Børn skal have et godt selvværd – ikke kun selvtillid
Vi giver mobiltelefoner, mærketøj og masser af ros til vores børn. Men vi bør bruge allerflest kræfter på at lade dem mærke, at vi er glade for dem, som de er.
Aldrig før har vi hørt om så mange unge med søvnproblemer, hoved- og mavepine og en fortærende følelse af meningsløshed. Samtidig har vi forældre aldrig før været så fokuserede på at give vores børn alt i livet for at sikre dem det bedste afsæt.
Det er umiddelbart paradoksalt. Men kigger vi dybere på fænomenet, er der alligevel en måde, vi kan forstå det på. Al vores opmærksomhed giver måske børnene tillid til egne evner, mens de har allermest brug for at vide, at de har et værd. Vi giver dem selvtillid – men det vigtigste er at have selvværd.
Lyder det abstrakt? Jeg vil prøve at beskrive fænomenerne lidt mere nøje.
Forskel på selvtillid og selvværd
Selvtillid betyder inden for psykologien, at man har en stor tillid til sine egne evner. Vi opbygger selvtillid hos børn, når vi fokuserer på det, de gør og præsterer. For eksempel når vi roser barnet for en fin tegning. Barnet mærker, at ens værdi er afhængig af ydre ting, som eksempelvis hvor godt man klarer sig i skolen, eller hvor god man er til sport.
Men en god selvtillid betyder ikke nødvendigvis, at man har et godt selvværd. At man tror på, at man har værdi og en plads i verden. Børn kan sagtens være fulde af selvtillid og samtidig føle sig værdiløse.
Selvværd handler nemlig om vores selvopfattelse. Det er alle de tanker, man har om sig selv og ens tro på eget værd. Selvværdet er fundamentet for, at man føler, at man har ret til at være i verden. Det handler om at føle os elskede og rigtige, som dem vi nu er.
Selvtillid og selvværd
• Det sker ofte, at vi blander selvværd og selvtillid sammen.• Selvværd handler imidlertid om opfattelsen at ens eget værd.
• Selvtillid på den anden side er et udtryk for ens tillid til egne evner.
• Man kan derfor godt have en stor selvtillid uden nødvendigvis at have et stort selvværd.
Stort fokus på selvtillid
I dag er der i høj grad fokus på at vurdere præstationer. Det kan få børn og unge til at sammenligne sig med andre og føle, at man kun er noget værd i kraft af de resultater, man opnår. Når vi roser, styrker vi måske umiddelbart barnets selvtillid. Men ved at fremhæve visse egenskaber risikerer vi også, at barnet tror, at andre dele af dets personlighed er mindre rigtige. Barnet kan miste kontakt med sin følelse af iboende værdi.
Tag ikke fejl – det er fint at have selvtillid. Men uden selvværd er selvtillid intet værd. Derfor skal vi først og fremmest give vores børn og unge mennesker en masse selvværd. En solid og grundlæggende tro på, at de har værdi og er vigtige – uanset hvad de kan, præsterer og gør. Med et godt selvværd har man lært, at man er okay, uanset om man vinder eller taber, tjener mange penge eller får drømmejobbet. Man kan begå fejl, blive kritiseret og lide nederlag, uden at det fjerner den grundlæggende følelse af selvværd.
Ros for den man er
Et godt selvværd bliver især opbygget af forældre. Det starter allerede med det helt lille barn. Barnet mærker for eksempel, at det er elsket, når forældrene prioriterer at være sammen med barnet. Det er gennem fysisk kontakt, at det lille barn opbygger en fornemmelse af, hvem det er og mærker sig elsket og noget værd. Derfor skal man evne at være til stede – vasketøj og Facebook-opdateringer må vente.
Det er en god ide at sætte ord på det, man ser sit barn gøre, så barnet oplever sig set – uden at blive bedømt. Når man for eksempel ser sit barn løbe glad rundt efter en bold, kan man sige, at det er skønt at se barnet løbe rundt med bolden i stedet for at sige, at barnet er god til at score mål. For barnet har ikke nødvendigvis tænkt på, at man kan være god eller dårlig til at spille bold.
Nu er det ikke verdens undergang, hvis man alligevel kommer med sådan en udtalelse. Vi skal bare have større opmærksomhed på, at børn har brug for at føle sig elskede og værdifulde, for dem de er, og ikke i så høj grad for det de gør.
Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at få et godt selvværd. Vi skal fortælle vores børn og unge, at de er noget værd, fordi de er lige præcis dem, de er. Det behøver ikke at være svært – faktisk kan det siges med få ord: ”Du er dejlig”.
Hvis vores børn og unge får den følelse, vil de have en grundlæggende tro på, at de nok skal klare livets udfordringer. Og så vil vi se meget mindre hovedpine, mavepine og søvnbesvær.
Læs også