Lysten til sex kan forsvinde – og genfindes

At miste lysten til sex er noget, de fleste kommer til at opleve. Det er nok mere reglen end undtagelsen, at det sker på et eller andet tidspunkt, når man er sammen med den samme i mange år.

At miste lysten kan ske for både mænd og kvinder. For mange er den manglende sexlyst frustrerende. Både fordi man selv savner at mærke sin lyst, men også fordi man ofte må skuffe sin partner, som måske stadigvæk har lyst.

Det er lidt forskelligt, hvilke veje vi går med ulysten. Mange bliver ved med at have sex uden lyst. For nogle er det ok, og de får måske endda lyst undervejs i akten. Men for andre er det en frustrerende og ulystfuld oplevelse.

Der kan også ske det, at man opgiver og trækker sig fra sin partner seksuelt.

Hvorfor mister vi lysten til sex?

Der er mange forskellige grunde til, at vi mister lysten til sex. Sygdom, stress, overgangsalder, hormonelle ubalancer eller små børn, men også kollektive normer for korrekt seksualitet og et indre forventningspres kan hæmme vores lyst.

For at forstå hvordan forventninger og normer påvirker vores seksualitet og sexlyst, kan vi med fordel interessere os for et lille center i hjernen: det Ventromediale Præfrontale Cortex, forkortet VPC.

Læs mere: Parforhold – Ret fokus mod dig selv og bevar kærligheden

Når vi føler seksuel lyst, kræver det nemlig, at vi slukker for VPC’en. Meget forenklet sagt. VPC’en er den del af hjernen, som hjælper os med at opføre os ordentligt. En slags GPS, eller indre norm-kompas, som hjælper os med at følge vores kollektive regler om, hvordan “man” bør opføre sig, eller hvordan “man” bør se ud eller have sex.

Noget kunne tyde på, at høj aktivitet i vores VPC er med til at hæmme vores lyst. Det kan vi se, når vi undersøger hjerneaktiviteten hos mennesker, der er seksuelt opstemte. Det meste af hjernen lyser op, med undtagelse af VPC, hvor aktiviteten er på et absolut minimum.

Hav ikke sex, hvis lysten mangler

Vi ved også fra den neuropsykologiske forskning, at følelsen af tvang er den største lysthæmmer. Altså at vi gør noget, som vi ikke har lyst til, fordi vi enten bliver tvunget fysisk eller føler os forpligtiget socialt. Det kan være af forventningspres og forestillinger om det perfekte sexliv.

Når vi har sex med vores partner, selv om lysten mangler, handler det også ofte om, at vi er bange for at sætte grænser og sige nej. For hvad nu, hvis han eller hun bliver vred eller går sin vej?

Læs mere: Sex er meget mere end samleje og evnen til at få en orgasme

Den form for sårbarhed og villighed til at rette ind er en del af det af være menneske.

Men vi kan stadig øve os i at tænde for vores lyst – og lege med at skrue ned for eller deaktivere vores VPC – ved at lade vores behov for at sige nej og sætte grænser (føle ulyst) være en del af vores seksuelle møde. Og hvordan gør man så det?

VPC i alarmberedskab

For at få lyst til sex kræver det, at vi stopper med at tage hensyn til andres forventninger. Herunder vores partners.

Mange af mine kvindelige klienter har gennem tiden sagt: ”Jeg er holdt op med at røre ved ham, for så ved jeg, hvad han forventer. Og det orker jeg ikke”.

I det øjeblik kvinden aflæser i mandens øjne, at hendes berøring har vakt hans lyst, føler hun, at hun bør tilfredsstille den. Og i det øjeblik bliver hendes VPC aktiv.

Problemet er med andre ord ikke berøringen. Problemet er, at hun føler, at berøringen forpligter hende til mere.

Hvis vi forestiller os, at ovenstående kvindes VPC var deaktiveret, ville hun ikke føle sig forpligtet til at tilfredsstille sin partner. Hun ville have det fint med at røre ved ham for så efterfølgende at afvise ham. Men det har hun ikke. Hun kan kun se, at hun lykkes med at være en god og rigtig kæreste, hvis det ender med penetration. Altså “fuldbyrdet” sex. (Skrevet med forbehold for, at eksemplet illustrerer samleje mellem en mand og en kvinde. Det kan jo være, at man er to kvinder i forholdet).

Den idé har hun, og han for den sags skyld, opfanget et sted ude i verden. At den rigtige kæreste er klar til at gå hele vejen efter endt forspil. Ellers er man en fiasko. Og netop den idé sætter hendes VPC i alarmberedskab. Og så mister hun lysten.

Respekter din egen lyst og ulyst

Vil vi forsøge at slukke vores VPC, giver det først og fremmest mening at undersøge, hvilke forventninger, vi har til det seksuelle. Herefter kan man lave en mindre ceremoni, hvor man tager alle forventningerne, krøller dem sammen og aftaler, at vi vil hjælpe hinanden med at skabe et forventningsfrit, men alligevel seksuelt rum.

Læs mere: Når vi bliver forældre, kommer vores parforhold under pres

For de fleste kan det være hjælpsomt, hvis man aftaler, at penetration eller kontakt med kønsorganerne er forbudt i starten. Uanset hvad, må det aldrig være målet. For i det øjeblik, spillet kun er værdifuldt, hvis det ender med at man har sex, vil forventningspresset snige sig ind. Og VPC’en vil være aktiv. På sigt må man gerne gå hele vejen, men det skal aldrig være målet med øvelsen.

Øvelse 1: Skab et seksuelt rum

Ideen er, at man sammen kan skabe et rum, hvor alt og intet kan og må ske. Det rum kan eksempelvis være torsdag aften klokken 20.00, hvis man har børn, der skal puttes først.

At rummet stadigvæk er seksuelt betyder, at man ikke ser tv eller engagerer sig i anden form for adspredelse. Man har fokus på hinanden.

Den eneste regel er, at man skal lytte og respektere sin egen lyst og ulyst.

Det betyder, at den lystne – lad os bare sige manden – lader sin lyst påvirke hans adfærd. Han rører måske ved sin partner, kysser hende og forsøger at komme til.

I den situation skal kvinden lytte til sin ulyst og lade den påvirke hendes adfærd. Det betyder højst sandsynligt, at hun afviser hans seksuelle tilnærmelser.

Men det er en del af legen. Så snart hun tænker, at hun nu bør gøre noget andet for at tilfredsstille ham, er hendes VPC tændt – og legen slut.

Det samme gælder for ham. Fordi afvisningen er en del af legen, vil han ikke lade sig slå ud af den, for han har jo stadig lyst. Han vil henvende sig igen, og hun vil afvise ham. Fordi hun ved, at han ved, at hendes henvendelser ikke forpligter hende på mere, kan hun friste ham. Gå til ham, tage på ham, kysse ham. Hans lyst er atter vakt, og han genoptager jagten.

Det ligner en slags fangeleg for voksne, hvor fire virksomme ingredienser altid må være til stede: En, som frister partneren til at genoptage jagten og som, i samme øjeblik partneren har hænderne omkring én, flygter væk igen. Alt sammen hyllet ind i den konstante usikkerhed, om man nu bliver fanget eller ej.

Øvelse 2: Blid håndmassage og leg

Hvis ovenstående bliver for hidsig en øvelse, kan man starte mere nænsomt.

Sid sammen. Først giver manden kvinden blid håndmassage. Ikke sådan, som han forestiller sig, at hun gerne vil have det, men sådan, som han selv har lyst til at røre ved hendes hånd.

Efter 10-12 sekunder afviser kvinden manden ved at trække hånden til sig. Måske fulgt af en verbal afvisning. Manden respekterer afvisningen.

Kvinden lokker ham lidt igen med sin hånd. Manden griber fat i kvindens hånd, og får lov at massere lidt videre. Kvinden afviser ham igen.

Efter et stykke tid lokker hun ham lidt igen, og så begynder det forfra. Gerne med grin og latter.

Når I har gjort det, bytter I roller, så det nu er manden, som afviser kvinden. Øvelsen er som sådan ikke reserveret til et særligt tidspunkt, men kan gøres når som helst.

Hvis man ikke er så meget til øvelser, er det vigtigt, at fangelegen i det mindste foregår på et indre plan. Det betyder, at begge partnere tager ingredienserne fra fangelegen med ind i deres seksuelle lege, hvordan de end tager sig ud.

Hvis hun ved, at han ved, at hendes flugt, hendes afvisning er en del af legen, vil hun ikke længere føle dårlig samvittighed (læs: aktiv VPC) over at afvise ham.

Han vil på den anden side ikke resignere men genoptage jagten, fordi han også ved, at der ikke er noget galt med afvisningen. Hermed er de bedste betingelser for at blive tændt til stede.