøre barnet selvhjulpent.
Det kræver tålmodighed, omsorgsfuldhed og forældre, der lytter, vejleder og rådgiver. Og som holder fast i den almindelige hverdag. Min erfaring er, at det er en periode – kort eller længere alt efter barnets personlighed. Men når de første måneder er gået, har de allerfleste børn fundet deres plads i gruppen. De glæder sig til skolen og vennerne. Nu er de blevet skolebørn, og roen i familien er genoprettet.
Læs også