Forskning: Livsbegivenheders betydning for angst hos voksne
Ny forskning: Negative begivenheder i livet som for eksempel dødsfald, skilsmisse og finansielle problemer øger risikoen for at udvikle angst. Men kun ganske lidt. Mange andre faktorer er også i spil.
Øger negative livsbegivenheder risikoen for at opfylde kriterierne for en angstlidelse inden for tre år efter den negative oplevelse?
Det har man undersøgt i The National Epidemiological Survey on Alcohol and Related Conditions (NESARC).
Negative livsbegivenheder blev defineret som:
1) sygdom, fysisk skade
2) dødsfald i familie eller blandt nære venner
3) blive fyret eller miste arbejde
4) separation eller skilsmisse
5) større finansielle problemer
6) blive dømt for en forbrydelse eller have et familiemedlem, dømt for forbrydelse.
Læs også: Angstanfald – hvad gør jeg?
Negative livsbegivenheder forventes at øge risikoen for angstlidelser. Det gør de, fordi de sandsynliggør en risiko for negative begivenheder også i fremtiden samtidig med, at ens mestringsmuligheder opleves reduceret, da man ikke har været i stand til at forhindre den negative livsbegivenhed.
Andre faktorer en livsbegivenheder spiller ind
Data blev i første omgang indhentet i henholdsvis 2001 og 2002. 43.093 voksne i alderen 18-98 år deltog fra hele USA. Derefter indhentede man igen data i 2004-2005. Her deltog 34.653 personer.
Af deltagere, der havde oplevet negative livsbegivenheder i året før første dataindsamling, opfyldte 66 procent kriterierne for en angstlidelse i perioden mellem første og anden dataindsamling.
Risikoen for at opfylde kriterierne for en angstlidelse var øget 1,23-fold blandt deltagere, der havde oplevet en negativ livsbegivenhed. Der var ingen forskelle mellem betydningen af negative livsbegivenheder og type af angstlidelse.
Læs også: Hvad er angst?
De begivenheder, der havde størst betydning for, at angstlidelser opstod, var:
- sygdom eller fysisk skade
- dødsfald i familien eller blandt nære venner.
Selvom negative livsbegivenheder var relateret til udvikling af angstlidelser inden for en 3-årig periode, var risikoen kun øget ganske lidt.
Studiet tyder dermed også på, at mange andre faktorer er i spil, når vi skal forstå, hvilke voksne der udvikler angst, og hvilke der ikke gør det.
